Så sker det! Det, alle teenagepiger har ventet på. Bella Swan, den smukke svane, får sin Eddie Cullen. Sagaen om Bella og vampyren fortsætter i første del af Breaking Dawn, der i dag rammer gaderne som købsfilm.

Den første lange passage, nærmest en fjerdedel af filmen, handler om Bella, der klæder sig på til fest, og Edward, som venter på at få sin Bella. Alt er godt, alt er smukt, farverigt, men en undertone ved Bella gør stemningen mindre lykkelig. Hun ved, at hun har et svært valg i vente: En voldsom tur i høet, fordi Edward er vampyr, eller en mere blid omgang, fordi han kan omvende hende. Gøre hende til vampyr.

Ja, bryllupsrejsen har noget i vente. Indfrielsen bliver sød, mens træsplinterne flyver. Men følgerne er uoverstigelige. Selvom Edward og Bella er søde og nyforelskede, er forholdet mellem mand og kvinde sat på spidserne, når manden er vampyr. Vampyren er et gennemskueligt symbol på overgangen fra barn til voksen, en eventyrformel, og en underlæggende resonans af en erotik, der endnu ikke står i flor.

Breaking Dawn er fjerde film i serien The Twilight Saga, og fungerer som en adaption af den første halvdel af romanen med samme titel. Næste og sidste del, og sidste film i serien, rammer biograferne til september. Fænomenet har været et af de voldsomste ungdomsfænomener siden Harry Potter slyngede sin tryllestav over Hermione. Og omsætningen til film har kun givet populariteten vokseværk.

Den gennemgående stil i serien, derfor også i Breaking Dawn, er overraskende farverig. Det hele foregår i den regngrå stat Washington, men paletten er smurt påfaldende ind i klare, lyse og skinnende farver. Det gør stilen appellerende, troværdig og særdeles målrettet mod det teenagepublikum, den sigter efter. Det ligner musikvideoer, og fungerer undervejs også nærmest sådan. Længere sekvenser i hvert fald.

Størstedelen af Breaking Dawn, del 1, ændrer sig en smule fra de første tre fortællinger i sagaen. Disse var tempomæssigt kvikkere i sin fortællerytme, mens denne første del i stedet fokuserer længe på det forhold, der skal udvikle sig mellem det nygifte par. Filmen udlever den drøm, som de fleste teenagepiger formentlig vokser op med: Den smukke fest, nat og morgen. Selvom hvedebrødsdagene bringer mystik med sig.

De første film i sagaen har haft nogle tydelige spor af det. Men det bliver helt tydeligt i denne: reaccentueringen af den patriarkalske og den traditionelle kultur. Filmenes kønsrollemønstre er klassiske, nogle ville sige stærkt konservative. Det handler om en pige, hvis blomstrende seksualitet er årsag til personlighedskvaler. Dette symboliseret entydigt gennem vampyren som tvetydigt væsen.

Men Breaking Dawn tager i langt højere grad fat, hvor de øvrige kraftigt har antydet: Det er en mandlig verden, hvor kvinden er skrøbelig og kræver beskyttelse af den stærke mand. Være han varulv eller vampyr – eller far. Dette er antageligt en amerikansk reaktion på en promiskuøs ungdomskultur, der genfinder de fundamentale, afholdende dyder i en victoriansk indestængthed. Vampyren er igen slående i sin symbolik.

Breaking Dawn vil tilfredsstille enhver, der elsker romanerne. Den vil også kunne ses af alle, der endnu ikke er spundet ind i dette netværk. Filmen fungerer (nogenlunde) for sig selv, men det gør bestemt ikke noget at kende lidt til universet. Stilen er gennemgående fra de første. Filmen fungerer endda effektivt som en første af to, der ikke nødvendigvis kræver 2’eren. At den kommer, er der dog absolut ingen tvivl om.

Det er en film til et teenagepublikum om publikummet selv. Fortællingerne aktualiserer nogle tematikker, der ulmer i den spirende erotik hos den unge teenager. Og Breaking Dawn er i nogen grad en forløsning på denne intakte kyskhed. Resultatet har dog nogle muligvis fatale følger. Effektivt, simpelt og uden dikkedarer gør den lige det, som det kræver for at blive hot blandt et købedygtigt, blodsugende teenagepublikum.