Muligvis er udsigten til endnu engang at besøge et idyllisk sanatorium i de Schweiziske alper noget der virker tillokkende, men når man ved at dette sted gemmer på grumme hemmeligheder og muligvis ikke er blevet skabt medhensigt til at kurere sine patienter, så er det måske lidt mærkværdigt, at man stadig ser frem til det. Heldigvis er det omtalte kursted fiktivt og grunden til man ser frem til det, at det eksisterer i Gore Verbinskis fremragende og meget oversete A Cure for Wellness der havde biografpremiere i foråret 2017.

Selv om filmen muligvis har gået under radaren hos de fleste filmfans er den bestemt værd at hente hjem til privaten. Den er godt nok næsten to og en halv time lang, men til gengæld så sær, fascinerende og ikke mindst bragende flot, at den sagtens kan tåle mindst ét gensyn.

Historien er en der er kraftigt inspireret af den klassiske gotiske romance. En ung, ambitiøs bankmand sendes til dette fjerntliggende kursted, da hans firma desperat har brug for at hive en af sanatoriets gæster med hjem til New York, så denne medejer i firmaet kan få skylden for alle de uregelmæssigheder, der er i regnskabet. Det skal dog vise sig at være alt andet end let at gennemføre denne plan, for unge Lockheart opdager hurtigt at ikke alt er som det ser ud til at være i alpeidyllen.

Selv om filmen primært er et gotisk eventyr, komplet med skumle underjordiske korridorer, mystiske eksperimenter, en ung, uskyldig pige og meget mere, så er det også en film der på mange måder kommenterer den verden af overflader, kyniske forretningsmodeller og grådighed, vi lever i. Ganske vist synes kurstedet i filmen ikke at kunne tilbyde den endelige kur mod hverdagens stress eller de griske pengemænd der lyver, stjæler og røvrender hinanden i profittens hellige navn, men ikke desto mindre er der også noget sært tilforladeligt ved de retro-omgivelser som indledningsvist tilbydes. Vi oplever folk, der nyder den friske bjergluft, drikker klart vand fra kilden og slapper af i fællesskab uden internettet, tv’et eller mobiltelefonens konstante krav om deres opmærksomhed.

Således synes filmen ikke at stille noget konkret alternativ op til vores stressede dagligdag, men den italesætter i det mindste den længsel som mange sikkert kan have mod en mere simpel, ukompliceret og rolig tilværelse. Man kan ligefrem tolke filmens ”kur” som en der er mindst lige så speget som de løfter om et bedre liv som mange forsøger at finde. En ide om at populære selvhjælpskurser, dannelsesrejser, kvasireligiøse eller hallucinogene tilbud om at finde ind til en sandhed eller noget oprigtigt oprindeligt, som den moderne verden kan have gjort os blinde overfor, ikke findes. Det er i al fald en interessant tanke, at vi, som filmens titel antyder skal kureres for at have det alt for godt.

Det er dog hverken filmens hovedfortælling eller den ovennævnte subtekst, der alene gør at A Cure for Wellness er værd at bruge tid på. Faktisk er det vigtigste den ustyrligt imponerende billedside som ledsager denne. Filmen er ganske enkelt så vidunderlig lækker at skue, at man næsten får lyst til at slikke sit fjernsyn rent. Filmens billeder kan muligvis bedst sammenlignes som det uægte visuelle barn af Tarsem og Roy Anderson, for ofte oplever man tableauer der bevæger sig uden at være nogen essentiel del af handlingen, ud over at være stemningsskabende. Eksempelvis placeres vores unge helt foran et stort vindue ind til en svømmehal under vandspejlet hvor han og vi betragter en masse tykke kvinder, der dykker forbi hinanden. Eller hvad med scenen hvor han for første gang møder filmens unge pige, ved et spejlblankt, rundt bassin, der ud over at spejle de to, gengiver de underskønne alpeomgivelser til perfektion.

Selv om BluRayudgivelsen ikke just kan siges at være propfyldt med ekstramateriale, er der dog en enkelt fraklippet scene man kan nyde. Der er ingen director’s commentary eller andre kommentarspor der kan afsløre mere af tankerne bag filmen. Dette er faktisk ganske fedt, for det tillader at fortolkningen i sidste ende ikke bare leveres på et sølvfad, men stadig er overladt til den enkelte seer (eller anmelder). Det virker også lidt mystisk at denne flotte scene er blevet skåret ud af hovedfilmen, da den giver et fint perspektiv på filmen, men her på Kapellet er hypotesen, at den måske gav et lidt for tydeligt (entydigt) svar på hvad filmens budskab er.

Lidt tættere på en afsløring af de bagvedliggende ideer kommer man hvis man ser den lille featurette hvor filmens komponist fortæller om sit samarbejde med instruktøren. Her siger han at ”Gore described it [altså filmen – red.] to me as the dark spot on the X-ray of our conscious”, altså en film der I sig selv forsøger at diagnosticere hvad det er der er galt med vores samfund. Ud over disse to meget korte film finder man også tre såkaldte ”meditations”.

Den første meditation Water viser en balletpige, der under vand drejer langsomt rundt. Den anden Air viser et meget langsomt trackingskud hvor kameraet er placeret højt oppe blandt skyerne og uendeligt langsomt nærmer sig en landsby i en dal mellem høje bjerge. Den sidste Earth viser en person der sidder på en bænk og ser ud over det storslåede bjerglandskab. Alle tre film ledsages af new-age musik og en rolig stemme med svag tysk accent guider seeren gennem de enkelte meditationer –hypnoselignende instruktioner om vejrtrækning og tankebilleder, der på en gang er urovækkende og sært afslappende. En lille dosis af kuren, som man selv kan tage i hjemmet.

A Cure for Wellness er i denne anmelders optik et lille mesterværk, der med en stram visuel stil fortæller både en fin gotisk thrillerhistorie, samtidig med at den også kommenterer vores dagligdag og den ”sygdom” som gennemsyrer den. Magisk realisme er sjældent vellykkede på film, men holder man af fantastiske fortællinger, billedskønne film og har man en lille goth gemt dybt inde i sig, så er der ingen vej udenom dette fremragende eventyr.