I 2000 lærte vestens populærkultur et nyt ord: wuxia. Ang Lees film Tiger på spring, drage i skjul blev en overraskende verdensomspændende succes, og blev – blandt meget andet – honoreret med fire gyldne Oscar-statuetter. Filmen er en videreførelse af en traditionel kinesisk genre, der har eksisteret i århundreder, men ved skridtet ind i det nye årtusinde blev genren for alvor kendt verden rundt. Det ledte til en sand storm af kinesiske wuxia-film, som udkom i bred distribution – også i Danmark, der pludselig begyndte at se kinesiske film. Tiger på spring, drage i skjul er – ganske oplagt, da filmen har ti års jubilæum – udkommet på Blu-ray, hvor de smukke billeder for alvor kan komme til sin ret.

Genrebetegnelsen wuxia er en kinesisk sammentrækning af to ord, der på dansk bliver til noget i retningen af ærefuld kampsport. Det henviser til en kobling mellem flere karakteristiske asiatiske kampsportstyper og det æreskodeks, der ligger til grund for at lære den bagvedliggende tankegang til bunds. Der ligger en særegen filosofi til grund for denne type kampsport, som ofte knyttes til buddhistiske idealer om meditation og naturfilosofi. Alt dette er tolket på sin egen måde i wuxia-genren, og Ang Lee læner sig her opad en veletableret kinesisk populærgenre. For den vestlige seer var det derfor et overraskende møde med kampscener, hvor de implicerede på det groveste trodsede naturlove – det hører sig dog genren til.

Fortællingen handler om den sagnomspundne kriger Li Mu Bai (Chow Yun Fat), der rejser til Beijing for at aflevere sit sværd – det legendariske Grønne Skæbne. Han har haft en oplevelse under sin træning, der har fået ham til at søge nye veje, og vil derfor overlevere sværdet til den estimerede embedsmand Te. Li Mu Bai vil lægge voldet på hylden, eftersom han – i et meditativt øjeblik – fandt et uudsigeligt rum for lidelse. Det er derfor ikke med god vilje, at han må genoptage kampen, da hans livsfjende Jaderæven, der har dræbt hans mester, begynder at figurere i Beijings gader. Grønne Skæbne forsvinder endda også. Alt peger på, at han modvilligt må tage en sidste kamp for at hævne sin mester.

Her trænger filmen ind på et klassisk dilemma i wuxia-genren: hævnen. Den buddhistiske livsfilosofi fraviger fra hævnen, hvilket på den anden side ofte modsiges af krigerens nidske æreskodeks. I samme person mødes dette paradoks, og det er netop det, der præger Li Mu Bai. Samtidig har han gennem hele sit liv afsvoret at bekende sig til den kvinde, han elsker, veninden Shu Lien, hvilket derfor i filmen tilfører et romantisk element. Filmen – og den genrekonstellation, den læner sig opad – kaldes derfor oftest for wuxia romance. Filmen inddrager også en fyldig, romantisk fortælling om den mystiske pige Jen og den lovløse Sorte Sky, som også influerer på filmens samlede fortælling. Samlet set er det en kompleks fortælling, der trækker mange tråde vidt, men i bund og grund er det en klassisk historie om mødet mellem ære, kamp og kærlighed – på godt og ondt.

Filmen er meget karakteristisk, idet den spiller på den kinesiske kampsports overlegenhed. Den inddrager derfor også den legendariske Wudan-teknik, der skulle stamme fra Wudang-bjergene et godt stykke syd for Beijing. Den filosofiske baggrund for denne – og mange andre teknikker – er den buddhistiske naturfilosofi, der handler om kontakt og ekstrem kontrol. Det betyder, at udøverne af denne kampsportstype har en særegen evne til at bruge naturkræfterne: de nærmest flyver, klatrer, springer på en særlig måde, der – lidt nedladende – har givet denne type film betegnelse wire-fu, eftersom personerne, der spiller rollerne, får fastspændt en wire i ryggen for at kunne foretage de overmenneskelige kampspring. Det er dog et genretræk, der bygger på en filosofisk drøm om kropslig og naturassocieret kontrol.

Genren har også en tradition for at underbygge denne naturfilosofi med smukke billeder af natur og omgivelser. På samme måde som karaktererne kæmper om at være i tættest kontakt til de kræfter, som de udnytter – det er en del af plottet, at enkelte kender flere hemmeligheder end andre – så kæmper kamerateknikken også med at overføre denne vision til cinematografien. Og det lykkes i stor stil! Det er selvfølgelig også her, Blu-ray-versionens fine billede kommer til sin ret: Skov-, by- og ørkenscener fremstår her i sin fotogene aura, der danner ramme om filmens sensuelle tematikker. Kampsport, mystik og kærlighed er her tæt knyttet sammen. Og vi er – som det oftest kendetegner Ang Lees film – efterladt til kun at ane de større tanker, der ligger bag…