Det er ganske usædvanligt at se en dansk tegneserie på 842 sider – og så endda i et format, der ligger langt fra de klassiske albums. Jeppe Sandholts Ørn ligner rent størrelsesmæssigt mere en bastant murstensroman, end den minder om en klassisk tegneserie. Idet du åbner den, vil du måske også blive overrasket over, at hver side byder på maksimalt tre eller fire rammer pr. side – eller rammer er måske så meget sagt, for der arbejdes faktisk ikke med rammer i traditionel forstand men med hvide mellemrum mellem de enkelte tegninger. I det hele taget skiller Ørn sig ud på rigtig mange måder.

Ved første møde med Ørn kan man måske også foranledes til at tro, at det er en tegneserie, som henvender sig til (b)ørn, men selv om anmelder aldrig helt har sluppet sin indre syvårige, så vil Kapellet vurdere, at det er mindst lige så meget en historie, som henvender sig til et voksent publikum, selv om historiens hovedperson er en dreng p 10.

Thor, som hovedpersonen hedder, møder vi på hans fødselsdag. Som fødselsdagsgave tager hans enormt maniske far ”sønnik´ ” med på jagt. Knægten skal i bedste Deer Hunter-stil gøres til en rigtig mand, og det sker som bekendt kun, hvis man nedlægger et stort dyr. I samarbejde får fatter og dreng skudt en ørn, som straks slæbes med hjem, så den kan blive omformet til aftensmad. Thor gemmer dog på en hemmelighed, for uden fatter har set det, har Thor fundet et ørneæg, som han udruger i sit skab på værelset.

Drengens plan lykkes, og ud af ægget kommer en ørneunge, som Thor plejer, giver mad og holder hemmelig for både sin familie og sine nærmeste klassekammerater. Ungen vokser sig stor, men Thor har ikke i sinde at afsløre overfor ørneungen, at den er en ørneunge, så han bilder den ind, at den er hans lillebror. Selv om ørneungen har på fornemmelsen, at der er noget, der ikke stemmer, så gør den til at starte med, som Thor siger den skal, selv om det da undrer den lidt, at den ikke må komme med på legeaftaler, men blot skal lave drengens mattematikafleveringer og læse de romaner, som Thor ikke selv orker.

Det er selvfølgelig primært fortællingen om dette umage makkerpar, som er centralt for Ørn, men selv om det er en eventyrlig fortælling om en dreng og et talende dyr, så er Ørn også langt mere end blot en eventyrlig historie.

Ørn er også en fortælling om en familie, der er kærlig, men som styres af en ret uregerlig, kolerisk faderfigur, der ikke altid træffer de klogeste beslutninger. Det er også en historie om den første, svære kærlighed, om fascinationen ved at spille rollespil, at have respekt for naturen og meget, meget mere.

Ørn er let og læse og hurtigt læst, men det betyder ikke at de overstående tematikker eller figurernes indbyrdes forhold er enkle eller simplificerede. Jeppe Sandholts debut som tegneserieskaber er intet mindre end fremragende, idet han både viser sig som en formidabel historiefortæller, der har meget og andet på hjerte end blot at underholde sin læser.

Det er en tegneserie, der er svær at sammenligne med nogle andre, det skulle da lige være Bill Watersons eminente Steen og stoffer, for disse to er begge fortalt fra barnets perspektiv, men den helt store forskel er selvsagt at Theis´ nærmeste ven er en ørn og ikke en tøjtiger, som han selv forestiller sig er levende.

Der sker i sagens natur mange dramatiske ting på de over 800 sider, og længden gør også, at det er muligt at arbejde med figurer, der i starten måske virker antagonistiske, faktisk viser sig at være ganske sympatiske, når alt kommer til alt. Der er en tilpas psykologisk dybde og mange fine detaljer i de ellers så ”simple” stregtegninger af figurerne, at man ikke kan undgå at føle med dem. Et rigtigt fint eksempel er skovfogeden, der konstant er på nakken af Thors far og som begynder at stamme, når han bliver vred. En anelse karikeret, måske – men helt sikkert effektivt.

Ørn er en helt igennem fremragende tegneserie. En som både du, dine (b)ørn og sikkert også resten af familien vil bliver utrolig glad for at møde. I bund og grund fortæller den en historie om, at man skal turde stå ved sine valg, være den man er og mest af alt være ærlig overfor hinanden. En samling moraler, som sikkert alle kan være enige i, men som man kan se i gennem fortællingen, så er det også credoer, der godt kan være ganske vanskelige at leve op til.