Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

What just happened (99 min.) Købsfilm / Sandrew Metronome
Anmeldt 30/6 2009, 11:55 af Torben Rølmer Bille

Forlorne Hollywood


Forlorne Hollywood

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Filminstruktøren Barry Levinson, der nok bedst er kendt for Rainman men som også instruerede film som Young Sherlock Holmes, Good Morning, Vietnam og den ret mislykkede science fiction film Sphere, har i sin nyeste film What Just Happened (en titel, som i den grad mangler et spørgsmålstegn efter sidste ord) rettet blikket indad og tegnet et billede af alle de overfladiske, pengegriske, patetiske, diavagtige og neurotiske personer, som er en del af Hollywoods filmmaskine.

Der er på sæt og vis nogle lighedspunkter mellem What Just Happened og Levinsons film om politisk spin Wag the Dog, idet begge film går bagom facaden på en institution vi alle har hørt om, i dette tilfælde Hollywoods sleske producerverden. Filmen er skrevet af Art Linson og er løseligt baseret på hans bog af samme navn. Der er måske enkelte filmaficionados som i forvejen kender Linson for sit instruktørarbejde på Where the Buffalo Roam, men What Just Happened har hverken samme charme som Hunter S. Thompsonfilmen eller satiriske bid som Wag the Dog. Faktisk synes genrebetegnelsen ”komedie” som distributøren har angivet bag på DVD kassetten at være en kende misvisende, for selv om der da er blevet plads til enkelte morsomme scener i filmen, bærer den i langt højre grad af at være et regulært drama.

Det er dog ikke et drama der byder på mord, mod, grænseløs kærlighed eller lignende, men snarere ét regulært hverdagsdrama, hvor vi gennem et par turbulente dage følger den garvede filmproducer, Ben der skal forsøge at sikre sig og produktionsselskabet et sikkert hit med en ny Sean Penn film, der har fået titlen ”Fiercely”. Ben overværer i starten af What Just happened en test-screening af ”Fiercely,” hvor publikum udvandrer i hobetal og skriver ting som ”Fuck You!” med store bogstaver på tværs af de udleverede spørgeskemaer. Måske er det især reaktionen på at filmen slutter med at Sean Penn bliver skudt af nogle gangstere som desforinden skyder Penns hund i hovedet. Det tegner altså ikke godt for Bens film.

Ud over Bens åbenløse problemer med at få den excentriske engelske instruktør af ”Fiercely” til at klippe sin slutning om så publikum bliver fri for at se hunden dø (ifølge sidstnævnte et seriøst brud på filmens kunstneriske integritet) kæmper Ben med Bruce Willis’ nøkker. Bruce insisterer på at bære fuldskæg i sin seneste film selv om filmselskabet truer med at lukke produktionen, hvis ikke han barberer sig. Endelig skal Ben holde skruen lige i vandet i sit forhold til sine to ekskoner og den medfølgende familie.

Selv om det måske kunne lyde som ren slapstick så minder What Just Happened i langt højere grad om en Woody Allen film uden den gode dialog. Desuden er manuskriptet meget løst i kanten, hvilket måske er gjort for at tilstræbe en form for Robert Altmansk for realisme, men det gør blot, at filmen aldrig synes at have andet fokus, end at beskrive nogle dage i Bens liv. Ham kommer man heller aldrig ind under huden på, til trods for at det DeNiro, der er sat til at spille ham - for han skildres uden den nødvendige dybde eller intensitet. Selv om Ben tydeligt er presset fra alle sider og hans liv synes at være ved at falde helt fra hinanden, så tager han det langt hen af vejen med en ophøjet ro, der ikke forekommer særlig troværdigt.

What Just Happened er ikke en katastrofal dårlig film, men den er ej heller anbefalelsesværdig. Den starter egentlig meget godt ud men mister alt for hurtigt pusten og bliver jævnt uvedkommende. På trods af både en samling gode skuespillere og fine cameo-roller, så er det lige før at man kunne ønske at filmen, på samme måde som filmen-i-filmen, var blevet udsat for et lige så kritisk testpublikum, så Levinson havde set sig tvunget til at klippe den om og skyde tilstrækkeligt med nye scener, i håb om at gøre den så dynamisk og morsom, at man kunne have lyst til at se den igen.


Forrige anmeldelse
« Ice Age 3 - Dinosaurene kommer «
Næste anmeldelse
» Den du frygter »


Filmanmeldelser