De der holder af superheltetegneserier (og især af dem med Batman) vil med garanti allerede kende den fremragende Hush eller ligefrem have den stående i reolen. For når de utroligt dygtige Jeph Loeb, Jim Lee og Scott Williams går sammen og skaber en tegneserie, så bliver slutresultatet en af de mest actionfyldte og velskrevne fortællinger om Nattens Ridder til dato.

Warners animationsafdeling har i løbet af de senere år valgt at skabe tegnefilmsudgaver på basis af de tegneserier som har solgt rigtigt godt, eksempelvis Frank Millers Dark Knight eller Justice League: The New Frontier, så nu er turen kommet til Hush. Allerede før man putter filmen i afspilleren, kan man dog godt undre sig over, hvordan det er lykkedes folkene bag i løbet af 81 minutter at fortælle samme historie som i tegneserieformatet fylder over 300 sider? Svaret er, at det har de heller ikke, for som overskriften antyder, så er filmversionen én, der har fravalgt en del af de elementer som man husker fra tegneserien.

Nu kan den kritiske læser kanske indvende, at når man foretager sådan en adaption fra et medie til et andet, så er der en masse valg der skal træffes, så fortællingen kan komme til at fungere optimalt. Andre vil måske påstå, at den oprindelige tegneserie lige som filmen leverede mange actionscener, hvilket sikkert kan afvikles på under halvanden time. Begge aspekter er også delvist rigtige, men eksempelvis er Killer Croc ikke med, selv om han var den første skurk Batman kæmpede mod i tegneserieversionen. Desuden er der en del andre handlingsbærende elementer som skal vise sig at være udeladt.

Nuvel, hvis man vil have hele historien med, så er det ned i den lokale tegneseriebutik for det skal heller ikke forstås således, at den animerede Hush er decideret dårlig. Folkene på Warners animationsafdeling bliver nemlig ved med at imponere. Selvfølgelig er de enkelte tegninger langt fra lige så detaljerede, eller baggrundene lige så stemningsfuldt farvelagt som i tegneserieudgaven, men det er lykkedes at bibeholde store dele af den oprindelige historie. Endelig er de obligatoriske actionsekvenser også denne gang ustyrligt vellykkede.

I Hush dukker der en ny, meget mystisk superskurk op i Gotham City. Udseendemæssigt minder Hush allermest om den helt klassiske usynlige mand; en person klædt i bandager der dækker hele kroppen og iført en brun trenchcoat. Det er lykkedes denne skumle personage, at få mange af byens øvrige superskurke, ja selv enkelte af heltene, til at ville få Batman ned med nakken. Hvem der monstro gemmer sig bag gazen, er det centrale mysterium i filmen og det som driver historien fem. Man skal jo ikke glemme at Batman oprindeligt er detektiv, og dette er selvsagt en sag som han har stor interesse i at få opklaret.

Selv om jagten på Hush er det primære fokus, byder Hush også på en sidefortælling der går tæt på forholdet mellem Selina Kyle (aka. Catwoman) og Bruce Wayne (ja, [Spoiler alert] Batman!). De to har i årevis sværmet om hinanden, men i Hush beslutter de endelig at smide deres masker og forsøge på at indlede et mere seriøst forhold. Det skal selvsagt ikke i dette forum afsløres om det lykkes for dem, eller for den sags skyld om Batman får afsløret Hushs identitet.

Det lykkes Hush at bevare det helt grundlæggende mysterium fra tegneserien og samtidig få skildret det noget problematiske forhold mellem Selina og Bruce, men der hvor tegnefilmen virkeligt vinder er i de mange, dynamiske kampe mellem helte, skurke og helte, der er blevet manipuleret til at gå amok på deres venner. På den led lægger Hush sig fint i forlængelse af de andre tegneserieadaptioner som Kapellet har haft fornøjelsen af at anmelde.

Dommen er derfor; er du hårdnakket fan af tegneserien, vil du nok opleve en vis skuffelse ved at se Hush, for der er lang vej fra Scott Williams’ streg og til det man ser på skærmen, ligeledes er fortællingen som nævnt herover blevet ret forsimplet i tegnefilmsudgaven. Hører man til gengæld til de, der blot er vilde med Warners Batmantegnefilm eller egentlig bare har lyst til at se en ganske fint animeret og velfortalt Batmanhistorie, så vil man ikke blive skuffet over Hush. Vor anbefaling er dog, at holder man af animationsfilmen, så skynd dig at få fat i tegneserien – men dette er vel også det der er en af kongstankerne i en tværmediel franchise som denne?