Sweeney Todd (Johnny Depp) vender tilbage til London efter 15 år i landsforvisning. Oprindelig hed han Benjamin Barker, var barber og gift med den smukke Lucy med hvem han havde datteren Johanna. En dommer ved navn Turpin (Alan Rickman) var forelsket i Lucy, og med en falsk anklage skaffede han barberen af vejen. Lucy tog gift og datteren blev adopteret af Turpin. Nu vender barberen så tilbage som Sweeney Todd for at få hævn.

Han indlogerer sig hos mrs. Lovett (Helena Bonham Carter), der laver ”the worst meat-pies in London”. Han udfordrer den bedste barber i byen, signor Pirelli (Sacha Baron Cohen – a.k.a. Ali G. a.k.a. Borat), i håb om, at bliver han kendt som den bedste, vil han kunne få dommeren som kunde, og dermed mulighed for at få hævn. Sagen kompliceres dog af, at den unge sømand (Jamie Campell Bower), der sejlede Sweeney tilbage til London, forelsker sig i Johanna (Jayne Wisener), der bliver holdt indespærret hos dommeren. Da det ikke lykkes at få hævn i første omgang, begynder Sweeney Todd systematisk at myrde sine kunder i barberstolen, bistået af mrs. Lovett der får friske forsyninger af kød til sin meat-pies. Til slut lykkes det at få befriet Johanna, og Sweeney Todd får ram på såvel retsbetjenten Bamford (Timothy Spall) og dommer Turpin. Men prisen viser sig at være høj.

Historien om Sweeney Todd kendes tilbage fra midten af 1800-tallet. Der har været spekulationer, hvorvidt historien baserer sig på en virkelig seriemorder, men det har ikke været muligt at finde historisk dokumentation herfor. Historien har været filmatiseret flere gange. I 1973 skrev Christopher Bond et teaterstykke om Sweeney Todd, hvor han for første gang bliver udstyret med et hævnmotiv. Teaterstykket blev i 1979 adapteret som musical af Stephen Sondheim. Det er denne musical, der nu er blevet filmatiseret af Tim Burton.

Der er altså tale om en hel række af adapteringer: fra fortælling til teater, til musical og endelig til film. Tim Burton har udeladt en række sange, men er ellers rimelig trofast over for musicalen. Det giver visse begrænsninger. Dels har musicalen sin egen rytme, der kan gå imod filmens rytme. Det viser sig bl.a. i et relativt langt set-up, hvor karaktererne skal etableres gennem sange. Dels at man som publikum skal forlige sig med at se skuespillere som Johnny Depp, Helena Bonham Carter og Alan Rickman bryde ud i sang. Men accepterer man først det, så er Sweeney Todd en ret vellykket musical-filmatisering. Settingen i Victoria-tidens London giver Burton mulighed for at dyrke sin udsøgte sans for det morbide og gotiske. Det er et blygråt, regnvådt og sodbefængt London, vi præsenteres for (Dante Feretti står for den udsøgte production design). Feretti har tidligere arbejdet med Fellini, Terry Gilliam og ikke mindst Martin Scorsese, og modtog en Oscar for The Aviator). Både Johnny Depp og Helena Bonham Carter fremstår dødningelignende med deres hvide ansigter og mørke øjenhuler. Det må også være den blodigste musical, der endnu er set. Blodet sprøjter i kaskader, når Sweeney Todd giver sin kunder ”a close shave”.

Sweeney Todd er en anderledes musical. Det er en genre, man som oftest associerer med det lette, men her er det det groteske og morbide, der dominerer. Johnny Depp er i sandhed dæmonisk – og som altid seværdig. Efter en række film, hvor han har virket lidt på udebane, er Tim Burton tilbage i sit rette element.