Få embedsmænd har skrevet verdenshistorie indenfor rammerne af menneskeretten og FN’s formålsparagraffer. Idealisten, folkeretsforkæmperen, svenskeren Dag Hammarskjöld (1905-61) er manden, der som FN’s generalsekretær (1953 - 61) kæmpede og endda måtte lade livet i sin kamp og tro på FN’s målsætning: fred og sikkerhed i verden.

Det er ham Per Fly (bl.a. Bænken, Arven m.fl.) sætter fokus på, når han med udgangspunkt i Dag Hammarskjölds sidste år i sin biopic forsøger mere nuanceret at skildre mennesket bag embedsmanden, sammenholdt med verdenssituationen, hvor den kolde krig er på frostniveau og hvor Afrikas afkolonisering lyder smukt fra talerstolen, men er langt fra realisering. Mennesket bag embedsmanden – det lyder banalt og ville også have været det, hvis ikke den svenske skuespiller Michael Persbrandt, på mesterlig vis tolker den menneskelige del af generalsekretærens liv – der både handler om ensomhed, tvivl og seksuele tilhørsforhold.

"It has been said that the United Nations was not created in order to bring us to heaven, but in order to save us from hell”, sådan sagde en nøgtern Dag Hammarskjöld, kort efter sin tiltræden som generalsekretær.

Vi møder ham hos Per Fly små syv år efter, hvor helvedet er brudt ud. Ønsket om afkolonisering af Afrika har stadig prioritet, men Belgisk Congo, med sine mange mineral- og nu uranforekomster har svært ved at acceptere provinsen Katangas løsrivelse fra moderstaten Congo – et folkemord understreger alvoren. Spørgsmålet er hvem der står bag de uhyrlige massedrab? OAS, CIA, KGB, Minekompagniet, det belgiske kongehus?

Vi oplever, nært og dokumentaristisk, de verbale slagsmål i både FN’s sikkerhedsråd og i generalforsamlingen, ikke mindst når det gælder Congo. Alle har noget i klemme og generalsekretæren prøver gennem underhåndsforhandlinger at skabe mulighed for fred og demokrati. Netop d. 18. september 1961 er han på vej til at forhandle en fredsaftale med congolesiske Moïse Tshombe, præsident for den løsrevne stat Katanga.

Men ”nogen” vil det anderledes. Flyet bliver beskudt og alle 16 ombordværende omkommer. Generalsekretærens fredsplan er i bogstavelige stand sønderskudt – selv om en efterfølgende undersøgelse viser at der alene er tale om en pilotfejl! En idealistisk embedsmand er omkommet.

En generalsekretær, som ikke mindst gennem Mikael Persbrandts skikkelse, viser et ensomt menneske, der med sin lille kæleabe lever et stille liv i en kæmpemæssig embedsbolig på Manhattan, kun serviceret af sin butler. Et liv til at skrive digte. Alle tiltænkt skrivebordsskuffen og tit i dialog med gud, som han ikke mindst gennem sin dagbog betror sig til – det ved vi fra de posthumt udgivne skrifter.

Men der skal flere farver på den grå eminence. En ungdoms ven i Thure Lindhards skikkelse, nu forfatter, dukker op i New York og minder sin ven om deres forgangne nære forhold og når Dag om få år fratræder FN et der skal have lov til at udvikle sig i Sverige. En figur, der formentlig alene kan tilskrives manuskriptforfatterne, for at understrege den indestængte homoseksualitet, der igen skal forklare Dag Hammarskjölds indadvendthed og angst for at vise følelser.

Dag Hammarskjöld er ikke kun en historisk vigtig film, den har ogsa thrillerens spænding, det historiske vingesus og ikke mindst et nuanceret, karismatisk og sympatisk portræt af et menneske med troen på FN’s berettigelse, som aktiv fredsbevarende institution.

En mere end seværdig film, som indirekte understreger at Dag Hammarskjölds idealisme og udadvendte handlekraft netop nu savnes, hvor verdenen synes tættere på helvedet end himlen.