Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

Kill Your Darlings (104 min.) Købsfilm / Midget Entertainment
Anmeldt 20/8 2014, 14:29 af Jannie Leonhardt Andersen

Kill Your Darlings


Kill Your Darlings

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Ved første øjekast syntes Kill Your Darlings at læne sig for meget op af klicheer. Men hvordan kan man egenlig lave en film om Beat-generationen uden lyden af de klikkende taster på skrivemaskinerne og lyden af svedig jazz; uden billeder af nedslidte lejligheder, tynde unge mænd med poloer og baner af speed?

Vi befinder os i 1944 på Columbia University. Et af de otte "Ivy League"-universiteter i USA. Her bliver vi præsenteret for den unge poet Allen Ginsberg (Daniel Radcliff), der har forladt sit dysfunktionelle barnsdomshjem i New Jersey.

På rundvisningen af campus møder Ginsberg Lucien Carr (Dane DeHaan). Lucien er en spektakulær personlighed, der er typen, som gerne hopper op på et bord og citerer Henry Miller. Dane Dehaan er castet flot i rollen som festens midtpunkt, Lucien. Han introducerer den uskyldige Ginsberg for den indtagende verden af sex, stoffer, jazz og fri tænkning. Dehaans Carr er farlig. Man kan mærke en ustabilitet under overfladen. En ustabilitet, som hele tiden truer med at bryde frem. Vi ved ikke helt, hvor vi har ham. Han er en fri, impulsiv sjæl, der drager os til sig som møl til det brændende lys.

Carr præsenterer Ginsberg for sine bekendte. Heriblandt er den rige Harvard studerende William S. Burroughs (Ben Foster), som har fingeren på pulsen, når det kommer til stoffer. Første gang Ginsberg møder ham, ligger han i et badekar med en iltmaske fyldt med lattergas. Ginsberg møder samtidig også den lidt ældre Jack Kerouac.

Ginsberg, Burroughs og Kerouac bliver senere anset for at være grundlæggerne af en bevægelse af kunstnere, som gjorde oprør mod middelklassens konservative familieværdier og den materialisme, som på det tidspunkt var udpræget i USA. De var Beat-generationens litterære repræsentanter; de var rodløse og søgte efter en ny sandhed, for at de kunne genføde amerikansk litteratur - og nedbryde den ophøjede moral og kultur omkring dem.

Efter mødet med Carr begynder den ellers så pligtopfyldende Ginsberg at komme bag ud med sine lektier. Han bruger mere af sin tid sammen med de tre andre gutter end på at følge de kurser, han ellers havde store drømme om at følge. Ginsberg bliver forelsket i Carr. Men det er en smertefyldt forelskelse.

Carr er nemlig i et forhold med sin mentor, David Kammerer (Michael C. Hall). Vi ved fra filmens prolog, at David ender død i Hudson-floden. Så vi er selvfølgelig interesserede i at vide, hvordan han ender dér. Kammerer er Carrs tidligere underviserer, og han skriver Carrs universitetsopgaver for ham i bytte for sex. Kammerer holder store fester, hvor han elsker at fremvise sin unge protege. Da Carr forsøger at komme ud af forholdet, bliver Kammerer mere og mere desperat i sit forsøg på at fastholde deres forhold. Det er et forhold, som udvikler sig til at være voldligt og tragisk. Mordet på Kammerer var ukendt for offentligheden i mange år.

Carr er ekspert i psykologisk og følelsesmæssig manipulation. Han får både Kammerer og Ginsberg til at blive forelsket i ham, uden han han på noget tidspunkt gengælder følelserne. Carr manipulerer alle på sin vej og får spillet alle ud mod hinanden. Det får i sidste ende den alkohol- og speed-fyldte gruppe til at gå i opløsning.

Det er instruktøren John Krokidas debut-film. Med en noir-lignede lyssætning lykkes det ham at fortælle historen om, da Beat-generationen blev skabt. Det meste af Kill Your Darlings er koncenteret om Ginsberg og hans "medpoeter". Men filmen bliver nødt til at forholde sig til Krammerers død, hvilket er svært for Krokidas. Han vil hellere vise festerne og vores unge tænkeres ideer.

Gennem close-ups og montager viser Krokidas en form for poesi, som er en impulsiv flugt fra den virkelige verden og dens problemer. En flugt til en sindstilstand, hvor verden kan blive kontrolleret og beskrevet fra et nyt kunstnerisk synspunkt (godt hjulpet på vej af alkohol og hårde stoffer). Filmens fokus er ikke så meget gruppens litterære værker, men mere deres lille lukkede kreds og deres fascination af sig selv og hinanden.

Daniel Radcliffe ses her i hans mest interessante filmrolle siden Harry Potter. Det er en film, hvor sex, narrestreger og alkolhol har sin indflydelse på vores unge poeters søgen efter deres ståsted i en verden, de ikke helt kan finde sig tilpas i. Radcliffe giver en flot og indlevende skuespilspræstation i rollen som Allen Ginsberg. Det er en troværdig skildring af forfatteren, der kommer ind under huden på ham; og ser hans idealisme og seksuelle naivitet.

Kill your Darlings er en historie om en ung mands vej fra teenager til voksen. Det er en “coming-of-age”-historie, og en historie om Ginsbergs kommen ud af skabet. Kill your Darlings er om Beat-generationen, og lige så meget om unge mænds kamp mod indre dæmoner, udforskning af deres seksualitet og deres litterære passioner i en verden i forandring.

Kill your Darlings kan ikke helt følge med alle dens fortællelinier om homoseksualitet, krigen, mordet på Krammerer, beatnik-kulturen, med mere. Den vil gerne fortælle historen om en ung mand. Men det er en tung film, der ikke nødvendigvis tiltrækker et tilsvarende ungt publikum. Til det er fortællingen og replikkerne for højtflyvende.


Forrige anmeldelse
« No «
Næste anmeldelse
» Bogtyven »


Filmanmeldelser