Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

Drive Hard (92 min.) Købsfilm / Midget Entertainment
Anmeldt 18/12 2014, 13:34 af Torben Rølmer Bille

Katastrofeblink og håndbremse


Katastrofeblink og håndbremse

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Man fornemmer nærmest allerede at der er noget galt, når man ser traileren til den australske actionkomedie Drive Hard, for selv om både den ellers så glimrende John Cusack og den forhenværende Punisher Thomas Jane er de bærende kræfter i filmen, er det vist også det eneste positive der er at sige om den. Nåeh ja, og så lige den der scene med bedstemoderen, der går amok...

For Drive Hard er en af de film, der på mange måder forsøger alt for hårdt at være både actionfyldt og morsom og som i processen fejler eklatant i begge kategorier. Hvis den ærede læser ikke har turdet at klikke på linket til traileren, så kommer her en ganske hurtig opsummering af filmens handling.

Vi møder i filmens start vatpikken Peter, der efter pres fra konen har opgivet karrieren som racerbilskører og som nu forsøger at tjene lidt penge til husholdningen som kørelærer. Parret har en datter, der overspiller så ustyrligt i alle de scener hun er med i, at nærværende anmelder for ikke at lide et mentalt sammenbrud, har måttet undergå hypnose, for at få disse slettet fra sin bevidsthed.

En da dukker den solbrille og kasketklædte Simon op på køreskolen og beder Peter om en time i skolens konede Hyundai. De kører hen til en bank som Simon røver og nu går den vilde… nej, nu går der en jagt gennem byens gader, klippet på en måde, så det virker som om at bilerne sørger for at overholde fartgrænserne, hvilket sikkert også er det de gør.

Der er naturligvis en grund til at Simon røver banken, for det er vist noget med nogle onde pengegriske forbrydere, der tidligere har snydt ham, så han er egentlig bare en tyv med en udviklet retfærdighedssans, og Peter opdager undervejs, at han faktisk nyder at køre råddent, så han i løbet af filmen igen troen på, at det ikke er for sent at lægge sit kedelige job bag sig og forfølge drømmen som racerbilskører, mens ordensmagten og nogle skidte fyre hyret af de onde bankmænd naturligvis er i hælende på det umage makkerpar.

Det er utroligt hvor kedelig en film, der primært handler om biljagter kan være. Faktisk burde det ikke være muligt at lave en film med så mange biljagter, der er så dræbende kedelig at overvære, det skulle da lige være hvis dette var den første film man så, som bød på biljagter.

Komikken og replikkerne i filmen er så anstrengende, at det er et under at de to hovedrolleindehavere ikke bare skred fra optagelserne, men i disse krisetider skal d’herrer sikkert også sørge for, at der er smør på brødet – lige som i Hr. Whittakers hjem. Det ændrer dog ikke på at Drive Hard, foruden at være en film hvis titel skamløst prøver ville minde os om en af alle tiders største actionfilm, er usandsynlig triviel og dårlig.

Som actionfan ville man opleve større spænding, hvis man tog over til en kammerat og fodrede dennes akvariefisk, hvis man malede en væg hvid eller hvis man blot lukkede øjnene og forestillede sig noget fed action.

Så lad dette være en advarsel. Drive Hard er ussel fra start til slut, sig så ikke at kapellet ikke prøvede at advare dig!


Forrige anmeldelse
« Birth of the living dead «
Næste anmeldelse
» Bad Words »


Filmanmeldelser