Kapellets udsendte har tidligere anmeldt flere af David Walliams’ bøger, der som nævnt henvender sig til eventyrlystne læsere fra ni år og op. Samtidig giver bøgerne den forælder, der elsker at læse højt, en reel udfordring gennem de mange lydord, der er en integreret del af fortællingen. For lad os være ærlige, det er det færreste forældre, der er lige så dygtige til at lave lyde med munden som Michael Winslow er det.

Ismonstret er lige som Frygtelige Faster en af de Walliamsbøger, hvor handlingen ikke foregår i nutiden. I stedet føres læser tilbage til Viktoriatidens London, og lur mig om ikke dronningen selv dukker op undervejs? Dronningen har dog kun en lille rolle, som overskygges af den forældreløse Else, der vokser op på et børnehjem, der nemt kan sammenlignes med det værste Charles Dickens kunne diske op med. Selv om Else er ludfattig og bliver behandlet som skidt, er hun ikke typen, der giver op eller som knækkes af selvmedlidenhed.

Else er i stedet både handlekraftig og utrolig nysgerrig. Så da aviserne fyldes med overskriften af en ekspedition som finder en Mammut indefrosset i en enorm isblok, vil Else se dette såkaldte ismonster ankomme til National History Museum. Et skib fragter den kolossale isterning ned ad Themsen, og på lige fod med alle andre indbyggere i hovedstaden, vil Else også se dyret. Ad omveje møder vor hovedperson både en lidt skør rengøringskone på museet og også en skummel professor, der mener at han er i stand til at vække dyret til live igen.

Det er næppe nogen spoiler, at afsløre at professorens gale Frankenstein-plan lykkes, for kaster man et flygtigt blik på bogens forside så vil man kunne se Else sidde overskrævs på en meget levende mammut. Det er en fin forside, men det er jo lidt ærgerligt, at man er endt med netop denne illustration, idet dyret først udstøder sit første HUUT omkring 200 sider inde i historien. Det skal samtidig siges, at de ting der går forud for dette også er rigtig underholdende skildret, så til trods for at læseren nok har luret at mammutten vågner, så er der masser af episoder og figurer som er med til at underholde fint, før man når hertil.

I vanlig Walliams-stil, så sker der stort set noget hele tiden. De korte kapitler afløser hurtigt hinanden og idet hvert kapitel afsluttes med en cliffhanger, så opfordres læseren til at fortsætte, så de små 500 sider er hurtigt fordøjet. Tony Ross’ fine tegninger, som bogen er fyldt med, assisterer ligeledes med dette. Så både de mange lydord, tegningerne og layoutet på siderne er alle med til at gøre oplevelsen let og god.

Kapellets unge medanmelder (Carl på 11) kunne efter endt læsning konstatere overfor sin far, at man ud over historien også ”kunne lære lidt om England i gamle dage.” Det kan der være noget om, men via sit daglige arbejde som engelskunderviser, må fatter også mane til besindighed, for Walliams har taget sig ret store friheder undervejs. Selv om man måske som dansker ikke kender meget til perioden, mammutter eller nogle af de steder, som beskrives i bogen (f.eks. Det Kongelige Hospital i Chelsea), så har Walliams også inkluderet et par efterord, hvor han dels præsenterer mammutfacts og desuden fortæller om virkeligheden bag en del af de personer og steder op som han har benyttet i sin bog. Det er meget sympatisk og med det in mente, så er det jo svært ikke at give Carl ret.

Ismonstret er endnu en børnebog fra Walliams, som er en fornøjelse at læse (måske især for en anglofil lærertype). Det er tydeligt at se, at Walliams kender sit publikum, måske mest i de scener, hvor der indgår pruttehumor eller de mange actionscener i bogform. Han har evne til at skabe universer, der er meget nemme at forholde sig til og leve sig ind i.

Walliams’ figurer er også morsomme og selv om mange af dem er stereotyper, så er der næsten altid et lille twist, der gør at de bliver ret David Walliams’ke. Endelig er budskabet om, at det som nogle frygter og kalder for et monster, kan set med andres øjne være en nær ven. Det er ustyrligt opbyggeligt. Så mangler dit barn en sjov og spændende børnebog, så vil Kapellet ikke være bleg for også varmt at anbefale Ismonstret.