Den skotske instruktør Bill Forsyth har ikke lavet film siden 1999. Tilsyneladende opgav han karrieren efter et desillusionerende møde den amerikanske filmindustri. I starten af 80'erne havde han ellers beriget verden med fire yderst charmerende skotske film.

Bill Forsyth debuterede i 1980 med That Sinking Feeling, en film hvor genrebetegnelse "køkkenvaskrealisme" skal tages helt bogstaveligt. Det store gennembrud kom med Local Hero (1983) med Burt Lancaster på rollelisten og musik af Mark Knopfler. I 1984 fulgte et bud på et skotsk gangsterdrama - Comfort and Joy - hvor to familier kæmper om vaffelismarkedet i Glasgow. Men som altid hos Forsyth, så er der ingen rigtige bad guys i filmen.

Nu er hans anden film - Gregory's Girl (1981) - ude på dvd. Filmens hovedperson er - selvsagt - Gregory (John Gordon Sinclair), en lang, ranglet teenager der ikke gør det særlig godt, hverken i skolen eller på fodboldholdet. Det giver ham dog ikke anledning til mange bekymringer. Fodbold er jo bare underholdning, så hvem tager sig af, om man vinder eller taber. Ja, det gør bl.a. holdets træner, som derfor annoncerer efter nye talenter. Han har dog ikke taget højde for, at en pige kunne finde på at melde sig. Dorothy (Dee Hepburn) har dog talent, og med hende på holdet vinder man pludseligt. Hun overtager Gregorys plads i angrebet, og Gregory bliver i stedet målmand - noget han ikke har større talent for. Det generer ham dog ikke, for han er faldet pladask for Dorothy. Men som sine nørdede venner Andy og Steve, så ved han ikke meget om kvinder, så hvordan skal han få en aftale med Dorothy? Takket være kyndig vejledning fra lillesøsteren lykkes det dog at få en aftale i stand, men efter en række forviklinger ender det med, at han i stedet finder sammen med Susan (Clare Grogran fra new wave bandet Altered Images). Som Gregory konkluderer: Det er dejligt at være forelsket, problemet er bare at finde ud af, hvem man er forelsket i.

Filmen foregår i en trøstesløs forstad til Glasgow, men filmens stemning er alt andet end trøstesløs. Gregory er nok en forvirret og måske ikke alt for kvik teenager, men han er en ukuelig optimist, der tager tingene, som de kommer. Det er det samme positive syn på en tilværelse, der ellers ikke fremstår attraktiv, der gennemsyrer hele filmen (og alle Forsyths tidlige film). Historien er enkel og ligetil; men filmen myldrer med små, pudsige detaljer, der giver liv til det ellers golde forstadsmiljø. Hold øje med pingvinen, der gang på gang dukker op i baggrunden! Der er en særegen poesi i Bill Forsyths skildring af de anonyme miljøer, der findes i enhver storby, men som sjældent tillægges nogen særlig værdi. Og som i de andre skotske film, så er også Gregory's Girl befolket med pudsige karakterer, der lever deres eget liv i handlingen. Som Andy og Steve, der har hørt, at i Caracas er der otte kvinder for hver mand. I filmens slutscene står de ved motorvejen og blaffer med et skilt, hvor der står "Caracas".

Gregory's Girl er en lille, dybt charmerende film. Der sker ikke meget, men den efterlader uundgåeligt en i godt humør. Anbefales sammen med Bill Forsyths andre skotske film.