Kan man huske sine rapklassikere, så erindrer man Dr. Dre (med lidt hjælp fra Snoop Dogg) på The Chronic synge ”187 on an undercover cop”. Lige som dette klassiske nummer benytter den nye amerikanske politithriller Triple 9 sig i titlen og i handlingen af de kaldekoder politiet bruger i deres radiokommunikation i titlen. For de, der ikke kender disse forkortelser, så er ”187” det samme som ”overlagt mord” og ”999” betyder at man skal bruge hjælp øjeblikkeligt, da der er en betjent som er blevet skudt ned.

Filmen handler om en gruppe hårdkogte, men også bundkorrupte, kriminelle betjente, der efter et lettere mislykkede kup i filmens start, presses af de bagmænd der har sat dem til at udføre kuppet til at kaste sig over en endnu mere spektakulær heist.

Uheldigvis skal de bryde ind på et topsikret sted, der uheldigvis ligger midt mellem en masse forskellige politistationer. Dette betyder at kuppet reelt ikke kan gennemføres, da politiforstærkningen vil være der i løbet af et øjeblik. Betjentene i banden kan derfor godt se, at de bliver nødt til at skabe en afledningsmanøvre, som skal sørge for at den lokale ordensmagt bliver travlt beskæftiget i den anden ende af byen, for at kunne gennemføre deres kup.

Selv om seeren allerede godt vidste, at gruppen er meget kyniske og professionelle, så kommer det måske alligevel som lidt af en overraskelse, at de ligefrem er villige til at lokke en af deres mere regelrette kollegaer i et baghold. Som alle betjente retskafne eller ej ved, så slipper stort set alle deres kollegaer alt hvad de har i hænderne, når der tikker et ”999”-opkald ind over radioen.

Gruppen udser sig derfor en ny, ung, idealistisk betjent Chris, som er blevet ny makker til en af bandens medlemmer, som der skal ofres for den fælles sag. Chris er måske grøn men han er overraskende effektiv til sit arbejde. Det er måske også en af grundene til at han bliver udpeget, for graver han for meget i sine kollegaers virke, kan han måske ligefrem afsløre deres planer.

Filmen er egentlig lækkert nok lavet. Det filmhåndværksmæssige kan man ikke klage over. Den byder herudover på en række gode skuespillere, bla. Kate Winslett der her spiller rollen som en iskold russisk gangstermama og Chiwetel Ejiofor som en af de korrupte strømere. I en lille rolle ses også Aaron Paul fra Breaking Bad og han er i undertegnedes optik altid god. Actionsekvenserne er vellavede og ganske intense, men det er nu alligevel som om der mangler noget helt grundlæggende.

Muligvis er det fordi man har set denne type af film og de temaer den runder mange gange før, måske ikke helt med så mange beskidte strømere på én gang og ej heller ideen om at man er villig til at skyde en kollega som afledningsmanøvre. Problemet ligger snarere i at der er en hel del figurer man skal holde styr på og det gør at man som seer aldrig når at komme helt ind under huden på nogen af dem. Filmmagerne har godt nok forsøgt at bygge fortællingen om omkring en af de korrupte politimænd og den nye makker, men det ændrer ikke på, at filmen aldrig strækker sig synderligt ud over det jævne.

Det er en skam at dette sker, især med et så godt cast som dette, men selve handlingen er også noget træg. Det kan godt være at det er fordi undertegnede er blevet forvænnet med serieformatet, at det føles som om historien aldrig når at kommer ordentligt i gang. Faktum er i al fald at når rulleteksterne først viser sig, så har man næsten allerede glemt Triple 9.

Det er ikke fordi folkene bag ikke har sans for dramatik, det er snarere at man gerne ville have mere ud af filmen end den traditionelle morale om at forbrydelse næppe betaler sig. Hvad filmens overordnede præmis er bliver derfor aldrig helt tydelig – og man havde ærligt talt forventet noget mere fra en instruktør der tidligere har leveret så stærke film som The Road, Lawless og The Proposition.