Med næsten et års forsinkelse kommer her endelig Kapellets omtale af Henrik Rehr og Chantal Van den Heuvels biografiske tegneserie om forfatteren Tolstojs dramatiske liv og hans tumultariske forhold til hustruen Sofija.

Det skal med det samme – og lidt skamfuldt – nævnes, at anmelder ikke har læst en eneste af Tolstojs værker (endnu), men det viste sig, at denne eklatante brist på almendannelse ingenlunde var en hindring i at nyde Lev og Sofija Tolstoj. Der er sikkert en række visuelle eller tekstlige referencer til hans værker, som på den måde bliver overset af undertegnede, men det skal blot slås fast, at man ikke har nødig at kende mandens værker for at nyde denne tegneserie.

Historien om Toljstojs privatliv begynder tæt på dens afslutning. Tolstoj er en gammel, hvidskægget herre, der mod sin hustrus råd vælger at drage mod et kloster Kaukasus for hér at tilbringe sine sidste dage. Med sig på denne togtur har han en rejsefælle, som han begynder at fortælle om sit lange liv til. Et liv som læseren således også får et indblik i.

Tolstoj blev født ind i en adelsslægt med alle de privilegier, det medførte. Til gengæld var alle disse privilegier ikke nogle, som betød særligt meget for ham, især ikke i trit med han blev ældre. Denne tegnede biografi fortæller i al fald, at han havde en særlig forkærlighed for arbejdere, de lokale bønder og sigøjnere, alle grupper af mennesker, som de øvrige aristokrater i hans kreds ofte så ned på.

I det hele taget tegnes der et portræt af Toljstoj som en enspænder, der ikke var bleg for at gribe en le og eller feje gulvet i sit kammer med lige så stor selvfølgelighed og disciplin, som var han i færd med at skrive. Man følger Tolstoj, da han som ung greve forsøger at gøre livet bedre for sine fæstebønder, blandt andet ved at oprette skoler for børnene og investere i høstmaskiner for at hjælpe de voksne med det manuelle arbejde.

Som var han en anden eventyrer, oplever læseren også, hvordan han under en vildmarkstur dræber en bjørn med sin kniv, senere helt i frontlinjen i kampen mod Napoleons tropper, forholdet til hans mange kvinder og selvsagt mødet og det lange liv han fik med hustruen Sofija. Selv om hovedvægten i fortællingen naturligt nok er placeret på Lev, så indvies læseren også i den fremtrædende rolle, Sofija kom til at spille i forfatterens liv. Dette handler ikke alene om deres kærlighedsforhold, men man erfarer også, at det var hende, der ud over at skænke den store forfatter tretten børn, der renskrev af mandens manuskripter til de værker, der i hans levetid og efterfølgende sikrede ham positionen som en af verdenslitteraturens sværvægtere.

Det hele er dog langt fra idyl. Lev skildres som en mand med et utroligt idealistisk verdenssyn – som nævnt både i forhold til de mange urimelige klasseskel i samfundet men også i forhold til det hykleri, han oplevede i samfundet. Disse mange idealer blev også et stridspunkt mellem Lev og Sofija, eksempelvis ser vi hustruen have meget svært ved at forstå, at Tolstoj uden videre overlader rettighederne til sine værker til folket i stedet for at tjene gode penge på dem. Senere i livet oplever Lev også en egentlig eksistentiel krise, måske nærmere en reel depression, hvor han oplever en altoverskyggende dødsangst. Dette resulterer i, at han på sine ældre dage forkaster den dogmatiske kristendom, han er vokset op med og begynder at søge efter meningen med livet i andre religioner. Handlinger, hustruen anser som det rene blasfemi.

Ikke overraskende så slutter Lev og Sofija Toljstoj med Tolstojs død, men undervejs er man som læser blevet revet rundt i et utroligt broget liv, levet af en mand med både meget stærke meninger, en stålsat vilje og samtidig også en enorm usikkerhed, både på sine egne evner og i forhold til sit generelle livssyn. Ret imponerende at opleve dette i tegneserieform. Til sidst i bogen får læseren også serveret en bibliografi over alle de biografiske værker, som Chantal Van den Heuvel har baseret fortællingen på.

Da dette er en tegneserie, så ville det være en unfair anmeldese, hvis ikke også Henrik Rehrs tegninger skulle nævnes. Det er ikke første gang, vi her i Kapellet oplever hans streg, sidst var det i Det cubanske efterår, der ligeledes er en biografisk tegneserie. Selv om mange af tegningerne i Lev og Sofija Tolstoj er næsten monokromatiske, hvor den største forskel er valget af baggrundsfarver på de enkelte sider, så er slutresultatet stadigvæk meget imponerende. Der findes da undervejs sider, hvor der optræder mere end en baggrundsfarve, og i ganske få tilfælde benyttes dette ekspressivt. Helhedsindtrykket, idet man giver sig til at bladre løseligt gennem udgivelsen, er dog, at det er en ret farvefattig udgivelse. Muligvis har man gennem dette farve(fra)valg forsøgt at være mere seriøs i udtrykket i stedet for at kolorere siderne, som var det en anden illustreret klassiker. Muligvis er det fordi, som Steens far siger i Steen og Stoffer, at ”verden var i sort/hvid i gamle dage.”

Rehr er ikke kun god til at variere den måde, han anvender sine billedruder på, han har også virkelig god sans for at skabe illustrationer til en ret teksttung tegneserie. Når det er sagt, så forekommer det, helt subjektivt, lidt ærgerligt, at formatet på udgivelsen ikke er en tand større. Det ville have været rart at opleve tegningerne i et lidt større format, så det kunne blive muligt at nærstudere enkelte af dem i detalje uden at finde luppen frem. Ligeledes er størrelsen på teksten også tæt på at være den mindste, men muligvis er dette kun et problem, da anmelder besidder gamle øjne.

Uanset størrelse er Rehrs illustrationer dog virkelig fine. Han formår at videreformidle de landskaber, personer og de stemninger, som optræder virkeligt godt, uden at det bliver hverken karrikeret eller fotorealistisk. I det hele taget synes hans tegnestil at være utroligt velvalgt til dette projekt.

Lev og Sofija Tolstoj er derfor en tegneserie, der får skabt et troværdigt og nært portræt af forfatteren og som sagtens kan nydes, selv om man hverken har læst Krig og Fred, Anna Karenina eller andre af mandens værker. Det er en historie om en kompleks figur, der med stålsat vilje og et enestående ego levede et liv, der både var vildt men heller ikke nemt. Det er i mindre grad fortællingen om hustruen Sofija, selv om hun da spiller en væsentlig rolle i forfatterens liv. Så hvad enten du knuselsker Tolstoj eller aldrig har hørt om ham, så kan Kapellet klart anbefale dig at læse Lev og Sofija Tolstoj, for det ender med at være et gennemarbejdet og nuanceret portræt af en meget interessant, sammensat mand og den tid, han var en del af.