Mest læste
[Tegneserieanmeldelse]

1 - Tegneserieanmeldelse
Fimbulvinter
2 - Tegneserieanmeldelse
En dyne af sne
3 - Tegneserieanmeldelse
Batman – Bogen om Nattens Ridder
4 - Tegneserieanmeldelse
Når jeg ikke er til stede
5 - Tegneserieanmeldelse
Det kinesiske værelse
6 - Tegneserieanmeldelse
Goliat
7 - Tegneserieanmeldelse
Einherjar
8 - Tegneserieanmeldelse
Mimbo Jimbo
9 - Tegneserieanmeldelse
Kakofonia
10 - Tegneserieanmeldelse
Flere Post-It monstre

Fatale vol. 5: Forbandet være mørket / G. Floy Studio / 152 sider
Tekst: Ed Brubaker , ill: Sean Phillips
Anmeldt 8/11 2016, 15:35 af Torben Rølmer Bille

Fantastisk fatal finale


Fantastisk fatal finale

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Indimellem kan det virke ganske overskueligt at være tegneseriefan. Ikke alene eksisterer der et ganske bredt udvalg af forskellige tegneserier (især hvis man også medregner f.eks. engelsksprogede udgivelser) og dertil kommer at mange af de serier man kan vælge mellem forekommer nærmest endeløse.

Et godt eksempel på dette, kunne være X-Men universet hvor det, selv hvis man er en garvet serielæser, kan være ganske svært at holde rede i timelines, alternative universer, for da slet ikke at tale om det evigt ekspanderende figurgalleri der optræder.

For de der, som undertegnede, holder af afsluttede forløb (eller ”closure” som litteraturteorien kalder det) er der godt nyt. Den nyeste udgave af Ed Brubaker og Sean Phillips fantastiske, overnaturlige noir-tegneserie Fatale er nemlig den allersidste i serien. Dette femte og sidste bog får på den bedst mulige måde, afrundet serien og besvaret stort set alle de spørgsmål som op til denne del, har stået ubesvarede hen.

Fortællingen starter på præcist det sted hvor vi slap den sidst, Jo jagtes af de skumle kultister og Lash er stadig holdt fanget i en kælder, af en for ham ukendt figur. I bedste H.P. Lovecraft tradition er stjernerne ved at stå rigtigt, så et ritual er under opsejling. Et ritual, der muligvis kan sikre at seriens antagonist, der går under navnet ”Mesteren”, får uanede, magiske kræfter.

I denne sidste del får læseren også indsigt i den mest traumatiske oplevelse i Jos lange liv, en oplevelse der både motiverer hendes handlinger og som gør, at man med fordel kan starte forfra på serien og læse den med denne information in mente. Samtidig med Jos baggrundsfortælling får man også historien om Mesteren og her er der bestemt ikke sparet på grusomhederne. At disse informationer først kommer i den sidste del er ganske indlysende, for de passer nemlig fint ind i den overordnede dramaturgi. Kender man til historiefortælling så ved man at man selvsagt skal gemme sådanne vigtige pointer til afslutningen.

Sean Phillis er om muligt blevet endnu mere stilsikker i sin streg i denne sidste del. Han er også mere ekspressiv i bogens fjerde kapitel, der udvikler sig til et slags syretrip og som til trods for de psykedeliske farver og former, afslører nogle helt essentielle ting om Jo. I femte kapitel, der også rent grafisk indledes med paneler, der ligner glasmosaikker eller kalkmalerier, trækkes tråde helt tilbage til den middelalderfortælling, som mange sikkert husker fra seriens 3. bog, hvilket også binder knude på de løse tråde som er opstået her.

Fatale har gennemgående været en virkelig positiv læseoplevelse. Selv om fjerde bog, som nævnt, mest af alt føltes som en fortælling, der ikke bidrager med noget væsentligt til den overordnede historie, så leverer afrundingen det monster af en finale som man håbede på ville komme. Det er velfortalt, veltegnet og en virkeligt gennemarbejdet afslutning på hvad der skal ses som en lang, sammenhængende grafisk roman.

Selv om enkelte af bøgerne eller kapitlerne, som nævnt i tidligere anmeldelser, sagtens kan læses som selvstændige historier, så vil kapellet på det stærkeste anbefale, at man anskaffer sig alle fem bind i serien og kaster sig over den samlede fortælling. Den er nemlig ganske enestående, ikke kun som tegneserie, men som basalt narrativ. Fatale-serien evner nemlig at blande elementer fra såvel helt klassisk noir med overnaturlige Cthulhuide elementer og ikke mindst elementer der gør den til sin helt egen, memorable fortælling.

Så selv om man måske kan rammes af en vis tristesse over at serien nu har nået sin finale og at der ikke er udsigt til flere fortællinger om den smukke kvinde, der vandrer gennem århundrederne på jagt efter svar, så er det svært at forestille sig at serien kunne have haft en bedre afrunding end den som bliver præsenteret hér. Det er ganske enkelt forrygende.

Lige en advarsel på falderebet, forsøg så vidt at undgå at læse teksten bag på udgivelsen, før efter endt læsning af indholdet, for selv om det måske ikke er intenderet, så synes teksten på bagcoveret at afsløre lidt for meget, end måske har været dens hensigt.

Forrige anmeldelse
« Skipper Clement «
Næste anmeldelse
» Drømme i tynd luft »