Buster / eksistensen / 248 sider
Tekst: Rasmus Julius, ill: Rasmus Julius
Anmeldt 28/5 2025, 09:00 af Torben Rølmer Bille
Sorgens mange ansigter
Sorgens mange ansigter
« Tilbage





Når folk er i sorg eller har en depression, er det vanskeligt at vide hvordan man skal eller bør reagere overfor vedkommende. Har man mistet en af sine kære, kan reaktionen ofte være at man anlægger en alvorlig mine og siger at man ”kondolerer”. Det er et ord der nærmest udelukkende benyttes i sammenhæng med dødsfald og som oversat bærer betydningen: ”jeg føler med dig” eller ”jeg lider sammen med dig”. At fornemme folks medfølelse i en svær situation er også rart, men indimellem kan dette også virke mekanisk og overfladisk, for man får det næppe bedre uanset hvor mange kondolencer man modtager.
En af de mest ubærlige livssituationer noget menneske kan havne i, er at miste sit barn. Selv om man kan forsøge at finde en strategi til at håndtere dette, vil nok hverken de råd man kan finde om emnet i Senecas breve eller fra ens nærmeste venner og families ændre ret meget på den grundtilstand af elendighed man er havnet i. Hvad enten ens barn kun er få timer gammel eller er begyndt i grundskolen må tabet af ens eget kød og blod virke som en altødelæggende hammer der knuser alt af betydning i ens liv. En knugende sorg, som der umiddelbart ikke synes nogen vej ud af.
Netop denne tilstand er udgangspunktet for Rasmus Julius´ tegneserie Buster, udgivet af forlaget eksistensen. Hovedpersonen er netop en far, der lige som tegneren bag bogen, har mistet sin lille dreng.
Du tænker måske allerede som anmelder også indledningsvis gjorde, ”hvorfor skal jeg dog udsætte mig selv for en fortælling som denne?” Der er jo virkelig mange muligheder for at vælge litteratur, tegneserier, film og meget andet fiktion, der er en hel del mere munter end Buster. Der er til gengæld flere gode grunde til at du bør læse den. Grunde, som anmelder vil komme ind på i det følgende.
Stor kunst, uanset om det handler om malerkunst, film, videospil, teater eller i hvilket som helst medie, er i denne anmelders optik kendetegnet ved, at det fremkalder følelser hos modtageren. Så når en bog i stand til at få dig til at grine højt, en film få dig til at sidde adrenalinspændt helt på kanten af din sofa, eller hvis en tegneserie som denne kan få dig til at fælde en tåre, så er det i anmelders optik helt klart værd at opsøge. Det kan være at du stadigvæk ikke har ret meget lyst til at udsætte dig selv for en faders sorg, men stol på Kapellets anmelder og læs Buster.
Bogen er overordnet inddelt i tre kapitler, Lidelsen, Døden og Opstandelsen. Først møder vi bogens hovedperson, Busters far, der mildest talt har svært ved at fungere. Åbningsbilledet viser et spejl der er blevet smadret. Et ansigt kigger ud mod tilskueren, men der hvor hånden har ramt er glasset borte. Hvor hans mund burde være er blot et hul. Et stærkt åbningsbillede, der både bogstaveligt viser en mand der er blevet knust i flere dele og som ikke har en stemme til at udtrykke sine følelser med. På de følgende sider forbinder han sin blodige hånd, får tøjet på og tager på arbejde, men da han kun har energi til at stirre ud af vinduet, sender chefen ham hurtigt igen hjem. Da manden senere lidt modvilligt siger ja til at deltage i en firmafest, hjælper de mange festglade kollegaer ingenlunde på hans humør.
Rasmus Julius har helt bevidst valgt at lade sin hovedperson være orange, mens andre mennesker fremstår hvide og transparente. Det samme gør omgivelserne. Et glimrende eksempel på dette er både førnævnte firmafest, hvor løsrevne stykker dialog synes at være overdøvende, dialog som han hverken er en del af eller som hjælper på humøret. I en anden scene går han forbi en legetøjsbutik. Stopper op. Går ind og ender med at køber en fin fjernstyret bil til sin døde dreng. Det er så fint visuelt skildret, at dialog eller uddybende forklaringer nærmest ikke er nødvendige.
Nu kunne man måske tro, at dette var en slags sorgens manifest, en bekræftelse af at når man befinder sig i denne situation, så er der ingen anden udvej, end at acceptere ens situation og forsøg at leve med sorgens altoverskyggende nærhed som en grundtilstand. Heldigvis er det kun delvist det som denne smukke lille tegneserie vil formidle, for den viser nemlig også at der selv i denne ubærlige situation findes håb, trøst og en mulig vej videre.
Selv om tegneserien er hurtigt læst, er det også en fortælling, der vinder ved genlæsning, for den viser så fint, uden at overforklare eller banalisere sorgen, de mange ganske komplekse aspekter ved at miste et barn. Det er meget muligt at ikke alle forældre, der oplever denne usigelige smerte vil være lige så heldige som vores hovedperson, men måske kan en tegneserie som denne være med til at sætte nogle billeder og ord på den sorg man kan være havnet i.
Generelt er vi danskere og nordjyder især ikke synderligt gode til at få sat ord på vores følelser. Måske kan det fungere bare at lade som ingenting og skubbe ens smerte langt ned i maven, men det ved vi samtidigt godt ikke er det rette at gøre. Derfor kan en tegneserie som Buster der både er modent og poetisk fortalt, cementere at man ikke er alene med ens sorg. Der er desværre andre der er i samme situation og som går gennem en situation der ligner den hovedpersonen gennemlever i Buster.
At bogens forfatter og illustrator har baseret denne fortælling på sin egen sorg er virkelig en bedrift og har forhåbentlig har arbejdet med bogen været terapeutisk for ham. At historien er autofiktiv styrker også troværdigheden og viser med al tydelighed at afsender har et meget nuanceret og troværdigt blik på sorgsituationen.
Anmelders egen far og mor mistede da de var unge selv en lille dreng, men tilbage i 1960´erne var der ikke megen hjælp eller omsorg at hente. Det var en situation man helst ikke talte så meget om. Heldigvis er der da sket en hel del siden da og uanset om du har familie i en lignende situation eller Gud forbyde det, selv har oplevet at miste, så bør du læse Buster. Det bør du også gøre, selv om du ikke har haft døden tæt på, for det er en både rørende, stærk, vedkommende og smuk tegneserie Rasmus Julius har skabt.