Når man falder over genudgivne tv-serier fra 70’erne og 80’erne kan man i flere tilfælde ikke helt lade være med at tænke på, at serierne er blevet skambidt noget så voldsomt af tidens tand: replikker kan virke stive, skuespillerpræstationerne gammeldags og billedsiden er ofte meget teatralsk – forstået på den måde at mange scenerne kommer til at fremtræde som et båndet skuespil. Der er dog også muligt at finde kvalitetsvarer iblandt, der synes at trodse tidens tegn og som forekommer nærmest lige så dugfriske som dengang de blev sendt for første gang. Sidstnævnte gælder i vid udstrækning Dennis Potters klassiske dramaserie fra 1978 Pennies From Heaven.

Man skal passe på med at forveksle tv-serien med filmudgaven, der kom i 1981 (lige som man ikke bør forveksle Den syngende detektiv med den amerikanske filmudgave med samme navn fra 2003), for selv om filmen rummer det samme narrative grundrids, som man kan opleve i serien, er der himmel til forskel på nuancerne. Da filmen varer lidt over halvanden time og tv-serien omtrent 8 stive klokketimer, så kan man jo selv regne ud, at filmen er blevet nødt til at gå på kompromis med meget af originalmaterialet.

Som i The Singing Detective arbejdes der med flere fortælleniveauer, men hvor der i den serie var tre parallelle fortællinger der greb ind i hinanden, holder Pennies From Heaven sig til to planer der veksles mellem.

På det første, jordnære fortælleplan følger vi den sympatiske og frustrerede nodesælger Arthur, der har giftet sig over sin stand og som konstant forsøger at få sin noget frigide kone til at åbne lidt mere op for det varme vand end hun har lyst til. Hun hævder nemlig at kønsakten er noget beskidt, ulækkert snask som, hvis den endelig skal fuldbyrdes, helst skal ske med lyset slukket og med hendes store ubehag til følge. Derfor søger Arthur på sine mange forretningsrejser rundt i landet at trøst andre steder, bl.a. i mødet med prostituerede. Arthur holder dog inde med det, da han møder den skønne, sexlystne skolelærerinde Eileen tilfældigt og en pige Arthur straks forelsker sig i.

Det er ikke nemt at være Arthur, for selv om han inderligt holder af sin hustru, har han også basale fysiske behov, der skal dækkes. Værre endnu er det at hans job med at sælge noder til butikker rundt om i England ikke går så fantastisk som han gerne vil have sin omverden til at tro. Han forsøger derfor at overtale sin hustru til at skyde nogle af de mange penge hun har arvet fra sin far i en pladebutik, idet Arthur mener at det må være fremtiden.

Selv om Eileen finder ud af at Arthur faktisk langt fra er så ugift som han hævder ved deres første møde og er villig til at tilgive ham dette, så forværres deres forhold da at hun opdager at hun er gravid. En ugift kvinde der venter sig kan naturligvis ikke beholde sit lærerjob, så Eileen flytter fra kulminearbejderhjemmet for at skabe sig et nyt liv i London. Sideløbende med alt dette, er der også historien om en ung, smuk, blind pige som er blevet fundet kvalt. Spørgsmålet er nu om Arthur, der faktisk mødte pigen umiddelbart før hendes død, har noget med forbrydelsen at gøre.

Selv om ovenstående referat af de mest tydelige handlingsspor kan forekomme ganske ordinære, så brydes seriens socialrealistiske og samfundskritiske blik på et konservativt og ufatteligt snæversynet England i 1930’erne hele tiden af festlige musical-numre, hvor de ellers så fåmælte, tungsindige og tilbageholdende figurer der medvirker, pludselig begynder at danse koreograferet rundt i kulørt belysning, mens de mimer til lyden af de gamle, klassiske showtunes som Arthur forsøger at sælge. Indimellem synes musikken at passe perfekt som et billede på karakterernes indre liv og tanker, mens musikken og ikke mindst den tekst som optræder i andre numrene opleves kontrapunktisk til det netop sete.

Serien tager sig rigtigt god tid til at fortælle sin historie og på udsatte steder tillader den endog stilhed som et virkemiddel. Der er sikkert de der vil mene at førnævnte kritik om at det indimellem kan opleves som om man ser et skuespil der er blevet filmet, så glemmer man det hurtigt, for det er ikke særligt svært at blive fascineret af såvel fortællingen, de forskellige stilistiske valg samt Bob Hoskins formidable velspillede præstation som Arthur. Han formår at overbevise seeren om at selv om Arthur bedrager sin kone, lyver så vandet driver overfor alle han møder på sin vej, så er han både et enormt sympatisk og stakkels menneske, idet han har så svært at få sine drømme om et godt liv til at blive virkelighed.

Faktisk synes dele af serien at være en ublu hyldes til de mennesker, der tør at bruge deres fantasi, kreativitet og ikke lader sig kue af de dogmer som deres omverden styres af. Det er især derfor at Eileen og Arthur synes at fungere så godt som par. Hun læser eventyr for hendes skoleelever med stor indlevelse og selv om hun inderst inde ved, at det bare er fantasmer, så er det måske netop denne tro på noget at der eksisterer noget fantastisk, der gør at hun drages til en mand, der er overbevist om at alle de romantiske sange indeholder sandheder – den store kærlighed er derude et sted!

For fans af tv-drama er Pennies From Heaven en serie man ikke bør snyde sig selv for. Ganske som i The Singing Detective er de drømme-agtige sang- og dansenumre ikke forstyrrende, men falder efter de har optrådt et par gange så naturligt ind i seriens udtryk at man efter et stykke tid nærmest ikke lægger mærke til dem. Alle medvirkende leverer autentiske og gode skuespilpræstationer, der gør at man til trods for de kulørte indslag, ikke har svært ved at tage handlingen ganske alvorligt. Det er rørende, fængende og inspirerende fjernsyn.