Som faste læsere måske har opsnappet, så er antallet af de tegnere, der enten leverer satiriske tegninger eller regelmæssige tegneseriestriber til de danske aviser, faldet støt de seneste år . Det skyldes ikke blot, at avisbranchen er i hård konkurrence med digitale medieplatforme, de lider også under et faldende antal abonnenter, og i 2024 kan forskellige illustrationsopgaver ganske nemt klares ved at bede en AI om at lave det. Noget, der både er langt billigere og hurtigere, end at have en håndfuld illustratorer ansat. Kvaliteten kan til gengæld diskuteres.

Heldigvis er der stadig dagblade, der holder fast i traditionerne. Enkelte har endda en fast stribe, der optræder side om side med udenlandsstof og de lokale nyheder. Det gælder eksempelvis dagbladet Information, hvor Lars Kramhøft siden 2022 dagligt har lavet striben Byens lys. Nu har forlaget Fahrenheit så udsendt den første samling af disse dagstriber i bogen Byens lys 2022-2023, så du kan følge med i hovedpersonen Jacobs´ eventyr, selv om du ikke holder information.

En af de mange fine ting ved Kramhøfts serie er, at de enkelte striber både fungerer som afrundede, daglige vittigheds-/satirestriber samtidigt med, at det hurtigt går op for læseren, at idet man læser striberne kronologisk, så oplever man, at de danner en fortløbende fortælling. Selv om det måske kan forekomme svært at skabe egentlig dramaturgi og spændingsbuer i dette format, så lykkes det faktisk overraskende godt for Lars. Kapellets skriverkarl kan ikke rigtigt huske at have set noget lignende før, måske lige med undtagelse af dele af Doonesbury og da slet ikke i en dansk sammenhæng.

På mange måder kan man se Byens lys som en slags videreførelse af Husvild, som vi i Kapellet anmeldte tilbage i 2023 , for i Byens lys følger læseren den unge forfatterspire Jacob, der er flyttet til København for at realisere drømmen om at blive den helt store forfatter. Det er bare rigtigt svært at realisere denne drøm, når det stort set er umuligt at finde et sted at bo, som er til at betale, når man er på røven og for stolt til at modtage kontanthjælp.

Det ender dog med at Jacob først finder husly hos en gammel flamme, Ditte, der er sprunget ud som lesbisk og bor sammen med Daniella og deres fælles barn Sam. Senere finder Jacob et værelse hos en ganske brovten racisttype kaldet Allan Skalle, hvis hund deler navn med Hitlers schæfer. Undervejs i de over 300 striber bliver vores hovedperson bedste venner med den unge kvinde Aiza, der ligesom Jacob gerne vil have sat mere skub i sin karriere.

En af de mange fine ting ved Kramhøfts serie, er at den præsenterer læseren for et bredt persongalleri. Den favner bredt, og Jacob bevæger sig rundt i en række meget forskellige miljøer, fra barndomshjemmet i Jylland til kommunekontorer og cafeer i København. Der er til gengæld ingen af de figurer, som optræder i Byens lys, der ikke bliver gjort kærligt grin med. Selv om der måske kunne være folk, der ville mene, at en så bred skare af figurer mest af alt er med, så de kan repræsentere en masse minoriteter og sørge for at inkludere alle samfundslag, så taler det til seriens fordel, at den ikke forfalder til at blive for stereotypisk woke eller holder sig tilbage med at lave tykt grin med alle dem, der optræder.

God satire opstår især i de situationer, hvor vi kan grine lidt af os selv, vores holdninger og situationer som er relaterbare, og her rammer Kramhøft den – i Kapellets optik - lige i r*ven! Især de mange striber, der er dedikeret til kommunens desperate forsøg på at få aktiveret Jacob og Allan er vildt morsomt skildret. Alle, der på noget tidspunkt har haft berøring med det kontanthjælpssystemet – hvad enten det er i hovedstaden eller i Nørre Bøhlum – vil kunne genkende mange af de situationer, som skildres. Ligeledes er Kramhøfts striber om Jacob og Aizas besøg på Bogforum fantastiske sjove.

Selv om hovedparten af de faste figurer i serien er fiktive, så optræder der undervejs også en række kendte politikere og andre kendisser som bifigurer. Blandt denne Kapellans personlige favoritter hører de to ikoniske danske tv-helte, som Jacob støder ind på en pløjemark lidt udenfor sin fødeby ved juletid. Selvfølgelig skal det ikke afsløres hér, hvem de to er. For at finde ud af det, må du jo få fat i Byens lys.

Samtidigt bliver det ret tydeligt, at Kramhøft bevidst benytter sig af en række referencer til virkelighedens og fiktionens verden, når man giver sig til at nærstudere elementer, der befinder sig i baggrunden. Det kunst og de plakater, der hænger på væggene i de forskellige figures hjem, er med til at tegne et billede af, hvem de er som personer, og hvad de interesserer sig for. I det hele taget er der virkelig mange fine detaljer i tegningerne, som læseren kan gå på opdagelse i.

Kapellets redaktør havde for kort tid siden fornøjelsen at snakke med Lars Kramhøft, hvor han blandt andet blev spurgt til, om det ikke var vanskeligt på daglig basis at skulle levere en stribe før deadline. ”Jo” svarede han, ”det kan da være udfordrende til tider, men samtidig så er jeg også privilegeret at have fået denne opgave.” Vi var enige om, at fast arbejde som bladtegner ikke ligefrem er den slags job, der hænger på træerne, så selv om Jacob stadig kæmper med at finde et job, så er skaberen af serien heldigvis endt i en mere stabil situation, der gør, at han forhåbentlig har mulighed for at fortsætte arbejdet med Byens lys i mange år endnu. Det er nemlig en tegneserie, som rammer tidsånden ret så perfekt. Den er morsom, virkeligt veltegnet, og så tager den pis på alt og alle uden at blive perfid eller sparke nedad. En tegneserie, der er usandsynlig sympatisk præcis lige som manden, der står bag den.