Som barn af 70’erne er folkeskolens kejtede seksualundervisning stadig i nogenlunde frisk erindring. En lidt for gammel klasselærer forsøgte at fremstamme ”frække” ord som ’klitoris’ og ’kondom’ uden at blive alt for rød i hovedet, mens drengene døde af grin og pigerne tyssede på dem. Da timerne var ovre, vidste man lige så lidt om disse ”pinlige” emner, som da timerne var gået i gang. Dette var før billeder og film af nøgne mennesker var mere end et klik væk. Vores første visuelle møde med kønsdele var et anatomisk tværsnit, der var meget svært at forstå for en tiårig.

Der er sket mangt og meget siden da, for ikke alene er de nye generationer af lærere blevet langt mere bramfri, men har ofte også et langt mere naturligt forhold til seksualitet, kroppen og puberteten. Tillige er der hjælp at hente fra både sexologer, sexperter og et undervisningsmateriale, der er langt mere direkte og pædagogisk.

Har man som forælder lyst til også at hjælpe ens egne børn godt på vej ind i forelskelsens og seksualitetens verden, er der godt nyt, for selv om der garanteret stadig eksisterer forældre, der synes at det er lidt pinligt at tale om den slags (at have ”den svære snak” med børnene), så kan de starte med at investere i en ny tegneserie, som de børn, der er ved at nærme sig teenagealderen, kan læse og lære en masse af.

Det fine ved Hjertestorm/Stormhjerte er at den fortæller den samme historie set fra henholdsvis en drengs og en piges perspektiv. En historie om kroppen der ændres, om svære følelser og om forskellen mellem kønnene.

Pigen Viola i Hjertestorm har enkelte læsere måske mødt før, for hun var hovedpersonen i Anette Herzog og Kathrine Clantes Pssst. Hun er i den nye historie blevet 14 år gammel, en tid hvor forelskelse, drenge og en masse nye følelser gør livet både fantastisk og utroligt besværligt. For Viola bliver nemlig smaskforelsket i Storm. Han en af drengene fra klassen, men hvordan får man sagt det til ham, uden at det bliver pinligt og hvad nu hvis han afviser hendes tilnærmelser?

Vender man bogen om, så er det Storms historie man kan læse. Hans hormoner raser også, hans krop gør ting, som den aldrig har gjort før og selv om han synes pigerne er dejlige, skal man jo heller ikke miste sine kammeraters respekt ved at indrømme at man synes godt om piger. Storms fortælling er tegnet af Rasmus Bregnhøi (hvis historier og illustrationer vi flere gange før har nydt og skrevet rosende om her i kapellet). Det er virkeligt dejligt tænkt, at den interesserede læser, både visuelt og indholdsmæssigt kan opleve både hvor forskellige og hvor ens Storm og Violas historier er. Det er ganske vist forskellige ting de to unge mennesker bøvler med, men når alt kommer til alt, er de måske slet ikke så forskellige som de måske antager.

Ud over at fortælle om hhv. Storm og Violas følelsesliv, så tages der også afstikkere fra hovedhistorien. For begge børn er selvsagt både nysgerrige og videbegærlige når det handler om puberteten, forelskelse, seksualitet og køn. Så undervejs bydes der på en række sider, der er viet til hvordan kærligheden er beskrevet i klassiske skuespil, hvad filosoffer har sagt om kærligheden, hvordan forskellige dyr parrer sig, eller statistikker, der bla. kan informere læseren om gennemsnitslængden af en diller. Så ud over at være en virkelig sød kærlighedshistorie, der handler om et par unger, som nærmer sig voksenlivet med hastige skridt, så er det også en udgivelse, der ærligt og redeligt giver svar på en lang række af de spørgsmål som utvivlsomt fylder meget, når man er på alder med hovedpersonerne.

Det er ustyrligt godt tænkt at adskille drengen og pigens historie, for er man teenagepige så kan man eksempelvis vælge at læse Violas historie, men læser man Storms kan det måske være nemmere også at forstå drengenes ellers så lukkede verden, ligesom at unge drenge med fordel kan læse Violas historie, for at blive bare en smule klogere på hvordan piger tænker. Det er jo ikke altid at man er heldig at have en eller flere gode venner af det modsatte køn når man er 14 og så kan Stormhjerte/Hjertestorm måske besvare nogle af de spørgsmål man har.

Det er en både velfortalt og utrolig informativ udgivelse. En som nærmest burde være obligatorisk læsning for alle de, der er midt i eller på vej ind i puberteten. Det kunne også hænde, at der findes forældre som ville drage nytte af at læse den, hvis de vil blive klogere på hvad der foregår i hovedet på de børn der måske ikke er så snaksaglige om denne slags emner. Det er velskrevet og samtidig komplimenterer de to tegneres individuelle stil virkeligt godt hinanden. Selv om det visuelle udtryk ikke er så forskelligt, så kan man godt se forskel på den sirlige pigefortælling og den lidt mere sprælske drengehistorie.

For at gøre nærværende anmeldelse mere troværdig, blev Stormhjerte/Hjertestorm overdraget til hjemmets 12-årige pre-teen, der erklærede sig enig i meget af ovenstående dog uden at have læst det. Sebastian var rigtig glad for især drengedelen og sagde at de ”lidt mere sjuskede tegninger” passer perfekt på den måde drenge også tegner på. Han var dog fascineret af de facts, der bliver givet om bl.a. dyrs parringsritualer i Hjertestorm. Adspurgt kunne han også sagtens se, at piger sikkert ville have glæde af at læse ”drengedelen” og omvendt, så man på den måde kunne blive klogere på hinanden og måske endda blive bedre til at være meget mere direkte over for hinanden, i stedet for at syntes at det er pinligt at kommunikere med nogle af det andet køn. Dommen fra medanmelderen var i al fald, at dette er en bog, der sagtens kunne bruges i f.eks. natur- og teknik (for ældre læsere, det der førhen hed ”biologi” og ”fysik”), eller som sundhedsplejersken kunne tage med, når der skulle snakkes om pubertet og sex.

Stormhjerte/Hjertestorm ikke kun en tegneserie, det er en lærebog i drenges og pigers psykologi, en bog der giver sjove og finurlige facts og som måske – og det kan være vigtigst af alt – afmystificerer ’den lille forskel’, som i århundreder har resulteret i hjertekvaler, kærestesorger og meget andet ondt. For på bundlinjen synes budskabet om at turde være sig selv og ikke mindst finde mod til at tale med hende eller ham man er vild med at være et som også vi voksne kunne lære en masse af