Selv om konkurrencen fra Amerika kan forekomme urimeligt hård, er det stadigvæk muligt at finde en charme ved mere lokalt producerede animationsfilm, idet disse ofte fortæller lidt anderledes, mere groteske og udsyrede historier, end deres amerikanske artsfæller. Dette gælder for danske A-films Terkel i knibe og Rejsen til Saturn men også i mindre grad den norske animationsfilm Kurt bliver grusom, der til trods for en slet skjult moraliseren mod slutningen, stadigvæk byder på underholdning for størstedelen af familien.

Filmen handler om Kurt, der kører gaffeltruck. Kurt har en lettere dysfunktionel familie; konen er arkitekt, men kan ikke rigtig finde job, hans datter er alt for overvægtig og hører konstant satanisk dødsmetal og familiens yngste knægt - Bud - irriterer konstant farmand ved at gentage alt hvad den emsige pædagog henne i børnehaven har lært ham. Det er en dagligdag der kun tilnærmelsesvis er til at holde ud, men Kurt møder dagligdagen med et stort smil og oprejst pande.

Det stopper brat da en Colgate-smilende læge pludselig flytter ind i naboejendommen. For Kurts selvværd får et gevaldigt knæk. Ikke kun har doktormanden et godt øje til Kurts hustru, som han straks hyrer som arkitekt til tilbygninger, men han bryster sig også af at være langt vigtigere, idet hans job både giver ham langt flere penge end Kurts gør, men også fordi han gennem arbejdet er langt mere respekteret blandt folk. Et godt eksempel på lægens popularitet er, da han inviterer hele Kurts familie og selveste statsministeren – med de meget store bryster – til pool party og grillmad.

Da græsset som bekendt er meget grønnere på den anden side, er det også den farve Kurts misundelse får. Han forsøger et overgang selv at kaste sig over lægegerningen sammen med Bud, men det er ikke noget han har kolossal succes med. Derfor ryger Kurt ud i en lille depression, der dog kun varer ved indtil han vinder en utrolig masse penge ved et tilfælde. Naturligvis er en af de første ting han gør, at købe verdens længste racerbane, og i et forsøg på at virke vigtig stiler han også op som statsministerens modkandidat til valget, selv om Kurt ikke har en dyt forstand på politik. Faktisk må Kurt snart indse at penge ikke er nok til at gøre en populær og hans samlede frustration eksploderer pludselig i den gerning, der har givet filmen sin titel.

Kurt bliver grusom er ikke en film, der rent teknisk forsøger at konkurrere med de andre computergenererede animationsfilm på markedet, for selv om animationen er god, så er der hverken den detaljerigdom, endsige følsomme, nuancerede udtryk, der præger karaktererne. Filmen er i stedet, lidt ligesom Terkel i knibe, en film der godt ved at dens figurer er groteske og karikerede og som derfor bevidst bruger dette til sin fordel. Det er vigtigt i denne sammenhæng at påpege, at filmen hverken er så blodig eller grænseoverskridende som Terkel.

Selv om filmen byder på mange ganske sjove scener, så ændrer det ikke på, at den noget bizarre historie og de mærkværdige karakterer aldrig bider sig rigtigt godt fast i ens hukommelse. Det er derfor ikke en film man vender tilbage til igen og igen. Den er underholdende mens den varer, men desværre også ret hurtigt glemt igen. Dertil kommer at selv om filmen har fået ”tilladt for alle” så er der en del replikker og handlingselementer som enkelte, overbeskyttende forældre måske ikke har lyst til at udsætte deres poder for.

Kurt bliver grusom er allermest morsom i de scener midt i filmen hvor Kurt og Bud agerer uddannede læger og naturligvis i den fuldstændigt overskruede slutscene hvor Kurt går amok med en gigantisk asfaltfræser! Men scener som disse rækker alligevel ikke til at den bliver en memorabel animationsfilm. Det skal ikke forstås som om den ikke er seværdig, snarere at der er en række animationsfilm som er blevet udsendt i løbet af det sidste års tid, som både er langt mere tankevækkende og velfortalte – eksempelvis Op! og Coraline.