Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Encounters
10 - Filmanmeldelse
Armadillo




Lawless (116 min.) Biografversion / SF Film
Anmeldt 22/11 2012, 21:17 af Torben Rølmer Bille

Udbud og efterspørgsel


Udbud og efterspørgsel

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Amerika er et land, der mange gange har været plaget af konflikter, fra borgerkrige, over en lang række krige udenlands til et utal af poltiske skandaler og endog flere snigmord på landets ledere. Selv om USA er ungt set med europæsike øjne, har landet været hårdt plaget indenrigs og der har været et række turbulente perioder i Staternes historie.

En af de perioder, der foruden det Vilde Vest og forskellige eksportkrige, fylder rigtigt meget i fiktionsfilmens verden er Forbudstiden, som strak sig fra 1919 - hvor ”The Volstead Act” blev gennemtrumfet i kongressen efter et massivt pres fra en række (semi-)religiøse afholdsgrupper - til 1933, hvor det totale forbud på salg af alkohol igen blev ophævet. Det denne periode vi forbinder med Tommyguns, gangstere, filterløse smøger, labre femme fatales og store biler med bløde former. Som kontrast til disse billeder forefår den nye film Lawless langt fra det urbane storbysmiljø, som langt de fleste andre periodefilm eller foregår i.

Handlingen i Lawless er henlagt langt, langt ude på landet i Virginia. Det er her vi møder de tre Bondurant brødre, der alle ernærer sig som hjemmebrændere og spritsmuglere. Det gør de i en tid, hvor dette var endog meget ulovligt, men hvor de folk, der drak spiritussen ikke kunne straffes og derfor ikke kunne få nok af hjemmebrændt. Kort sagt, så følger vi de begivenheder og de mennesker længst nede i forbudstidens fødekæde, nemlig de der, med stor fare for eget liv og levned, forsøgte at tjene klækkelig skilling på den enorme efterspørgsel på spiritus.

Filmen er baseret på virkelige hændelser og det er musikeren Nick Cave, der har skrevet filmens eminente manuskript på baggrund af barnebarnet Matt Bondurants roman The Wettest County in the World. Det er ikke første gang filmens instruktør John Hilcott og Cave arbejder sammen, for det også dem, der i 2004 skabte den helt igennem fantastiske, autentiske australske western The Proposition.

Man har slet ikke nødig at være Nick Cave-fan, for at nyde Lawless, for ulig meget af mandens musik, er filmen utrolig nem at gå til. Det er tillige en af de film, der bare synes at have det hele. Godt skuespil, smukke billeder, en knivskarp karaktertegning og ikke mindst en utrolig sprød, tidsvarende dialog, der til sammen giver et helt unikt og troværdigt billede af perioden.

Filmen fortæller engageret en medrivende historie om nogle virkelig charmerende, men også meget forskellige brødre, der forsøger at leve så fredeligt som de kan selv om de konstant er på kant med såvel loven, som deres mange konkurrenter i nabolaget. Bondurant brødrene var heldige at have fundet en niche og noget de kunne tjene penge på i en tid hvor landet ellers var præget af utrolig fattigdom: Den Store Depression i 20erne. Det var en tid med utrolig arbejdsløshed og stor fattigdom efter børskrakket i Wall Street. Af samme årsag vil der sikkert også være mange amerikanere, der føler, at filmen desværre er lidt for aktuel, set i lyset af den aktuelle finansielle krise.

Selv om man måske kan undre sig over hvordan spritsmugling og hjemmebrænderivirksomhed kan blive interessant ud over det basale faremoment involveret i handlingen, så må man forstå at det er brødrenes skæbner og de personlige forhold, der gør filmen interessant. Historien er primært fortalt via den yngste bror Jack, der er plaget af at være den nederste i hierarkiet. Det er Jack de andre hundser rundt med. Det er Jack der i filmens start ikke kan få sig selv til at skyde en gris på gården som barn. Hans position ændrer sig dog i løbet af filmen, af årsager som slet ikke skal afsløres her.

Foruden de meget blodige og voldsomme konfrontationer brødrene uvilkårligt havner i, takket være deres illegale arbejde, så er Lawless lige så meget meget human film, der både tegner et realistisk, men også nuanceret portræt af en families skæbne. Dertil kommer at der også er blevet plads til en romance, men ikke den vanlige klicheforelskelse, som ofte optræder i Hollywoods metervarefilm for Jacks forelsker sig i en tilsyneladende uopnåelige pige. Hun kommer fra en puritansk, kristen baggrund og derfor er Jack ikke ligefrem en populær gæst på præstens bopæl.

Filmens smukke billedside er ledsaget af et labert, stemningsfuldt soundtrack, som Cave naturligvis også har sat sit fingeraftryk på. Til lejligheden har han dannet ”The Bootleg Band” sammen med en række stortalenter. De sørger, blandt meget andet, for at lave bluegrass-udgaver af eksempelvis Velvet Undergrounds White Heat. en anakronisme synes at falde sammen med de elementer i filmen, der som før nævnt synes at præge vores samtid.

Lawless bliver derfor på een gang et realistisk, barskt portræt af hvordan forbuds-USA påvirkede selv folk i de mest øde landdistrikter, en hyldest til de rebeller, der turde og tør at sætte sig op mod en uoverskuelig, dominerende overmagt og ikke mindst en film, der gennem velskrevet, intelligent dialog og suverænt skuespil fortæller en virkelig spændende historie. Lawless er derfor en film der appellerer virkeligt bredt og som forhåbentligt finder et stort publikum.


Forrige anmeldelse
« Woody Allen – A Documentary «
Næste anmeldelse
» Livid »


Filmanmeldelser