Vi skal ikke være i tvivl. Begge udsagn er lige vigtige i Christina Rosendahls nye spillefilm Fuld af kærlighed. Fuld dækker til fulde en stærk alkoholiseret person og kærlighed er den ægte vare, der holder en lille familie sammen, når promillerne topper og er ved at ødelægge sammenholdet.

En film om alkoholmisbrug – ikke den sjove, skæve, originale, som vi kender hos Thomas Vinterbergs Oscarvinder Druk (2023) – men middelklassens familien Danmark. Et ægtepar med tre børn, der bor komfortabelt i et klassisk forstads-etplanshus med lille forhave, store vinduer, samtalekøkken og en nutidig møblering med et touche af Ikea og Bo Bedre.

Familien har det sjovt. Forsikrer hinanden om at de elsker hinanden. Far er sjov, overgearet, en drillepind, der i åbningsscenen fjoller rundt med en levende hummer for at forskrække de halvvoksne døtre. Altid med et glas i hånden. For selv om far (Lars Ranthe) og mor (Stine Stengade) danser forelsket rundt og ellers er til skæg og ballade, så er der ingen tvivl, far Peter, er udtalt alkoholiker, hvor spiritustrangen vokser dag for dag.

”Du dør hvis du ikke standser drikkeriet”, lyder det samstemmende fra familien, der nu har tilkaldt en alkoholterapeut, som Peter i et voldsomt raserianfald, forsøger at smide ud af hjemmet. Han har f…. ikke brug for hjælp!

Hver af de fire familiemedlemmer har på terapeutens opfordring skrevet et kort brev til faren, som de på skift læser op for ham. Alle starter med ”kære far, vi elsker dig…” og slutter med, ”gå i behandling eller vi forlader dig”. Appellen virker. Efter 5 ugers intens behandling kommer Peter tilbage til sin lille familie, som en ædru forhenværende alkoholiker.

Happy end?

Nej, slet ikke. For hvor er Peter dog blevet kedelig, ikke længere den gamle spasmager. ”Vi havde det jo egentlig meget godt selv om du var fuld”, siger en utilfreds hustru, der nu for alvor keder sig med sin spiritusfri mand.

Fuld sf kærlighed er tæt på en hverdagshistorie, hvis man skal tro statistikken, der siger, at hver 10.barn vokser op med alkoholiserede forældre – og at en lille halv million danskere har alkoholproblemer, hvoraf godt 70.000 endda har svære problemer. Men Christina Rosendahl, der står for manuskript og instruktion, (senest den fremragende Vores mand i Amerika, 2020) vil mere end blot gøre opmærksom på problemet, ja, hun har endda selv som ung haft problemet tæt inde på livet.

Filmen sætter ikke mindst fokus på hvordan de pårørende påvirkes, når der er alkoholproblemer i hjemmet. Den 20-årige Sofia, der midt i sin egen voksenudvikling, med kærestesorg, arbejdspladsproblemer mm, påtager sig ansvaret for sin dysfunktionelle familie. Et tungt ansvar, som et nyt talent i dansk film Viilbjørk Malling Agger fuldt gennemlever, nuanceret og troværdigt – så det gør ondt.

Det er netop skuespilpræstationerne, der bærer filmen ud over det vigtige formål at belyse hvor påvirket den ikke alkoholiserede del af familien bliver, når alkoholismen overtager et familiemedlems person og karakter. Lars Ranthe er som kanonfuld, vanvittig og sjov. Som ædru troværdig og svag, ikke mindst i et voldsomt, men ægte samspil med Stine Stengade. Se det er skuespilkunst. Læg dertil en ekspressiv lydside. Hvor ikke mindst Jonas Strukcs kompositioner understreger de mange skiftede stemninger.

Fuld af kærlighed er en velspillet vigtig film til tiden, med et alvorligt pædagogisk sigte, der opvejer, at redelig ofte rimer på kedelig.