Mest læste
[Tegneserieanmeldelse]

1 - Tegneserieanmeldelse
Fimbulvinter
2 - Tegneserieanmeldelse
En dyne af sne
3 - Tegneserieanmeldelse
Batman – Bogen om Nattens Ridder
4 - Tegneserieanmeldelse
Når jeg ikke er til stede
5 - Tegneserieanmeldelse
Det kinesiske værelse
6 - Tegneserieanmeldelse
Goliat
7 - Tegneserieanmeldelse
Einherjar
8 - Tegneserieanmeldelse
Mimbo Jimbo
9 - Tegneserieanmeldelse
Kakofonia
10 - Tegneserieanmeldelse
Flere Post-It monstre

Skipper Clement / Cobolt / 64 sider
Tekst: Jørgen Jørgensen, oa., ill: Thierry Capezzone
Anmeldt 24/10 2016, 17:51 af Torben Rølmer Bille

Illustrerede klassikere v. 2.0


Illustrerede klassikere v. 2.0

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Der er sikkert en del danske tegneseriefans, der husker Illustrerede Klassiker-serien. En serie der startede i 1955 og hvis hovedformål var at præsentere verdenslitteraturens store fortællinger i tegneserieform for et publikum, der måske havde svært ved at komme i gang med at læse originalerne. Det er måske lidt mystisk at starte en tegneserieanmeldelse med denne information, men den nye, danske tegneserie om Skipper Clement føles på mange måder, som fjern slægtning til ovennævnte tegneserie-serie. Selv om den tager udgangspunkt i virkelighedens og ikke fiktionens verden, tager den dens læser med til en vigtig periode i danmarkshistorien i tegneserieform. Muligvis ud fra grundtanken om, at den vil få de, der normalt ikke er interesseret i historie, til at blive det bare en lille smule.

Det skal siges med det samme at kapellet på ingen måde vil kritisere den dygtige tegner Thierry Capezzone for sit meget fine arbejde med udgivelsen. Han har gjort et flot stykke arbejde, der virkelig får det hele til at virke indbydende.

Derimod kan man godt klantre hovedforfatter, Jørgen Jørgensen, for at være langt mere historiker end historiefortæller – for inden læseren er nået en par sider ind i Skipper Clement, så opdager man, at der er forholdsvis teksttung udgivelse. Allerede inden man i det hele taget er kommet i gang med selve tegneserien slår man umiddelbart efter forsiden op på en dobbeltside, hvor der findes med en masse historiske artikler om reformationen, skibstyper, Martin Luther, Klostre i Danmark og andet. Dette peger selvsagt læserens forventninger i retning af ”nu-skal-du-lære-noget”, snarere end ”nu-skal-du-læse-en-spændende-tegneserie”-modus.

Det havde ikke gjort så meget, hvis det var tekst af samme kaliber, som den man finder hos klassiske tegneserier som f.eks. Tintin, Blake & Mortimer eller Alan Moore. I disse tegneserier er teksten et uhyre vigtigt og handlingsbærende element, der ofte kan være lige så interessant skrevet, som tegningerne er fascinerende at nærstudere. Skipper Clement er teksttung af en helt anden årsag, og det kan på udsatte steder virke som om at mange af informationerne er blevet hevet direkte ud af en fagbog i dansk middelalderhistorie.

Det er i grunden lidt en skam, for selv om udgivelsen ifølge pressematerialet fortæller at ”det er en ægte historisk tegneserie, der både underholder og informerer”, så er underholdningsdelen altså nedprioriteret til fordel for bestemte årstal, navne på mange af de folk der var involveret i grevens fejde og fakta om såvel lokaliteter og bestemte begivenheder. En ledetråd til dette gives også på udgivelsens bagside, hvor der er usædvanlig meget tekst, taget i betragtning af at dette er en tegneserie.

Fortællingen startes også med en noget mærkværdig rammefortælling, hvor læseren ser en gruppe turister stå af bussen ved IKEA i Skalborg uden for Aalborg. Her fortæller en guide, at det var hér Skipper Clement kæmpede sammen med sin bondehær mod adelen. Turen går herefter til statuen af Skipperen, der står på Hobrovej, men heldigvis går turen herfra, over de næste 60 sider til Skipper Clements samtid – hvor det er hans, og det danske riges historie, der udfolder sig.

Som en slags rød tråd gennem historien optræder en kragefugl, der kommer til at fungere lidt som et nutidigt blik og kommentator på de hændelser der skildres. Idet historien om den unge landmandssøn, der kom til at have en kolossal indflydelse på sin samtid er færdig, vender man på seriens sidste sider igen ført frem til nutiden men nu befinder vi os pludselig på Randers Kunstmuseum, hvor en tilsyneladende anden gruppe turister ser på artefakter fra middelalderen.

Denne nutidige start og slutning virker lidt mystiske, da der dels springes i tid & sted, dels ikke fortælles nogle supervigtige pointer. Kort fortalt så virker nutidsreferencen en anelse overflødig, selv om tanken nok havde været at den skulle kunne få børn og unge i 2016 til at føle, at der også var noget med deres samtid inkluderet, så de bedre kunne forholde sig til hovedfortællingen.

Det er heldigvis hovedhistorien om Clement Anderssøn som er den der vejer mest. Som nævnt er den både flot tegnet og lækkert farvelagt, men den føles også underligt trunkeret, da der ofte springes i tid og sted og det kunne have været rart med flere frames og plads til at få historien til udfolde sig ordentligt. Optimalt kunne man have valgt at omdanne de mange teksttunge tekstbokse (f.eks. s. 24, 26, 27, 29, etc.) til handlingsforløb fortalt i tegneserieform, men det ville selvsagt have været langt mere ressourcekrævende.

Det er ganske forståeligt, at der er så stort et fokus på fakta, når man tager i betragtning af, at tegneserien er udgivet i samarbejde med bl.a. Storytelling Nordjylland og fonden med det meget lidt mundrette navn: ”Folkekirkens Fællesfondpulje vedrørende Reformationsjubilæet i Danmark”, samt flere aktører, alle med tilknytning til det nordjyske. På den vis skal udgivelsen jo sikkert leve op til et krav om at informere sin læser grundigt især om lokalhistorie, kapellet tænker blot at det kunne have været gjort lidt mere elegant.
Det er bestemt ikke fordi vi på Kapellet fordømmer hverken fakta eller vigtigheden af at formidle historiens gang, men når man tænker på hvor svært det er at få de såkaldt ”historieløse” generationer til at interesserer sig for fortiden, så er det altså ikke taktisk smart at gøre det så tørt og så forholdsvis kedeligt som slutresultatet desværre er blevet i dette tilfælde.

Forrige anmeldelse
« RANX «
Næste anmeldelse
» Fatale vol. 5: Forbandet være ... »