Da verden i foråret 2022 mistede en ikonisk, gudsbenådet tegner, idet Jean-Claude Mézirèz døde som 83-årig, var der sikkert mange fans, der tænkte, at det ville være det endelige punktum for tegneserieserien om Linda og Valentin, der gennem en lang række albums har taget læserne med på eventyr i tid og rum. Dette skulle dog vise sig ikke at holde stik, for som der står på en af de allerførste sider i det spritnye album Der hvor historier bliver født fik den mangeårige forfatter af serien Pierre Christin sin afdøde vens velsignelse før dennes død til at fortsætte arbejdet med figurerne. Der skulle bare findes en ny tegner. Valget er faldet på den meget dygtige og for anmelder helt ukendte Virginie Augustin.

Selv om Augustins streg ikke rammer Mézirèz’ på en prik, så tænker Kapellets anmelder heller ikke, at dette er meningen. Selvfølgelig er både figurer, farver og miljøer ret tæt på dem, vi kender fra allerede udgivne albums, men der er også et friskt schwung i hendes streg. Den virker på en måde lidt lettere end Mézirèz’ var. Der vil sikkert være faste læsere af serien, der vil påstå, at hun burde forsøge at kopiere originalstregen mere, men omvendt set, så bør hun i undertegnedes optik få frihed til at finde sin egen stil og sætte sit eget præg på serien, der forhåbentlig får lov til at fortsætte i mange år endnu.

Da læseren slap Linda og Valentin i album nummer 21 - Tidsåbneren, var (og her følger en spoiler, som du kan undgå ved at springe dette afsnit over – red.) vore to hovedpersoner, takket være en lang række komplicerede handlingstråde, ikke længere de voksne galaksehelte, man har fulgt siden det første album men derimod takket være en række komplikationer forvandlet til et par menneskebørn uden erindring om alle de eventyr, de har oplevet. Det er også sådan vi møder dem i det seneste album. For vi er med de store teenagere i skole. Linda er vanen tro klog, handlekraftig og videbegærlig, mens Valentin er mest optaget af sin spillekonsol og sin judotræning. Begge bor de sammen med Hr. Albert, der fungerer som værge for dem.

En historie, der udelukkende foregår i dette miljø ville næppe kunne tilfredsstille en gammel fan af serien, men der går heller ikke mange sider, før læseren bringes ud i galaksens yderste afkroge. Her er der krise, for den særlige race, der hidtil har sørget for at være blandt de mest kreative kræfter i universet, dem der skaber de bedste fortællinger, har et stort problem. Deres race er nemlig truet og har hårdt brug for nogle særlige noduler, som kun findes ganske få steder i universet – blandt andet her på jorden.

Af samme årsag kontaktes en højtstående embedsmand fra fremtiden Hr. Albert, der bliver bedt om at lede forhandlingerne om disse meget værdifulde mineraler. Han drager derfor i selskab med Linda og Valentin til Pougoutchien i Kaukasus for der at mødes med den øverstbefalende i den by, der ligger tæt på mineralforekomsterne. Der sendes naturligvis også en tidsrejsende specialagent af sted mod jorden, dels for at forhandle om prisen på disse noduler, dels for at forhindre at der andre der får fingrene i dem. Det viser sig nemlig, at der også er udsendt en lokal interessant fra jorden, der ikke har til hensigt at se de tydeligvis meget værdifulde noduler forlade planeten.

Uden at afsløre for meget, så kommer Linda og Valentin selvsagt til at spille en ret vigtig rolle i denne fortælling – for var de blevet hjemme, var det måske resulteret i, at fremtidens historiefortællere ikke længere kunne fortsætte deres kreative arbejde. På sæt og vis kan man godt se Der hvor historier bliver født som en slet skjult kommentar til den situation, som serien også befandt sig i. Selv om forfatter Pierre Christin heldigvis stadig er i live, så bliver han jo også efter vennens død nødt til at finde en ny måde, som kan sætte ham i stand til at fortætte sin egen space opera på.

For udenforstående - eller helt nye læsere - vil det nye album med garanti virke lidt sært, men for en gammel fan af serien som anmelder, så føles det nye album ret vellykket. Det er i al fald lykkedes at skabe en fortsættelse fra et nærmest umuligt udgangspunkt. Forestil dig selv at skulle samle historien op fra det sted, hvor album nummer 21 sluttede? Desuden er Christins evne til at skabe både dialog og benytte såvel velkendte som nye figurer uovertruffen. Det er meget muligt, at man kan erstatte tegneren, men anmelder gruer virkelig for, hvad der potentielt sker med serien, når engang hovedforfatteren forlader jorden.

Der hvor historier bliver født er muligvis ikke det bedste L&V-album i serien, men det virker som en lovende start på noget nyt. En start, der potentielt kan blive rigtig, rigtig spændende at følge med i. Det er fint fortalt, veltegnet, og så er det fantastisk endnu engang at befinde sig i det særlige, finurlige univers som gennem en lang række historier for længst er blevet kanonisk tegneserielæsning. Det er i al fald helt tydeligt, at dette album ikke blot er blevet skabt for at slå mønt på serien men ud fra en genuin lyst til at fortsætte fortællingen med et par af rummets helt store helte – om end i en noget anden udgave, end den langt de fleste kender til.