Det kan godt være, at det ikke engang kan registreres som en egentlig undergenre til gyserfilmen, men ”tentakelfilm” er altså svære ikke at holde af. Hvad enten det er dræberblæksprutten i Tentacles, forskellige Cthulhuide monstre eller for den sags skyld moderen af alle moderne tentakelfilm The Kindred (der af uransagelige årsager stadigvæk er ganske svær at få en ordentlig kopi af), så er der noget virkelig fascinerende ved at se folk blive angrebet af fangearme.

Dette gælder også den nye film Grabbers, der både byder på ganske fede effekter og en handling der er tilpas fjollet til at den halvanden times tid som filmen varer aldrig går hen og bliver kedelig. Filmen er irsk og derfor spiller et massivt alkoholindtag også en rolle. Faktisk kan Grabbers godt sammenlignes med en blanding af Masser af whiskey og en regulær gyser.

I starten af filmen oplever en gruppe fiskere, langt ude på fjorden, et mystisk objekt ramme havoverfladen. Fiskerne forsvinder en efter en, da de forsøger at undersøge hvad kystvagten mener kan være en nødraket. Vi springer nu den lille by på øen, der ligger i bunden af selvsamme fjord som fiskerne forsvandt fra. Her skal en af de to lokale politimænd være væk fra sin post i fjorten dage og derfor har han sendt bud efter en ung, kvindelig betjent, der ankommer med færgen og opdager at hendes nye partner er både konstant fuld men også pletvis utilnærmelig og ubehøvlet.

De to bliver dog nødt til at træde i karakter og arbejde sammen, for de finder hurtigt ud af, at der er et eller andet frygteligt galt på den lille ø. De lokale forsvinder, samtidig med at en fisker har fået noget, som han beskriver som ”et søuhyre” i sit net. En britisk havbiolog udstationeret på øen fortæller både politimanden og hans nye kollega, at har aldrig har set noget lignende, da fiskeren viser tingesten frem, denne blækspruttelignende vampyr er kun en forvarsel, for i nærheden lurer der noget langt større.

Vanen tro, er der en storm der rammer øen og det betyder ikke kun at øboerne ikke kan komme væk eller der ikke er mulighed fro at hente hjælp udefra, stormen og især regnvejret gør også at tentakelvæsenerne ikke er afhængige af at være i vandet men kan bevæge sig frit henover landjorden. Heldigvis opdager vores utilnærmelige betjent, at uhyrerne har et svagt punkt, de kan ikke tåle alkohol, så planen bliver naturligvis at holde en seriøs drukfest for øboerne, så de kan være i sikkerhed for de væmmelige, overjordiske væsener.

Ovenstående beskrivelse af handlingen kan forekomme fjollet og det er præcis hvad Grabbers er – men selv om det virker meget tåbeligt, er det også utroligt underholdende mens det står på. Grabbers lægger sig i den forbindelse i forlængelse af den type letbenede gyserkomedier som vi før har set fra England; Cockneys vs. Zombies, Shaun of the Dead og lignende, men forskellen er blot at denne er irsk og fyld med tentakelmonstre.

Effekterne i filmen er virkelig gode, både de computerskabte og de mere traditionelle. Grabbers er dog ikke en film, der svælger i det udsplattede, faktisk går der, traditionen tro, et godt stykke tid før tilskueren får mulighed for at se den første Grabber tæt på. Det gør dog ingenting, for når endelig monstrene dukker op, så er der rigeligt at se på.

Synes man derfor at denne type genrefilm er fantastiske, så bør man give Grabbers en chance. Den er måske ikke så morsom som andre gyserkomedier, til gengæld er den godt pacet og skuespillerne gør det hæderligt stykke arbejde. Kort sagt, så har Grabbers haft et reelt budget og det kan mærkes, for den stikker i al fald ganske synligt op fra den ekstreme mængde af ufrivilligt komiske gyserfilm som er på markedet i øjeblikket.