Det er noget af en bedrift at skabe dagsstriber. Bare tænk dig, at alle ugens dage blive placeret foran et blankt stykke papir og uden andre hjælpemidler end en håndfuld tegneredskaber og din fantasi skulle skabe noget. Opgaven du har er at finde på noget, der er morsomt. Ud over at det skal være morsomt, så skal det også helst indgå i en fortløbende fortælling. Ud over det, må det også gerne have et snert af satire, der måske både kan kommentere på den aktuelle, politiske hverdag i danmark og som samtidig kan være så potentiel langtidsholdbar, at folk om ti år også vil finde det du har skabt morsomt. Nåeh ja, og så har du hver dag kun fire ruder med tekst og/eller tegning, at gøre godt med.

Ovenstående scenarie er i al fald virkeligheden for Lars Kramhøft, der nu kan præsentere det andet samlebind med sine dagsstriber Byens lys. Det er en serie der normalt optræder i dagbladet Information. Du kunne selvsagt vælge at klippe alle Lars´ striber ud fra avisen og klæbe dem ind i en scrapbog, men måske er det meget nemmere at du besøger din lokale tegnseriebutik eller boghandel for at købe den nye samling. Det er der også al mulig god grund til, for ikke alene er Lars en dygtig og morsom tegner, han har også fået opdyrket en virkelig fantastisk evne til at levere sine samfundskommentarer på en måde der til punkt op prikke opfylder alle de dogmer fra første afsnit.

Normalt taler man om den ´svære´toer, men Hr. Kramhøfts seneste udgivelse viser ingen tegn på at afsender kæmper med materialet. Tværtimod synes han at være blevet endnu mere sikker i både sin streg og sine punchlines. I efterordet skriver han at han godt kan være i tvivl om hvorvidt læserene synes han er sjov, men her kan Kapellets anmelder trygt forsikre ham om at det ER han! Byens lys er en virkelig morsom tegneserie, der fanger tidsånden i storbyen meget effektivt og kærligt.

Lars Kramhøfts projekt er også fedt for som blev nævnt i forbindelse med udgivelsen af de første dagsstriber, så bliver han aldrig gemen eller decideret modbydelig overfor dem han tager pis på. Selv de politikere, der optræder undrevejs latterliggøres godt nok, men langt fra lige så spidst som man indimellem kan opleve i avisers bladtegninger eller andre satiriske formater. Det betyder på ingen måde at Lars´striber er tandløse eller ufarlige, for selv om man i løbet af læsningen aldrig kommer i tvivl om hvad seriens skaber selv mener og står rent politisk, så er de observationerne og pointer han kommer med rigtigt fine og så gør han også tykt grin med alle uanset politisk ståsted.

Det er selvsagt en fordel at have læst det første samlebind hvor vi bliver præsenteret for seriens hovedperson, eksiljyden og ”Udkantens Stemme”, som han har valgt at kalde sig selv. I de først striberintroduceres man også for mange andre figurer, som er mere eller mindre faste gæster i Byens lys. Starter man med bogen fra sidste år bliver det en del nemmere at følge med i hvem der er hvem i denne anden del. Når det er sagt, er det dog også muligt, lige som med så mange andre vellavede dagsstriber, relativt nemt at hoppe ind i serien uden noget forhåndskendskab. Striberne skal jo kunne fungere også for den læser, der først i forgårs har tegnet abonnement på Information.

Hr. Kramhøft vier sine striber til at drille både establishmentet, højrefløjen, den siddende midterregering, woke bartendere, kjøwenhavneri og meget, meget mere. Ikke mindst gøres der også tykt grin med hovedpersonen selv og hans evindelige ´kamp´ for at blive anerkendt for sit geniale forfatterskab, uagtet at han ved afslutningen af dette andet album [spoiler alert! - red.] stadig ikke har fundet et forlag der vil udgive ham. Han omtaler sig selv som ”Udkantens stemme” til trods for at han nu har boet i Danmarks hovedstad i over to år, for tydeligvis har han pakket alle sine idealer med ned i den store fjäldräv-rygsæk da han i sin tid flyttede hjemmefra.

Det er måske også bedst, at Jacob på denne måde forbliver uopdaget, for hvad ville der dog ske med hans skrøbelige kunstnersjæl hvis han pludselig en dag blev accepteret selvsamme parnas som han har hasselleret mod i alle disse år? Måske får vi på sigt dette at vide, i takt med at serien skrider frem?

En af de mange fede ting ved netop Byens lys er at man sagtens kan vælge bare at bladre lidt rundt i den og finde en tilfældig stribe, men endnu mere givtigt et det at læse det som en fortsat tegneserie. Nogle gange kan en af disse fortællinger strække sig over adskillige sider, mens andre handlingstråde kan blive afviklet efter en lille håndfuld striber. Fedt er de i al fald at seriens skaber på den måde sørger for at få skabt en daglig stribe man kan more sig over og samtidig en fortsat historie om unge Jacobs tilværelse i hovedstaden.

At være sjov er måske en af de mest vanskelige opgaver man kan pålægge sig selv. Der er virkelig stor forskel på hvad folk finder morsomt, men uanset i hvilken retning dit humorkompas drejer, så vil der med sikkerhed også være noget i Byens lys som du vil blive glad i låget over at opleve. Hvad enten det handler om en veldrejet pointe eller blot at se en af figurerne, der er tegnet sjovt, så er der med garanti noget der vil falde i din smag. Siden Strid for mange år siden lavede sine episke dagsstriber til Politiken har Danmark sukket efter en kunstner der var i stand til at løfte denne tunge arv. Selv om Kramhøft som nævnt slet ikke er hverken lige så anarkisk eller grovkornet som Strid var i sin tid, så handler det også om at få skabt sin helt egen stil – noget som Lars Kramhøft i den grad på mest charmerende vis er lykkedes med. Kapellet glæder sig allerede til næste bog i denne fine serie.