Vi rejser her til Sydamerika, uden at det er nærmere defineret. Jeg forestiller mig det, men jeg vil også slå fast, at novellerne her kan finde sted snart sagt alle steder, hvor der er en virkelighed, for det er denne, der ændres, og man katapulteres ind til et betvingende princip om, at alt er til forhandling.

Jeg tænker på Sydamerika og på deres hang til at forhandle med tanker om, at virkeligheden kan vise et andet ansigt til tider. Det kender vi fra Gabriel Garcia Márquez og fra Mariana Enriquez.

Her er en ny sag at dykke ned i, og man får noget for pengene.

Hvad siger du til en fortælling om en mystisk bølge, der hærger et campusområde, og som efter sigende får de studerende til at begå selvmord, stribe efter stribe. Eller fortællingen om Øjet, der ser alt, og som dømmer og fastholder en ung pige, der gerne vil bryde ud?

Det er mere end bare en magisk realisme, kan du nok fornemme; det har fået sig et stænk sci-fi, og det er godt gjort. Jeg var i nogle situationer helt oppe at ringe, mens jeg i andre kom lettere ned på jorden.

Skrevet på en anden måde: Der er nogle af fortællingerne, der glimrer, mens andre i al fald hos mig vil gå i glemslen.

Faktum er, at der er meget død og forfald at spore her, og man kan ikke lade være med at tænke over tilværelsens rammer, som igen er til forhandling i denne til tider virkelighedsforskydende novellesamlinger fra en af de yngre bolivianske forfattere, som har hjemtaget mange priser for sit forfatterskab allerede, og nu er hun tilmed meget fint fordansket og introduceret for et dansk folk i læsende forstand.