Grænselandet er fyldt spændende, kuriøse og nogle gange også bizarre historier, der blot venter på at blive fortalt. En af disse historier finder man i Haderslev: Efter afstemningen i Slesvig i 1920 flyttede en fraskilt mor fra Sydslesvig til Nordslesvig med sit barn. Moren blev dansk statsborger. Hun fik dog aldrig søgt om det danske statsborgerskab til sønnen. Hans statsborgerskab skænkede hun ganske enkelt ikke en tanke. Det blev først aktuelt, da sønnen i 1940 var blevet en voksen mand.

Da Tyskland besatte Danmark i 1940 fik sønnen en ubehagelig besked om, at han som tysk statsborger skulle gøre tjeneste i den tyske værnemagt. At nægte havde ingen nytte haft. Det ville blot have gjort tingene endnu værre.

Kvinden havde i 1920 ikke taget højde for, at et barns tyske statsborgerskab fulgte farens. Sønnen havde derfor værsgo at tage Hitlers uniform på. Efter 1940 hjalp det som bekendt ikke noget at bo i Danmark, for her havde tyskerne som besættelsesmagt den 9. april gjort sig til til herrer.

Tidlig modstandskamp
Denne autentiske historie brygger forfatteren Pernille Juhl videre på i sin nye roman, Helenes krig 1, der som et-tallet antyder er første del af en serie på to bind. I bogen lader hun en ung kvinde, Helene, der er aktiv i modstandsbevægelsen i København, møde Johan, den tyske soldat med rødder i Haderslev.

Mens Helene sammen med sin gruppe har travlt med at forøve attentater mod den tyske besættelsesmagt og likvidere stikkere, leger hun med ilden ved at kæreste med tyske Johan midt i København, hvor han som tysk soldat er en del af den tyske besættelsesmagtsmagt.

Læseren tænker tidligt, hvor længe mon det bliver ved med at gå godt, når hun som modstandskvinde går rundt med den tyske soldat på gader, kirkegården og i parker i København. I slutningen af bogen truer det hele også med at brænde på. Mere skal ikke røbes her.

Der var stort set ingen modstandsbevægelse i Danmark før 1942. Det var stort set først, da den overdrevne tyske krigslykke begyndte at vende ude i det store Europa, at en del af danskerne vendte sig mod besættelsesmagten. Men Pernille Juhl lader sin unge studerende starte modstanden på et meget tidligt tidspunkt, allerede i 1941. Det afgørende i skønlitteratur, der tager udgangspunkt i autentiske hændelser, er heller ikke, om noget har fundet sted eller ikke, men om sandsynligheden, for at det kunne være sket, er til stede.

I romanen lader Pernille Juhl sin hovedperson, den unge kvindelige jurastuderende Helene, være en repræsentant for en ungdoms generationsopgør med forældrene. Helenes forældre lever deres småborgerlige liv og går højere op i, hvad naboerne synes om dem, end i at sige fra over for et menneskefjendsk og brutalt regime. Den eneste fortrolige, Helene har i voksengenerationen, er fasteren Gerda, der på et tidspunkt bliver udstødt af familien.

Nogle vil mene, at Helenes krig 1 stopper lidt brat, men den skal tydeligvis læses i sammenhæng med bind 2, der er planlagt til at udkomme i august 2020. Læser man kun første bind, føler man sig dog en smule snydt.

Første bind foregår primært i København, og hovedparten af handlingen i andet bind vil blive henlagt til Haderslev.

Pernille Juhl udgiver sædvanligvis sine romaner på eget forlag. Dette er hendes første udgivelse på et renommeret forlag som People’s Press.

Man keder sig ikke under læsningen.