P3s Sorte Spejdere fremhævede for et par måneder siden en udtalelse, som Gigi Freddie-Pedersens var kommet med i DR’s Aftenshowet. Her fortalte hun, at hun ikke kunne forstå de folk, der bare tog billeder af hende for efterfølgende at sælge dem til sladderpressen for – som hun sagde det - ”ussel mammut”. Hr. Lund-Madsen kommenterede straks på dette ved at sige, at mammutten virkelig skulle være ussel før man ikke gad have den!

For en kernemålgruppe, der alle synes at mammutter er røvseje, er der nu endelig kommet en film, hvor disse lodne bæster spiller en væsentlig rolle. Det drejer sig naturligvis om Uwe Bolls mere velhavende åndsbror Roland Emmerich, der endnu engang har skabt en bragende flot popcornfilm uden reelt indhold.

10,000 BC er en titel, der straks hensætter enhver filmnørd med respekt for sig selv i åbenmundet trance. Tankerne flyver mod farvestrålende technicolor film, hvor hulemænd og meget letpåklædte cavegirls kæmper både indbyrdes og mod forhistoriske uhyrer, der i 1950’erne og 60´erne var lavet i modellervoks, eller ved at lade skuespillerne stå foran lærreder, hvorpå firben, varaner eller kæmpeedderkopper blev vist i overnaturlig størrelse. Selv om man, i de mest dunkle afkroge af ens sind, aldrig helt havde opgivet caveman-genren, så kan 10,000 BC – alt efter indtjening naturligvis - måske være den film der for alvor hamrer det sidste søm i kisten.

10,000 BC er ikke en remake af den fantastisk campede One Hundred Million Years B.C., som havde en smækker Raquel Welsh i hovedrollen. Ikke alene foregår nærværende film langt senere, der er også blevet plads til både flottere effekter, spekulativ historieforvanskning, og ikke mindst hvad jeg så som en slet skjult politisk subtekst mod onde, onde folk fra mellemøsten. Man bør, efter min mening, ikke blande politik og popcorn sammen, men det er altså bemærkelsesværdigt, at de invaderende styrker, som i filmens start kommer til mammutjægernes landsby for at tage slaver, alle taler et mærkeligt sprog og ser sært arabiske ud. Det viser sig da også at de tilfangetagne bringes som slaver til et pyramidebyggeri ved en stor flod (Ægypten?), hvor de sammen med afrikanske slaver tvinges til at underkaste sig den levende gud (Farao? Ham fra Stargate?).

End ikke smarte effekter kan, for en anmelder, der desværre har interesseret sig for både fjolleri og Ægyptologi, redde filmens hints om, at denne levende gud ”måske kom fra stjernerne eller fra et land der sank i havet.”, som en af slaverne siger til vores helt. Det er helt fint at støve Erik von Däniken af i fiktionens hellige navn, men det ville have været federe, hvis filmen havde turdet at tage skridtet fuld ud og give os den fantasy-action film, som de mange fine trailers lover.

Filmen er basalt set en roadmovie gennem fortidslandskaber. Man bevæger sig fra sneklædte bjerge, gennem tropiske mangroveskove for til sidst at ende i ørkenen. Turen ledes af den unge jæger D’Leh, der ikke kun kæmper kun for sin stammes overlevelse, men for Evolet - hans hjertenskær. Med sig på turen har han Tik-Tik, den erfarne ældre jager og knægten Ka’Ren hvis mor blev dræbt under angrebet på landsbyen. Ud over mange fysiske strabadser, byder turen på konfrontationer med farlige dyr, møder med fremmede kulturer og ikke mindst jagten på det endelige mål – de ”hellige bjerge” hvor Evolet og resten af klanen holdes fanget.

Umiddelbart kunne dette jo lyde spændende, men lige som mange af Emmerichs andre film fortaber det sig i spektakulære computereffekter, klichefyldte handlingsforløb og konfrontationer. Man skulle mene, at Emmerich har en sær fascination for det mytiske Ægypten, da der er klare spor både i denne film og i en af hans første succeser Stargate. Det ville dog have været langt federe hvis Emmerich tog skridtet fuldt ud og enten skabte en film baseret på mange af de ægyptiske gudefortællinger eller gav os en storfilm om Ramses II. I modsætning til Emmerichs herre/slave dualitet og de pseudovidenskabelige forklaringer på pyramidebyggeriet som 10,000 BC præsenterer, så peger megen ny forskning på, at de ægyptiske ”slaver” faktisk mere eller mindre frivilligt var med på ideen om at bygge pyramiderne til deres konge. Ikke alene blev de behandlet pænt af deres bygherrer, men til forskel fra mange andre fik de kost og logi for deres arbejde - man skulle jo sørge for at de havde kræfter til at udføre arbejdet.

10,000 BC fungerer altså primært takket være sin meget flotte billedside, og selv om skuespillerne er engagerede, så bliver det aldrig lige så intenst som i Mel Gibsons Apocalyptica, som Emmerich tydeligvis har brugt som både inspiration til plot og visuel æstetik. Filmen bliver heller aldrig så medrivende som den dybt originale Quest for Fire.

Det er underholdende, så længe det varer, men når slutteksterne passerer synsnerven, så ved man allerede, at er en film, som man har glemt efter 10,000 sekunder. Mit råd er derfor til alle de, der har lyst til at se en semi-dårlig film om fortidsmennesker, er, at de i stedet skal opdrive Caveman med Ringo Starr - den er langt, langt sværere at glemme.