Der er noget galt med Eva, hun lever i en åndelig isolation fra omverden. Arbejder som fotoassistent hos en charmerende modefotograf, som endda inviterer hende på en drink efter arbejdstid. Et møde hun nærmest flygter fra. Det er traumer fra barndommen, der hærger hende. When it melts er en tung belgisk/flamsk debutspillefilm af den belgiske skuespiller Veerle Baetens, der i nutid og mest i flashbacks, fortæller om baggrunden for Evas isolation og ensomhed. Filmen er baseret på en roman af Lize Spit.

Eva (Charlotte De Bruyne ) søger tilbage til landsbyen, hvor hun er vokset op med en hysterisk egocentrisk far og en stærk alkoholiseret mor. I flashbacks møder vi den dengang 13-årige Eva (Charlotte Van Der Eecken) , der tilsyneladende har en lykkelig barndom sammen med vennerne, de lidt ældre Tim og Laurens, de holder sammen som ”de tre musketerer”.

Så godt så langt. Vi aner, at under den barnlige uskyld, lurer faren for udbrud af undertrykt sex og desperat vold. Det tre leger gådelegen. En gætteleg, hvor ikke mindst de to drenge lykkes med at få et par jævnaldrende piger med i gættegruppen. For gætter du ikke gåden, skal du straks smide et beklædningsstykke – og drengene er rigtig gode til at gætte rigtigt!

Den seksuelle undertone er ikke til at tage fejl af og den skal blive endnu tydeligere. Eva, der er småforelsket i de to medmusketerer, opdager at de slet ikke betragter hende som en pige, ja, de har den frækhed, at give hende et nul på ti-skalaen. Eva forsøger at trække sig fra gådegruppen og møder en i landsbyen fremmed, lidt ældre hestepige Elisa, der har al den selvsikkerhed og smartness som Eva beundrer – og som de to andre musketerer meget gerne vil have med i strippe-legen. For selvfølgelig handler det også om pubertetssex – endda af den mere voldsomme art. Det bliver en del af barndommens smertefulde traume, som er Evas tunge byrde fra fortiden.

For When it melts er en dybt alvorligt boren ned i fortiden for at understrege vigtigheden af ikke at fortrænge, men turde konfrontere sig selv og sine omgivelser med det, der gør ondt fra ”den lykkelige barndom”. Både den voksne Eva og den 13-årige er overbevisende i et nuanceret spil. Det tjener både barneskuespilleren og instruktøren til ære, at lille Eva formår at gennemleve så mange mentale lag sammen med sine jævnaldrende børneskuespillere. Det er lidt af en præstation. ´Voksen-Eva´ udstråler fra første nærbillede, en smertelig ensomhed. Et billede på et tragisk, pinefuldt liv, der gør ondt på tilskueren at følge. Også det er imponerende.https://www.filmbazar.dk/ Og så til sidst, helt i filmens ånd, en gåde: Hvorfor mon Eva, da hun pakker bilen for at søge tilbage til barndommens landsby, nedfryser en ret så stor isblok, som hun derefter omhyggeligt pakker ned i bilens bagagerum?

Helt sikkert: Forkert gættet!

Værsågod, smid et beklædningsstykke

- eller se filmen.