Esther og Hans står foran deres guldbryllup. Pensioneret hjemmehjælper og lastbilchauffør – ganske almindelige mennesker. Gulstensvilla, med lille græsplæne, små hyggelige stuer med kakkelbord, ryatæppe samt skovsø- og familieportrætter på væggene.

Alderen har gjort dem lidt mindre mobile – men el-scooteren afbøder, især Esthers gangbesvær. Glade for livet og hinanden, tøffer de til Brugsen og nærområderne omkring Rønnebærparken i Ribe.

Almindelige, til det kedsommelige - og dog. I mere end 40 år har de været overbevist om og kunnet bevise: at jorden snart går under. Intet mindre. Et faktum, som tæt bibellæsning – mest det gl. Testamente –atter og atter bekræfter. En gennemgribende krydslæsning af biblen lader dem ikke i tvivl om, at Den sidste tid er kommet for jordkloden. Ikke nok med det, klimakrise, issmeltning på polerne, oversvømmelser, tsunamier. Hver dag har sin naturkatastrofe og dermed nok et undergangsvarsel, det kan enhver da få bekræftet på tv-nyhederne.

Trøst: Jesus genkomst og englenes basuner gjalder og fører de frelste til himmeriget.

Ester og Hans er mere end overbeviste – de føler et ansvar for, at deres katastrofeviden også kommer udenfor buksbomhækken i parcelhuskvarteret.

Hans, er den velformulerende og it-behersker, der opretter hjemmesider, facebookindslag, Twitter og producerer You Tube indslag – alle med forkyndelsen, om at jordens sidste time er nær. En mild besættelse, der fylder hele ægteparrets liv – og ikke giver plads til megen anden social aktivitet.

Frydefuld fortæller han Esther, at 28 (!) har været inde og læse et af hans facebookindlæg. Nervepirrende og tåkrummende er det, da Hans indbyder til et foredrag om verdens undergang, med power point og bibelcitater, annonceret i lokalavisen. Først kommer der tilsyneladende ikke nogen – og så dukker hele 14 tilhører op. Succesen føles hjemme og Hans har planer om at gentage og udbygge de to timers undergangs talk.

I en time og tolv minutter følger vi ægteparrets daglige trummerum. Lidt optaget af guldbryllups planerne. Meget, af jordens forestående undergang – alt sammen et dagligdags faktum. Selvfølgelig – for sådan er det nu engang, dommedagen forestår. Man kan da godt helt lavpraktisk forberede sig. Stolt fremviser Hans de to tætpakkede rygsække, med økser, transistorradio, tov og hvad der nu skal til for at overleve overgangstiden under Ragnarok.

Instruktøren Christoffer Dreyer skildrer sympatisk og loyalt et ganske almindeligt ægtepar, tæt bundet sammen i troen på jordens undergang. En symbiose, der har givet dem en nærhed, ikke i frygt, men i kærlighed og i troen på, at de selv hører til de frelste.

Troværdigt nok, men egentlig ikke så interessant. For nok er de i deres dommedagsvisioner ”eksotiske”, langt fra fornuft og rationel tænkning. Langt fra naboer, slægt og venner - men Herregud. Det er nok dette som bliver filmens svaghed. Der skal mere til end en hjemmestrikket religiøs dommedags spådom i et parcelhus miljø, hvis vi skal engagere os og leve med i undergangs fobien. Den sidste tid efterlader højest et venligt, tolerant skuldertræk overfor de to søde mennesker på el-scootere.