…er netop kommet på DVD, BluRay og de digitale streamingtjenester. Det er selvfølgelig Warcraft – the Beginning der tales om. Som man kan læse i kapellets anmeldelse af biografversionen, så er det en film der, hvad enten man kender universet eller ej, kaster seeren ind i en konflikt mellem orker og mennesker, med skurke og helte på begge sider af fronten. Det kan godt være at ikke lyder synderligt originalt, men grunden til, at dette ender som den bedste fantasyfilm anno 2016 er at folkene bag har valgt at skildre dette univers med lige så stor alvor og seriøsitet hvilket er utroligt klædeligt.

Der er nok de der vil påstå at effektfilm som denne i høj grad er afhængig af det visuelt storladne og auditivt imponerende setup man kan opleve i biografen. Selv om dette måske kan have sin rigtighed, især når de imponerende konfrontationer på slagmarken afvikles, så klarerer filmen overgangen til hjemmebiografen uden ret mange problemer. For selv om den flot, så er det ikke computereffekterne men derimod fortællingen, der gør den medrivende.

Dette skyldes især at filmen får skabt en konflikt der ikke, som man har oplevet så mange gange før, udelukkende handler om de gode mod de onde, men at der både blandt mennesker og orker eksisterer figurer som er meget forskellige. Nogle vil blindt bekrige hinanden uden omtanke, andre er mere diplomatisk indstillet og enkelte er ligefrem villige til at bruge mørk magi, for at opnå de mål de har sat sig. På den vis får filmen skabt et ganske troværdigt og komplekst fantasy-univers. Et univers, hvor en af filmens pointer kunne være at vise seeren, at man ikke nødvendigvis blindt skal frygte ”fjenden”, men at der måske kan være mere til fælles mellem de fremmede og os selv, end man først skulle tro. En god pointe, især set i lyset af det aktuelle globale sociopolitiske landskab.

Nu er det jo næppe international politik og flygtningekrise, der har været baggrunden for at manuskriptet er endt som det er, men tænk alligevel et øjeblik over denne allegori. I skrivende stund kommer en masse fremmede mennesker til vores del af verden, fordi deres del af verden er ødelagt og hærget - eller ”døende”, som Orkerne siger i filmen. Vi er mildest talt frygtsomme overfor disse fremmede, der måske ikke ligefrem ligner os eller har de samme skikke og samme kultur som os – og selv om vi ikke som i Warcraft går i åben krig med dem når de dukker op i vores del af verden, så behandler vi dem alligevel som om de alle sammen potentielt kunne være farlige.

I Warcraft flygter orkerne fra en verden som de delvist selv har været med til at ødelægge, i ren desperation, for at sikre deres egen og deres familiers overlevelse. Orkerne er selvsagt langt mere krigeriske i deres ønske om at overtage menneskenes del af verden, men der er også flere blandt dem, der tror på sameksistens frem for blodsudgydelse. Selv om man ikke skal afsløre for meget, så synes filmen at slutte med et budskab om, at disse fællestræk og ønsker om fred alt for ofte overskygges af lederes ønsker om personlig eller politisk indflydelse. En ganske vigtig pointe, der desværre også er lidt for aktuel i vores virkelige verden.

Nu er Warcraft jo ikke en film om vores omkringliggende verden og det er heller ikke ovennævnte tolkning af indholdet der gør det til en god fantasyfilm. Det er derimod at filmen er afsindig gennemført lavet. Dette handler ikke udelukkende om produktionsdesignet, hvor der er kælet for stort set alle detaljer i filmen men også i forhold til filmens struktur. Der skiftes konstant perspektiv mellem henholdsvis orkernes og menneskernes diskussioner om hvordan de bedst tackler den situation de befinder sig i.

Hvis ikke man mener at disse skift i perspektiv fraktionerne imellem ikke skaber fremdrift nok, så er de interne konflikter mellem de forskellige fraktioner på begge sider også med til at sikre at der stort set ikke er et eneste kedeligt øjeblik i filmen. Der er altid noget på spil, noget at se på og noget at forbavses over. En film, der ikke kun vinder ved gensyn men som måske bliver endnu bedre, hvilket er en endnu vildere bedrift når man tænker på at det er en film baseret på et populært computerspil.

Så har du endnu ikke fået set Warcraft – the Beginning og hører du til de der holder af fantasy, rollespil, computerspil eller blot er åben for at opleve to timers ren eskapisme, der samtidig synes at have noget på hjerte, så bør man ikke snyde sig for – som overskriften antyder – den bedste fantasyfilm i 2016. Kapellet garanterer at du ikke bliver skuffet, med mindre du altså hører til de filmelskere der har svært ved at acceptere fortællinger der indeholder overnaturlige elementer, magiske protaler, fantasivæsener og lignende, du kan så i sikkert glædes over at Kieslowskis Dekalog lige er udkommet på BluRay fra Arrow Films i England.