En film produceret i det skjulte over tre år og smuglet ud af Iran, landet mod øst, tusindevis af kilometer væk. En alt andet end eksotisk handling, hvis plot kan stå på bagsiden af en kuvert. Historien om en ældre kvinders ensomhed i et land, hvor kvindeundertrykkelse er hverdagskost. Kan det mon interessere andre end dem der langt borte?

Maryam Moghadda og Behtash Sanaeeha (senest Balladen om den hvide ko) har med En lille bid af kagen skabt en, i det ydre lille, stille film, men med et stort og gribende menneskeligt indhold, plus en skarp kritik af samfundets rigide love, herunder en nedvurdering af kvindekønnet. Det oplever vi direkte hvor moralpolitiet anholder en stribe kvinder fordi tørklædet viser en lille stribe pandehår.

Mahin (Lili Farhadpour) er en 70årig enke, der bor alene i en dejlig villa i Irans hovedstad Teheran. Manden er for længst død og datteren emigreret til Stokholm. Hun lever et stille, komfortabelt liv med mange kontakter til jævnaldrende kvinder – men hun er ensom, selv om vennekredsen af ligestillede kvinder er stor. Noget mangler. Og det kan veninderne godt fortælle hende, når de holder middage og enkekomsammen, hvor en venindes video med en scanning af tarme og anus er dagens samtalestof. ”Du mangler en mandlig ven” fastslår enkerne. ”Men hvem vil have mig?”, svarer hun opgivende tilbage. Gammel, tyk og helt uden mandlige kontakter.

Måske, alligevel. De har nok ret, veninderne.

Frokosten indtager hun på en elegant restaurant. Her øjer hun en ældre, alene-herre, der lidt nedladende tiltales fra nabobordet, som Faramarz, taxachauffør, der spiser her dagligt – ”For jeg har ingen kone til at tilberede maden for mig”, forklarer han det nysgerrige nabobord. En pludselig indskydelse får Mahin til at følge efter den bedstefarlignende chauffør og hyrer ham til at køre sig hjem. Det bliver til en god passager/chauffør snak dem imellem – så god, at hun inviterer på kaffe i privaten.

Nu følger 24 timer hvor begge, generte og reserverede, nærmer sig hinanden. Fremlægger fortid og blotter tøvende deres følelser. Alt imens de spiser hjemmelavet kage og nipper til den forbudte alkohol – mens Mahin skifter kjole på kjole, for at vise fordums pragt. Faramarz (Esmaeel Mehrabi) der er fraskilt og alene er både genert og samtidig fascineret af den aktive dame. Nostalgien blomstrer. Deres hænder strejfer hinanden. Lidt 60er musik fra pladespilleren får dem på gulvet til en forsigtig dans. Ja, til sidst ender de endda begge i bad - dog med tøj på!

En lille smuk fortalt historie om to ensomme ældre menneskers romantiske møde.

En lille bid af kagen blev vist på Berlinerfilmfestivalen i år mens instruktørerne sad i husarrest hjemme i Iran og derfor ikke kunne deltage. De to fremragende hovedpersoner skal nok heller ikke regne med at have nogen fremtid i iransk film.

Til gengæld har vi fået et smukt alment menneskeligt portræt af to ældre menneskers korte, men nære kærlighed, i et intolerant samfund. Plus en konfrontation med et styre, der kun kan vække afsky og afstandtagen.

Derved viser En lille bid af kagen sin styrke.