Skyggen (123 min.) Købsfilm / SF-Film
Anmeldt 22/11 2010, 22:33 af Torben Rølmer Bille
Gensynsglæde
Gensynsglæde
« TilbageSelv om det også var undertegnede, der havde glæden af at skrive anmeldelsen af Roman Polanskis seneste film Ghost Writer da den tidligere i 2010 fik dansk biografpremiere, valgte selvsamme anmelder bevidst at gense filmen på DVD, idet det skulle slås fast om den stadig kunne nydes til trods for at man i forvejen var bekendt med hvordan handlingen ville udvikle sig.
En af thrillerens absolutte forcer er nemlig den usikkerhed og uforudsigelighed omkring forskellige handlingselementers udfald, som man konstant forsøger at komme i forkøbet mens man ser filmen. Derfor kunne det være interessant at se om man også ved andet gennemsyn af filmen ville blive underholdt. Af samme årsag vil nærværende anmeldelse ikke forsøge at gengive et egentligt resumé af handlingsforløbet da det blev gjort i første ombæring, men derimod vil denne anmeldelse fokusere på, hvorfor filmen ikke taber ret meget i genbrugsværdi, samtidig med at den vil levere en kort beskrivelse af hvad det ganske sparsomme ekstramateriale på DVDen tilføjer oplevelsen.
Lad det blive slået fast fra start Skyggen er en utroligt velspillet, stemningsmættet thriller, der indeholder alle de klassiske elementer som kendetegner genren; en død mand, en masse hemmeligheder, politiske intriger på internationalt plan, et hemmeligstemplet manuskript, en femme fatale, en navnløs, sympatisk helt og ikke mindst en intens, velskrevet dialogside, der hele tiden sørger for at holde dampen oppe.
Ved det første gennemsyn, bliver man som tilskuer nødt til at sortere i nogle af alle de oplysninger man får serveret undervejs for langsomt men sikkert, i trit med filmens protagonist, at forsøge at danne sig et billede at tingenes rette sammenhænge. Selv om man kender til disse sammenhænge i forvejen, idet man enten har læst Robert Harris’ spændende bogforlæg The Ghost, eller hvis man har set filmen tidligere formår filmen dette til trods at levere varen. Selv om alle intrigerne fra filmens start er blotlagte kan man i stedet fornøjes over den måde som Polanski serverer det hele på.
Man kan begejstres over de fine, nuancerede skuespilpræstationer som leveres upåklageligt af alle medvirkende. Man kan frydes over at gense de vindombruste, grå landskaber som omgiver karaktererne i det imponerende arkitekttegnede sommerhus på stranden. Måske vil man i langt højere grad end første gang lægge mærke til den meget elegante brug af musik og lyssætning i filmen. Uanset om fokus ved gensynet nu er skiftet en smule, til en granskning af selve filmhåndværket frem for plottet, så ændrer det ikke på at filmen forbliver højst seværdig. Det er ikke tilfældigt at Polanski udråbes til mesterinstruktør, det er nemlig præcis hvad han er: en mester i iscenesættelse og at få det optimale ud af sine skuespillere.
DVD udgaven af Skyggen byder på tre mindre features, hvoraf især den ene The Ghost Writer – Fiction or Reality er interessant. I denne taler Robert Harris både om hvad det var der inspirerede ham til at skrive bogen som filmen er baseret på og om sit utroligt givtige samarbejde med Polanski. Den anden feature handler om de skuespillere som deltager i filmen og som – måske af indlysende grunde – roser instruktøren og deres medspillere til skyerne. Selv om disse ti minutter bliver lidt selvsmagende i længden, så er den professionelt skruet sammen.
Den sidste del af ekstramaterialet består af et ganske kort interview med Polanski (små 8 minutter), hvor han fortæller om hvad det var der tiltale ham ved at filmatisere netop denne historie. Det er lidt ærgerligt, men måske også forståeligt, at der i interviewet ikke bliver talt om al den polemik, der opstod omkring arrestationen af Polanski på baggrund af den gamle sag om hans forhold til en meget ung pige tilbage i 1978. Dette skete ganske kort tid før filmen skulle have premiere og det forlyder fra flere kilder, at Polanski faktisk lagde sidste hånd på filmen fra sin fængselscelle i Schweiz – men alt dette er nok hverken noget som Polanski eller hans filmselskab synes fortjener mere opmærksomhed.
Eksperimentet med at gense og begejstres over Skyggen kan derfor betragtes som vellykket. Filmen er værd at se anden og tredje gang. Det er en velfortalt thriller, der samtidig giver dens seer noget at tænke over, set i lyset af at den har en række klare linjer til vores aktuelle politiske situation. Der er altså al mulig god grund til at se Skyggen - også selv om det er allerførste gang man gør det.