Anoreksi er den medicinske diagnose for spisevægring. En alvorlig sydom, der især rammer unge teenagepiger. Årsagerne kan være mange – ofte en bevidst/ubevidst protesthandling, der kan spænde fra en ulykkelig forelskelse, et oprør mod forældre til klimakrisen og forbrugersamfundet. I en mere moderat form, hedder dogmet, ”bevidst spisning”, hvor man spiser med omtanke, helst mindre og mindre. Det er netop hvad Jessica Hausners nye spillefilm Club Zero handler om.

Stedet er en privat, formentlig en engelsk, velhaverskole (optagelserne er sket på St. Catherin College i Oxford). Moderne arkitektur, stål og beton, flade bygninger med store vinduer. Et interiør, mere i slægt med et femstjernet hotels foyer, end en dansk folkeskoles klasselokaler. Her møder vi en lille flok elever, som alle bærer uniform, lysegule trøjer og lange kakishorts, der netop i færd med at sætte de behagelige lænestole i en rundkreds.

De gør klar til at modtage eliteskolens ny lærerinde Miss Novak (fremragende spillet af Mia Wasikowska). Miss Nova som skolens rektor (myndigt og muntert spillet af Sidse Babett Knudse) netop har ansat, er både en erfaren ernæringsekspert og en autoritet, der tryllebinder eleverne med sine ernæringsbudskaber. Helt konkret, overrækker hun rektor, under ansættelsessamtalen, sin hjemmelavede ”faste-te”. Miss Novak er en fabelagtig ernærings demagog, der hurtigt får den lille gruppe elever hooked på ideen om, at ”bevidst spisning” er i en højere magts tjeneste.

”Begynd med en lille bid på gaflen. Kig længe og intenst på den lille klump. Overvej om du virkelig vil spise den. Og lad om muligt være”. Sådan lyder et, blandt mange, forslag for at begrænse spisningen. En protestvægring, der ikke blot gavner dig selv, men hele menneskeheden En hjælp til at udrydde sult og nød i verdenen, men også til at styrke dit ego og din selvkontrol. Næste skridt, lokker Miss Novak, er ”mono-diæten”, hvor din fødeindtagning indskrænker dig til én grøntsag.

Hver enkelt i elevgruppen har deres individuelle grunde til at lade sig rive med af Miss Novaks ernærings mission. Fælles er de velhavne forældres holdning til deres børn, selvfølgelig vil de, som alle forældre, det bedste for børnene – bare de slipper for ansvaret eller besværet. Eliteskole er deres aflad, der beskytter dem mod for megen nærhed, med fare for konfrontationer og eventuelle teenageroprør.

Men ernærings manipuleringen accelerer, hvor toppen først nås, da Miss Novak kan byde dem velkommen i ´Club Zero´, hvor medlemmerne af kulten er nået det ultimative, nemlig, at indtage nul føde, men alene lever af sol og luft – ligesom buske og træer (!). Først nu reagerer skolen og forældrene på børnenes fastemani, der kulminerer, da et klubmedlem spiser sit eget beskedne opkast.

Lyder historien fjollet?

Det er den. Og det er helt bevidst. Filmen er en satire og en barok parodi på vores forbrugersamfund, med spark og ironi til klima- og ernæringsentusiasterne, til forældrenes hykleri, til kapitalismens overdrev. En ordentlig mundfuld, fyldt med små sjove godbidder – men hvor bliver man dog hurtigt mæt.

For Club Zero vil så meget. Helt i slægt med svenskeren Ruben Østerlund (The Square), der er mere præcis i sit sigte og med en slående humor blotlægger samfundshykleri. Ligesom der er fællestræk med Roy Andersons humor og satire i hans ofte poetiske og barokke film.

Club Zero er velment satire til tiden, hvor ikke mindst Mia Wasikowska overbeviser i sin stille manipulering af de unge og bestemt også af de voksne. Spektret er bredt. Grinene spredte og satiren grov. Sådan må det være, når man vil udlevere forbrugerismen, klimakrisen, kapitalismen, de riges egoisme og lærerens manipulering, plus alt de andet vi også skal grine af – og helst tage afstand fra. Alt sammen skal gennemleves på små to timer.

Velbekomme.