Selv om der sikkert er flere af vore læsere, der her i starten af november allerede er trætte af julen og ønsker sig tilbage til engang i halvfjerdserne, hvor det var kutyme for butikker først at pynte op til jul, når det blev d. 1. december. Til gengæld er der al mulig god grund til at forberede sig på julen nu. For selv om flertallet sikkert tænker, at jul hænger uløseligt sammen søde sager, gaver og duften af god mad, har julen også en dyster bagside.

Det er nemlig ikke kun for hyggens skyld, at der tændes jul i vinterens mørke. Det er også for at holde en masse uhyggelige skabninger væk fra vore husene, og for at vi mennesker – især børnene – har en chance for at få øje på disse overnaturlige skabninger, før det er alt, alt for sent. Benni Bødker og John Kenn Mortensens Julebestiariet præsenterer nemlig 24 af julens mest skrækindjagende skabninger; et for hver dag i december måned.

I visse familier kan det være, man læser i Den store bog om Nisser eller mere dramatisk går i gang med i Bent Hallers Historien om Julemanden. Det er også fint nok, men disse bøger er mest af al hyggelæsning. Hører man til de, der gerne vil være langt bedre forberedt på den potentielle risiko for, at man pludselig selv står ansigt til ansigt med en eller flere af de mange potentielle trusler, der kommer krybende og hvæsende ud af decembernatten, er Julebestiariet en uvurderlig hjælp.

Værket er lækkert indbundet i mørkebrunt, tykt pap med et flot guldtryk, og derfor vil Julebestiariet tage sig flot ud i ethvert velassorteret okkult bibliotek, eller for den sags skyld kan bogen ubemærket blande sig på hjemmets bogreol mellem andre mere mondæne bøger om jul eller sligt. Samtidig har værket en størrelse, der gør den nem at tage i tasken, hvis man er så modig, at man ligefrem har tænkt sig at lede efter disse dunkelfolk. For allerbagerst i bogen findes et par sider, hvor bogens ejer selv kan nedfælde observationer, hvis hun eller han skulle opdage et julevæsen, som ikke er beskrevet på de foregående sider.

Hver af de 24 væsener, der introduceres i bogen, er ledsaget af en kort tekst, der dels giver læseren alle væsenets navne (hvilket er praktisk da disse, som alle gode magikere ved, kan give os magt over uhyret) samt information om, hvor disse væsener stammer fra. Tillige har forfatterne tildelt alle monstrøsiteterne mellem en og fem grankogler alt efter, hvor farlige de er. Endelig afrundes hver præsentation af et lavpraktisk råd til, hvilke forholdsregler man bør tage, hvis man er så uheldsvanger at rende ind i væsenet.

Foruden den korte, informative tekst, så har en af anmelders yndlingstegnere – John Kenn Mortensen – skabt nogle stemningsfulde, sort/hvide illustrationer af de dæmoniske julevæsener, så man kan danne sig en idé om, hvordan disse tager sig ud. Hvorfor har man ikke valgt fotos?, spørger du måske. Men svaret er enkelt: alle ved, at de underjordiske har en særegen evne til ikke at lade sig fange af aggregater, der fungerer ved at kaste lys tilbage i maskineriet.

Der er sikkert mange der i forvejen kender Nissen, som i Julebestiariet selvfølgelig optræder den 24. december, men i d’herrer Bødkers og Mortensens udgave får man tegnet og fortalt et helt andet billede end de hyggespredere, de fleste kender fra tv’s julekalendere. Det kan endda være, at der er enkelte af Kapellets trofaste læsere, der vil huske den finske Joulupukki, hvis man for år tilbage fulgte vore anbefalinger og fik set dokudramaet Rare Exports. Andre vil nikke genkendende til Stallo, såfremt man gav sig til at læse den biografiske nøgleroman af samme navn af Stafan Spjut. Til gengæld er der nok ikke mange, ud over de indviede, der vil kende til Ded Moroz, Gwiazdor eller Grýla.

Overraskende for mange vil sikkert være, at både julebukken og Lucia har fundet deres vej til dette bestiarie, men det er ganske enkelt fordi, at de heller ikke er nær så uskyldige, som flertallet bilder sig ind.

I det hele taget er Julebestiariet en lille handy guide, som alle, der holder af jule(u)hyggen, bør få fat i. Kun erfarne, hærdede monsterjægere kan måske undvære den, men for alle andre dødelige har Mortensen og Bødker skabt en uundværlig guide til alle rædsler i julemåneden. Er der enkelte læsere, der undres over hvorfor enkelte familiemedlemmer ikke er med i bogen, så er det fordi der også findes flinke versioner af disse – og mistænker du eksempelvis svigermor for at være en heks, så er der som nævnt plads til, at du selv kan føre hende til protokol bagerst i bestiariet.