Måske har du set en eller flere af filmene om Venom med Tom Hardy i hovedrollen. Selv om denne figuren visuelt minder en del kollegaen Deadpool og deler dennes tendens til ultravold, så er der en ganske stor forskel mellem de to. Forskelle som du måske kender, men som Kapellet alligevel vil uddybe i det efterfølgende.

Når dette er sket vil der forekomme enkelte spoilers, så har du blot lyst til en overordnet vurdering af de to bind, så spring ned til de sidste to afsnit, herunder.

Hvor Deadpool er stort set udødelig takket være den bioteknologi han er blevet pumpet fuld af, så er Venom faktisk en symbiot fra en anden verden. Han er en slags parasit, en levende dragt med sin egen bevidsthed, der knytter sig til den person, der bærer ham. Af samme årsag benytter Venom også ”vi” når han taler om dem selv.

Hvis du har lyst til at vide lidt mere om dette særprægede væsen og på egen hånd opleve oprindelseshistorien i tegneserieform, så har forlaget Fahrenheit/Faraos Cigarer udgivet to samlebind med titlen Et kryb fødes. Disse to bind består af en række forskellige enkelthæfter og kortere fortællinger der - til trods for at de både byder på en række forskellige tegnere og forfattere - samlet set får fortalt hvordan dette fremmede væsen (Venom er nemlig en vaskeægte alien – red.) endte på jorden.

Når der er behov for det, så er der tilføjet lidt forklarende tekst mellem nogle af delene, så alle de læsere der ikke religiøst har læst alle Marvelbladene fra perioden, kan finde ud af hvad der er sket med figurerne og deres relationer i mellem de historier vi hér får serveret. Eksempelvis så er Spiderman, da vi møder ham i starten kærester med Black Cat, men i løbet af de to bøger finder han igen sammen med Mary Jane og bliver ligefrem gift med hende.

Det er også Peter Parker, der som den første indgår i et samarbejde med den levende dragt, en der kan læse hans tanker, på et splitsekund tilpasse sig hans ønsker og tage præcis den form som han ønsker. Lyder umiddelbart som en fantastisk gave. Hvad han ikke ved, men undervejs finder ud af, er at dragten ikke alene er levende, men også at den synes at have sin helt egen vilje.

Det viser sig at Spiderman møder sin nye dragt i slutningen på Secret War (som i øvrigt også er udgivet fra samme forlag). Hans dragt er blevet smadret ovenpå begivenhederne her og efter anbefaling fra andre helte benytter han udenjordisk teknologi til at få en ny dragt lige som de andre superhelte har gjort. Peter bruger dog blot en anden maskine end de andre og får på den måde, uden at ville det kontakt med symbioten.

I slutningen af den første bog virker det som om det er lykkedes Peter at finde en måde hvorpå han kan tilintetgøre den sorte dragt, men selvfølgelig ender det ikke sådan. Det lykkes den at overleve og finde en ny ejer i form af Eddie Brock. En forhenværende journalistkollega, som har besluttet at han vil tilintetgøre Spider-man. Deres kamp og en del af Eddies egen historie optræder i anden bog.

Foruden grundhistorien, får læseren også indsigt i både Mary Janes baggrundsfortælling og får desuden præsenteret en række mindre fortællinger, der i Marvels ånd ikke kun handler om superhelte, men om helt almindelige udfordringer, som du måske også kender fra din egen hverdag eller omgangskreds. Dette kan eksempelvis være komplicerede forhold til familien, som den Mary Jane har oplevet, en figures spilleafhængighed og selv om Spider-man er en superhelt, så har han også ganske jordnære problemer som eksempelvis at have penge nok til både husleje, college og meget mere. På den vis bliver flere af historierne ganske relaterbare og kommer til at handle om mere end blot helte og skurke der slår hinanden til plukfisk.

Der er i sagens natur ret stor forskel på kvaliteten af tegningerne i disse to bind, eftersom de er skabt af en række meget forskellige tegnere og farvelæggere over en længere årrække. Helt personligt synes Todd McFarlanes illustrationer at være de allerbedste, men selv om de er gode er de slet ikke på højde med det man kan finde i de to Spider-man bind som han egenhændigt har skabt

Da flere af historierne er mere end fyrre år gamle, så skal du heller ikke forvente dig en visuel side der kan stå mål med de visuelle spektakler, som de dygtige folk på Marvel laver i dag, men selv om det samlede udtryk kan virke en kende gammeldags, så er bøgerne stadig ganske underholdende og ikke mindst ganske interessante for alle der har lyst til at vide hvordan figuren Venom opstod.