Overlord (109 min.) Købefilm / Paramount
Anmeldt 3/4 2019, 16:49 af Torben Rølmer Bille
Onde, onde nazister
Onde, onde nazister
« TilbageDet er jo ingen hemmelighed at nazister, både i virkelighedens verden men måske især i populærkulturen er nogle virkeligt ondskabsfulde sataner. Det har eksempelvis været muligt at høre Indiana Jones i sin tredje spillefilm udtale drømmereplikken ”Nazis! I hate those guys!”, andre af vore læsere har måske styret B. J. Blazkowicz gennem rækken af de ganske voldelige computerspil Wolfenstein, hvor han siden slutningen af 90’erne har skudt, dolket, flamberet og søndertævet både fodtusser, ondskabsfulde nazistiske videnskabsmænd, ja selveste Hitler har også fået stryg.
Det giver da også mange en sær tilfredsstillelse at se disse klassiske skurke få hvad de fortjener. Der er nok ikke mange blandt Kapellets læsere, der hverken har lyst til eller vil tage denne skurketype i forsvar, for nazier repræsenterer da en ideologi der står i skærende kontrast til de idealer som alle velfungerende mennesker har. Hører du derfor til dem, der lige som Kapellets anmelder, holder af film hvor disse onde, onde nazister får præcis det de fortjener, så bør du straks få fat i den nye film Overlord.
Det var muligt i efteråret 2018 at fange Overlord i de danske biografer, men den kørte (i al fald lokalt) kun i ganske kort tid, da der var en række andre titler, der fortrængte den fra biografsalene. Det var en skam, for Overlord er i den grad en spændende og vellavet underholdningsfilm.
Som nævnt i biografomtalen er det en god idé at stoppe med at læse nu (og undgå at se filmens trailer), hvis du ikke vil have ødelagt filmens overraskende momenter. For det er faktisk umuligt at skrive om filmen og samtidig yde den retfærdighed, hvis ikke samtidig man taler om de dele af den der måske kan betragtes som spoilers, men som i sidste ende også er det der gør at filmen virker.
I starten af filmen bliver seeren, sammen med hovedpersonen, skubbet ud af en brændende flyver over Frankrig. I en spektakulær scene, hvor kameraet viser os mandens paniske ansigt, mens han snurrer for vildt rundt om sin egen akse, mens eksplosioner, brændende fly andre faldskærmesoldater og kugler drøner rundt om ham og jorden kommer tættere og tættere på. Umiddelbart før dette sker, blev vi informeret om at hans deling har til opgave at få fjernet et radiotårn i en lille fransk by, der fungerer som støjsender for andre radiosignaler. De Allierede tropper skal jo kunne koordinere deres indsats, blandt andet gennem trådsløs kommunikation. Kommer dette radiotårn derfor ikke ned inden klokken seks om morgenen, kan den forestående invasion af Normadiet, ende med at være en enorm fiasko.
Der er kun en lille håndfuld mænd fra vores helts deling der overlever at blive kastet ud over fjendeland, for på jorden venter tonsvis af svært bevæbnede nasister klar til at tage imod faldskærmstropperne. Gruppen af overlevende søger tilflugt i byen, men hurtigt opdager man at der er noget helt galt. Der er ikke kun en radiosender sat op i det gamle kirketårn, der foregår også skumle medicinske eksperimenter i laboratorier langt under kirken. Eksperimenter der har til formål at vende tyskernes krigslykke.
Overraskende for flere er sikkert også at den danske skuespiller Pilou Asbek dukker op i en af filmens bærende roller. Pilou spiller den sleske, tyske overkommandant Wafner. Vi ser hvordan Wafner misbruge sin position til at true sig til sex hos den unge, smukke franske kvinde, som lidt modvilligt indvilliger i skjule de amerikanske soldater på sit loft. Wafner er også utålmodig i forhold til de eksperimenter med at få skabt de biologiske våben som skal sikre Tyskland sejren, så utålmodig at han ikke er bleg for at teste disse før tid.
Blandingen mellem traditionel actionfyldt krigsdrama tilsat et drys overnaturlige, science-fiction- og gyserelementer fungerer helt forrygende. Alle der har spillet Wolfenstein-spillene eller har læst Hellboy for bare at nævnte et par fortællinger, der på samme måde blander gys, nasister og science-fictionelementer, vil føle sig på hjemmebane når de ser Overlord. Filmen opretholder hele vejen igennem et meget højt spændingsniveau og selv om dette var anden gang Kapellets skrivekarl så filmen, blev der heller ikke denne gang fundet elementer der kunne trække den samlede bedømmelse ned.
På BluRay-udgaven af filmen er der, ud over hovedfilmen, næsten en hel times ekstramateriale, der både er velproduceret, interessant og som giver den nysgerrige filmfan et virkeligt godt blik bag kulisserne og arbejdet med filmen helt overordnet.
Missede du derfor Overlord i biograferne, er der altså ingen undskyldning nu. Det kan godt være at det er en film der ikke byder på megen realisme, eller et nuanceret persongalleri, men til gengæld er den virkeligt spændende fortalt og så går den helt amok i de ofte ganske opfindsomme kampsekvenser. Besøg derfor din lokale BluRay-pusher og mangler du en sådan, så find hans bror på nettet, for Overlord burde stå på hylden hos enhver filmsamler, der lige som undertegnede holder af fabulerende genrefilm.