Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

Pusher Trilogy: Collector´s Box (667 min.) 4K / Nordisk Film
Anmeldt 20/1 2025, 08:20 af Torben Rølmer Bille

På høje tid!


På høje tid!

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Lige før jul 2024 udsendte Nordisk film et meget stilrent, rødt bokssæt. Det er muligvis den allerførste 4k udgivelse fra Nordisk Film til dato. I den boksen finder man hele syv film. Fire af dem har været tilgængelige på VHS og DVD tidligere, men de tre sidste film har i mange år været nærmest uopdrivelige. Det er muligvis lykkedes enkelte VHS-samlere at opspore en ´ex-rental´ kopi af en af filmene, men ellers har muligheden for at opleve dem været nærmest lig umulig.

Boksen prydes af sort skrift, der lader den interesserede vide at de første tre film, i denne lækre udgivelse er Nicolas Winding Refns Pusher-trilogi. Den 4. film er Phie Ambos ganske fremragende dokumentarfilm Gambler, der følger Refn i tiden efter han havde lavet filmen Fear X. Den oplevelse havde på det nærmeste ruineret både Refn selv og det produktionsselskab han var en del af, hvilket synes at være en af hovedårsagerne til at Pusher fik to fortsættelser. Det tre sidste film, antydet i første afsnit, er Poul Nyrups (nej, ikke vores forhenværende statsminister – red) filmiske sjældenheder Mellem venner, (Call-girl centralen) Villa Vennely og Stenbroens ”Helte” (Djævle John).

Før vi når til dem, så er det kun fair at starter med at se nærmere på de tre Pusher-film. Pusher kom i biograferne i 1996 og var NWRs debutfilm. Den fik enorm succes dengang og fik et langt liv i hjemmebiografen herefter. Som det nævnes i Gambler så var der ikke ret mange hjem, hvor den film ikke stod i reolen.

Refn fulgte sin debut op med med filmen Bleeder og Fear X, som blev skudt i Amerika. Til trods for gode anmeldelser fik Fear X ikke den succes som den burde have haft. Af samme grund valgte instruktøren at satse stort og besluttede sig for at søge om finansiering til de to sidste dele af Pusher-trilogien, så han kunne rette op på den slunkne økonomi. Når man ser Gambler så ved vi jo godt hvordan det endte, for filmene blev realiseret og NWR fortsatte heldigvis med at lave film som Drive, Valhalla Rising, The Neon Demon, for ikke at tale om tv-serier som Only the God Die Young og Copenhagen Cowboy. Det betyder til gengæld ikke, at det Gambler ikke er interessant, for den viser hvor meget instruktøren er villig til at satse, for at kunne få lov til at lave det som han er så god til.

Selv om man kunne påstå at de sidste to Pusher-film var lavet af nød, så betyder det ingenlunde, at de er etteren underlegen, faktisk sagde ældstesønnen, som anmelder så filmene sammen med, at hans favorit er Pusher 2. Til gengæld kunne far og søn enes om at den sidste del i Refns trilogi, nok også var seriens svageste.

Selv om filmene selvsagt handler om Københavns kriminelle underverden, så synes de alle måske endnu mere at handle om familierelationer og portrætter af mænd, der har vanskeligt ved at udtrykke deres reelle følelser. I den første film er Frank i forhold med Vic, der arbejder som ”champagnepige”, men som det ses flere gange i filmen, så har Frank meget svært ved at vise ømhed overfor hende, da det jo ville være at gøre vold på hans egen opfattelse som en hård negl. Det samme gælder for Tonny (Mads Mikkelsen) der i Pusher II er både fremmedgjort overfor sin følelseskolde far (Leif Sylvester Pedersen) og den kvinde der dukker op og hævder at Tonny er far til hendes barn. Endelig ser vi i Pusher III en ny side af gangsteren Milo (Zlatko Buric), hvor han godt nok stadig er en del af underverdenen men også er far, der lader sig hundse rundt af den datter han er ved at planlægge 25-års fødselsdagsfest for.

Ud over at være blevet udsendt på 4K, har lyden også fået en overhaling og alle tre af Refns film er forsynet med nye kommentarspor, der både byder på en masse anekdoter og historier om dengang filmene fik premiere. Det kan i den forbindelse dog undre anmelder lidt, at man ikke har valgt også at inkludere de tre oprindelige kommentarspor, der var inkluderet på de første DVD-versioner. Der burde jo være plads til dem rent fysisk på skiverne. Til gengæld er det nye lydmiks virkelig lækkert.

Alle filmene i NWRs trilogi står flot på skærmen og selv om den første film er næsten 30 år gammel, så føles den stadig knasende friskt fortalt. Der i sagens natur en begrænsning for hvor HD-agtige filmene tager sig ud, men der synes især ikke at kunne spores den helt store visuelle forskel mellem DVD-versionen og så denne 4k disc af ovennævnte dokumentarfilm Gambler. Det virker som om de er optaget på et digitalt format, der sikkert har været imponerende i 2006, men som også gør at man må spørge sig selv, hvorfor det har været nødvendigt at remasterere den, ud over at den selvsagt skal kunne afspilles på samme hardware som de øvrige discs.

De fire første film i denne boks var altså et kærkomment og delvist opdateret gensyn med film som anmelder alle sammen havde set før. Helt anderledes forholdt det sig med de sidste tre. Idet Pusher III slutter kommer der før rulleteksterne en dedikation. ”Til Poul Nyrup 1934-1982” Det har altså ganske længe ligget NWR på sinde at få flere af os til at se Poul Nyrups tre film, for som han siger i et interview, så blev de i deres samtid betragtet som noget ”værre bras”. I boksens medfølgende bog fortælles det, at NWR først så Nyrups film omkring det tidspunkt, hvor han lavede Bleeder og cirka ti år senere, anskaffede han sig rettighederne til filmene fra Nyrups døtre.

Der er flere fællestræk mellem Refns trilogi og Nyrups tre film. For det første er de danske,. For det andet handler de alle om kriminelle miljøer og de randeksistenser som lever hér. For det tredje benytter begge filmserier en form for realistisk fortællestil, NWRs er meget dokumentaristisk i sit billedsprog og Nyrups synes at være kraftigt inspireret af bølgen af barske ungdomsfilm fra 50´erne og 60´erne, hvor druk, stoffer, prostitution og antiautoritære hovedpersoner var i fokus. Endelig så har begge instruktører benyttet amatørskuespillere i flere af de bærende roller.

Mellem venner handler om en lille gruppe småkriminelle, der hustler sig gennem tilværelsen og hvis forbrydelser eskalerer i trit med at handlingen skrider frem. Villa Vennely kunne måske lyde som en komedie, men bag ligusterhækken og det venligt klingende navn gemmer der sig et bordel. Her følger vi pigerne og deres alfonser på godt og måske især på ondt. I den sidste film: Stenbroens ”helte” er fokus også på kriminalitet, denne gang på en bande af kriminelle der under ledelse af den psykopatiske Djævle John (Erik Chris), kaster sig ud i mere og mere dristige forbrydelser med ganske voldsomme følger som resultat.

De tre film af Nyrup er interessante på rigtig mange måder. Dels så leverer de et langt mere råt og upoleret blik på den kriminelle underverden end eksempelvis folkekomedier som Olsen Banden, dels så er det også ret enestående eksempler dansk producerede (s)exploitation-film, hvor fortællingernes mange halv- og helnøgne damer og voldelige konfrontationer sikkert har været medvirkende til både at få datidens etablerede filmfolk til at rynke på næsen og samtidig lokke nysgerrige fyre i biografen. De virker i dag som nogle campede, men også langt mere realistiske skildringer af underverdenen i perioden end mange af samtidens populære, danske spillefilm. Det eneste som anmelder godt kunne irriteres over er den konstante og meget monotone pigtrådsmusik som gennemsyrer alle filmene. Måske bliver det dog kun irriterende, når man ser dem lige efter hverandre.

Ud over muligheden for at se eller gense filmene i boksen er der også inkluderet en lille bog, der byder på tre overordnede tekster og en masse billeder fra produktionen af filmene. Først skriver Mads Brøgger om den første Pusher film. Dernæst er der en engelsk tekst af David Sweeney som handler om Refns trilogi. Sweeney leverer lidt analyse og handlingsreferater, der er udmærkede. Sidst får Mie Albek Nielsens spalteplads til en tekst om de tre Nyrup-film. Samlet set er det en fin lille samling tekster og billeder.

Hvis der endelig skal lyde en smule kritik over boksen, så er det ærgerligt at filmene udelukkende er tekstet på engelsk. Som var tilfældet med kommentarsporet, så kræver det ikke meget plads at inkludere danske undertekster på skiverne. Måske har det været meningen at man ved at lave engelsk tekst kunne tiltrække udenlandske kunder, men for svagthørende danskere, der måske ikke er ferme til engelsk virker det mærkværdigt ikke også at inkludere dansk tekst. Endelig ville det også have været fedt hvis folkene bag udgivelsen havde formået at opspore NWRs kortfilm Pusher (der i sin tid blev vist på lokalstationen TV-STOP – red.) og inkluderet den på samme skive som debutfilmen. Det var trods alt den kortfilm, der blev starskuddet til det hele.

Samlet set er Pusher Trilogy: Collector´s Box en virkelig fed samling af film. Som nævnt var det en virkelig god oplevelse at genbesøge Refns trilogi og dokumentarfilmen, men for anmelder var det især Nyrups trilogi der virkelig tog kegler. Både fordi de er så radikalt anderledes end stort set alle andre danske film fra perioden som undertegnede har set, men også fordi de lige som Pusher-serien giver nul fucks for hvad folk måtte mene og i stedet bare fortæller vilde historier fra en del af Danmark man ellers ikke har været vant til at se på film.

Så hvad enten du har lyst på at (gen)se Pusher eller du bare er vildt nysgerrig for at se nogle meget obskure, men drøninteressante danske film, der hidtil kun har været tilgængelige for en meget snæver kreds af filmnørder, så er der al mulig grund til at anskaffe sig denne nye samling af film. Der kunne godt have været kælet endnu mere for ekstramaterialet, men overordnet set får man en masse indhold for ens sparepenge. Kapellet krydser i al fald fingre for at dette ikke bliver sidste gang at Nordisk Film udsender 4K bokssæt til hjemmebiografen.


Forrige anmeldelse
« Armand «
Næste anmeldelse
Ikke flere anmeldelser


Filmanmeldelser