Sådan starter en af Danmarks måske mest triste sange om den lille brystsvage pige, der hele tiden håber på at komme hjem men ender med at gå bort lige før jul. Helt så sørgelig er David Walliams’ seneste børnebog Midnatsbanden bestemt ikke men som i andre af mandens børnebøger (som eksempelvis i Frygtelige faster eller Farfars store flugt) bliver ganske alvorlige emner undervejs behandlet på en både pudseløjerlig og morsom vis.

Midnatsbanden starter med drengen Tom, der er kommet på hospitalet Futtenborg, der lige som ganske mange andre institutioner i Walliams’ børnebogsunivers er et helt igennem frygteligt sted. Ikke forstået på den måde, at Walliams konsekvent dæmoniserer kostskoler, hospitaler og andre steder hvor voksne er sat til at bestemme over børn, men der skal jo være modstandere i denne slags historier, og hvilke modstandere er bedre end magtsyge, humorforladte voksne, der helt har glemt at lege og have det sjovt?

Sagen er den at Tom har fået en cricketbold i hovedet og derfor må opholde sig på børneafdelingen, ledet af en sygeplejeske, som ikke rigtigt hedder andet end ”Oversygeplejesken” og som synes at nyde at plage alle sine patienter. Heldigvis er ikke alle på Futtenborg lige så ondskabsfulde som hende, for ud over Tom er der også en række andre børn på afdelingen, der måske er mere venligtsindede. Eksempelvis er der Iben, der sidder i kørestol på grund af et brækket ben, Ronny, som har fået en øjenoperation, Jeppe der har fået fjernet sine mandler. Endelig er der den yngste pige Sally, der efter alt at dømme er i kræftbehandling.

Nu virker dette måske stadigvæk ikke som en samling figurer, der kan sprede glæder over de næsten 500 sider som Midnatsbanden strækker sig over, men der er jo en grund til at bogen har fået denne titel. Det skal nemlig vise sig, at der på netop denne børneafdeling er en slags modgift mod den triste hospitalstilværelse. En hemmelig sammenslutning af patienter, har nemlig eksisteret i mange år. En bande, der, idet klokken slår tolv, begynder deres aktiviteter. Som hovedformål har de at forsøde tilværelsen for patienterne på børneafdelingen.

Tom får selvsagt nys om denne bande og vil gøre alt for at blive med i den, men det skal vise sig ikke at være helt så nemt, som han først troede. Overraskende er det naturligvis også, hvem der er med i denne bande, og hvordan den er opstået, men for at få mere at vide om alt dette, så bliver du nødt til at læse bogen selv. Det kan du i øvrigt også roligt gå i gang med, for Midnatsbanden er lige som David Walliams’ øvrige bøger, både spændende, sjov og til tider også lidt uhyggelig – en nærmest perfekt kombination af elementer, der vil glæde enhver, der holder af gode historier.

Det er fascinerende, at selv efter at have læst fem andre bøger af forfatteren, og selv om der bestemt kan spores en række fællestræk (læs: ondskabsfulde, uforstående voksne, Den nærrige kioskejer Raj, hyldest til de lidt skæve, excentriske figurer, mm.) så bliver hans bøger aldrig helt formulariske eller repetitive. Bevares, man kan godt lure, at alt nok skal ordne sig til allersidst, men som en anden Dan Brown i børnehøjde, formår Walliams at skabe cliffhangers ved slutningen af stort set alle kapitler, så det ene hurtigt tager det næste.

Bogen er, som de øvrige, ganske eminent oversat af Kim Langer, der har en virkelig god fornemmelse for at fange tonen i de engelske originaler. Helt ned på det mest kringlede mikroniveau. Det er ikke nødvendigvis en nem opgave, men Langer har i al fald endnu engang bevist, at han formår at omforme selv de mest arketypiske engelske formuleringer, så også pæredanske børn kan være helt med.

Midnatsbanden er altså endnu engang en bog fra Walliams’ hånd, der varmt skal anbefales, både som højtlæsningsbog (hvor det med garanti vil vække mange forældres glæde at skulle artikulere alle de mange lydord, som konsekvent dukker op) eller som en bog, man roligt kan give hjemmets yngste, kompetente læsere uden at frygte, at de vender tilbage efter ti minutter og proklamerer, at den er kedelig. Kapellet ser i al fald allerede frem til at kigge nærmere på flere af Walliams’ fortællinger i fremtiden.