Det er ingen hemmelighed, at undertegnede (med assistance fra sin nu Harry Potter-ramte medanmelder Carl på 12) har læst stort set alle David Walliams børnebøger, siden HarperCollins begyndte at udsende disse på dansk i 2019. Idet Walliams er en ret produktiv skribent, kan det måske være svært at skelne flere af bøgerne fra hinanden, idet de – som nævnt i forbindelse med omtalen af enkelte af de andre Walliams’ titler – ofte har en del stilistiske og indholdsmæssige elementer til fælles. Det er dog ikke tilfældet med Fing, for det er uden sammenligning, både den mest gakkede og groteske, men muligvis også den hidtil sjoveste bog fra Walliams hånd til dato.

For det første adskiller Fing sig fra stort set alle de øvrige, idet det for en gang skyld ikke er et barn eller flere børn, men derimod et par forældre, der er bogens hovedpersoner. Der er dog et barn med i fortællingen, men Felicia, som hun hedder, er et ganske forfærdeligt, møgforkælet og ikke mindst megairriterende pigebarn, der i den grad terroriserer sine ellers så søde og rare bibliotekarforældre.

Felicia er vant til at få alt det hun peger på. Hendes forældre kan ikke sige nej til hende, og vover hun alligevel at gøre det, så flipper pigebarnet helt ud, skriger, råber, sparker, bander og truer med alverdens ulykke. Tidligt i bogen tager den lille familie på indkøb, hvilket resulterer i, at de kommer hjem med en indkøbsvogn fyldt til bristepunktet med slik og snacks. Felicia har, til trods for at hendes mor og far har forsøgt at sige nej, insisteret på at flå alle disse ting fra hylderne i indkøbsvognen.

En dag kræver dette umulige barn at hendes forældre skaffer en ”Fing” til hende. (Ordet er sikket et ordspil på det engelske ord ”Thing”, men da ”Fing” hverken eksisterer på dansk eller engelsk, så har der ikke været grund til at ændre dette. – red.) Forældrene ved (lige som læseren) ikke hvad det er for en ’Fing’, Felicia taler om, men da de som nævnt er bibliotekarer, vælger de selvfølgelig at tage hen på deres arbejde i forsøget på at servicere datteren. Felicias forældre må faktisk tage ned i den mest forbudte, allerhemmeligste del af biblioteket for at lede efter, hvad Fing er for noget, men dér finder de så også svar på spørgsmålet.

Vi følger derefter Felicias far på en farefuld og vild opdagelsesrejse i Afrikas dybeste, mørkeste jungle, i hans søgen efter en Fing, som han kan fange og tage med sig hjem, i håbet om, at der så måske kan blive lidt ro i familien igen. Hvordan denne jagt går, om Felicia får sin Fing, og hvad der monstro så sidenhen sker – ja, det bliver du selv nødt til at finde ud af ved at læse bogen.

Fing er som de øvrige af Walliams’ bøger gennemillustreret af Tony Ross, hvis skæve streg efterhånden forekommer synonym med fortællingerne. Det må også være en ganske morsom opgave at levere tegninger til Walliams’ historier, for forfatteren skaber hele tiden situationer og finder på ting, der nærmest trygler til at blive omsat til tegninger.

Med frygt for at afsløre for meget om bogens slutning, så ender det hele med, at der bliver skabt en form for balance i den lille familie. Der er muligvis enkelte (unge og forkælede) læsere, der vil blive forfærdede over, hvad der sker med ’stakkels’ Felicia til allersidst, men der er selvsagt også en god pointe i at vise, at man ikke bare kan opføre sig så skrækkeligt, uden at det vil få nogle ret alvorlige konsekvenser på den lange bane. Bogen moraliserer til gengæld ikke så meget over curlingforældrenes konstante jagt på at tilfredsstille deres datters mindste ønske, selvom man måske godt kunne mene at faderens strabadser i junglen er rigelig straf.

Som nævnt indledningsvist er Fing en af de sjoveste bøger fra Walliams hånd. Den er hurtigt læst og vil ikke kun behage alle de, der holder af Walliams men også alle, der bare knuselsker gode børnebøger. Walliams står muligvis på skuldrene af folk som bl.a. Roald Dahl, men det er også lykkedes ham at finde sin helt egen stemme, måske godt hjulpet på vej af det Walliamipedia, som han hele tiden nævner i de utallige fodnoter.

Lige til sidst følger et godt tip til forældre, der har tænkt at benytte Fing som højtlæsningsbog. Læs den lige igennem før du udsætter dine egne børn for historien, for det kan jo være, at du har et følsomt barn - eller mere foruroligende børn der er lige så snotforkælede som Felicia - som vil have det meget stramt med at høre, hvordan det hele spænder af.