Det var ellers med ganske store forventninger at Shane Meadows nye film blev sat i afspilleren, for Meadows har tidligere lavet både den formidable This is England, og det intense hævndrama Dead Man’s Shoes, men desværre så endte filmen Le Donk & Scor-Zay-Zee med at skuffe undertegnede bravt, for det er en film der starter fint ud, men så lige så langsomt mister grebet om sin fortælling og til sidst overhovedet ikke synes at vide, hvad det er den egentlig vil fortælle sin seer.

Filmens hovedperson er den nærmest manisk-optimistiske roadie Le Donk, der bor sammen med en overvægtig, selvlært rapper Scor-Zay-Zee (uden nogen anden lighed med den amerikanske mesterinstruktør end udtalen af navnet). Le Donk skal snart være far, men da han er et kæmpefjols har kæresten naturligvis droppet ham til fordel for en rigtig sød fyr, der ikke er bange for hverken ansvar eller et barn som ikke han er far til.

Le Donk derimod har fået til opgave at lave roadiearbejde på en musikfestival i det nordlige England hvor bl.a. Arctic Monkeys skal optræde. Han pakker derfor sin overvægtige, freestylende makker og sig selv ind i en bil og kører nordpå. Mens Le Donc har travlt med at slæbe gear overbeviser han også de festival ansvarlige at Scor-Zay-Zee er rappens nye håb. I næste nu springer han derfor ud som Scors manager og de to indøver et par numre sammen. Le Donc på keyboards (hvor hans opgave primært består i at starte trommemaskinen) og Scor-Zay-Zee på ord. Utroligt nok vækker de to tilpas megen opsigt at de får lov til at åbne for de arktiske aber, men så ringer telefonen – vandet er gået og Le Donk må nu beslutte om han skal blive og hjælpe sin ven med hvad der kan blive hans gennembrud eller om han skal køre hjem for at se sit nyfødte barn.

Filmen er holdt som en mock-documentary hvor Shane Meadows selv agerer instruktør og endda optræder i billedet, men der er mange aspekter, der gør at denne mock-doc aldrig bliver rigtigt fængende. For det første er valget af skuespiller til Le Donc s rolle ikke fantastisk. Selv om Paddy Considine sikkert er ganske dygtig, så virker det som om han kæmper lidt for hårdt med sin rolle til at det bliver overbevisende. Det virker simpelthen som om han prøver lidt for hårdt at overbevise seeren om at det hele er improviseret - så hårdt at det bliver for meget. For det andet, så er det ganske svært at se hvad Mr. Meadows egentlig vil med sin film. Hvorfor vil han lave en dokumentarfilm om denne fyr, hvad er det overordnede formål og hvorfor skulle nogen andre end de der kender ham synes det ville være interessant?

Filmens største problem er dog at den lanceres som en komedie, men i langt højere grad ender som et drama, der ikke er dramatisk eller interessant nok til at fastholde selv de mest tålmodige seeres interesse. Langt de fleste seere vil med garanti forsøge, nu de ved dette skal være en komedie, at forcere nogle grin undervejs og det er nødvendigt at forcere, for de kommer bestemt ikke af sig selv.

Kort sammenfattet, så er Le Donk & Scor-Zay-Zee en usjov komedie og et udramatisk drama, der både mister holdet om sin seer og den historie den vil fortælle – det eneste rigtigt positive man kan sige om filmen er at den kun varer lidt over en times tid, så heldigvis stopper den hurtigt. Bedre held næste gang mr. Meadows!