Vi er i de franske sneklædte alper, i en klassisk treetagers, afsidesliggende alpehytte, hvor den succesfulde forfatter (Sandra Hüller) bliver interviewet om sit forfatterskab. Om overgangen mellem fiktion og hendes eget liv. ”Jeg er ægte, fastslår hun”, mens en heftig musik drøner ned fra etagen ovenover. Til sidst er rytmerne så kraftige og overdøvende, at al samtale må ophøre. Sandra undskylder, det er hendes forfattermand, der fra hyttens øverste etage, søger inspiration i den voldsomme, mere og mere påtrængende musik.

Sandra og Samuel (Samuel Teiss) er forfatterægteparret, han fransk og hun tysk – ægteskabssproget: engelsk – der sammen med deres 11-årige søn Daniel, har valgt isolation i den skønne bjergnatur, for bedre at kunne koncentrere sig om familielivet og ikke mindst om skriveriet – hun med større succeser end han.

Sådan er introduktionen til Frit Fald af Justine Triet, der vandt Cannes Filmfestivalens Gyldne Palme og netop er blevet Oscarnomineret som årets bedste film. Den direkte oversættelse af filmens originaltitel er: ´Anatomi af et fald´ – med en diskret hilsen til Otto Premingers klassiker Anatomi af et mord (1959). Frit fald foregår også for en stor del af tiden i en retssal. Endnu mere præcis ville titlen nok have været: ´Anatomi af et ægteskab´.

Kort efter interviewscenen kommer Daniel (Milo Machado Graner) hjem efter en travetur med sin elskede hund Snoop og finder sin far liggende udstrakt, død i sneen foran huset. Ambulance, politi og anklagemyndighederne involveres straks i Samuels død. Var hans fald fra 3.sal: et uheld, et selvmord eller et overlagt mord?

Her begynder den ivrige anklager (Antoine Reinartz) sit gravearbejde. Hvordan var ægteskabet? Var Samuel suicidal? Havde/har Sandra lesbiske tilbøjeligheder? Har der været utroskab? Hvad med forholdet til deres svagtseende søn, David?
<
Anklagemyndigheden er ikke i tvivl, der er tale om en kriminel handling, hvor Sandra er den eneste mistænkte. Der rejses derfor tiltale mod Sandra for at have myrdet sin mand, ved at skubbe ham ud over vindueskarmen på 3.sal. Vi går nu, sammen med anklageren, en stribe retspsykologer og efterforskere, tæt på ægteparrets fortid. Stribevis af vidner, bånd-og videooptagelser, ja, selv citater fra deres romaner bruges af anklageren til at afdække et ægteskabeligt forhold af næsten Strindbergske dimensioner.

Sønnen David, et vigtigt vidne når det gælder stemningen forældrene imellem, bliver under retssagens forløb overvåget af en forstående og beskyttende kommunalværge, der skal sikre at han ikke påvirkes hverken af moren eller omverdenen i øvrigt. Sandra selv, isoleres fra sønnen, men får hjælp og støtte fra en advokat-ven fra skoletiden.

Selv om Sandra som forfatter har ordet i sin magt og udstråler selvsikkerhed og selvkontrol skimter vi tvivl, når anklageren afdækker og påviser ægteskabelige konflikter, der endog viser gensidige litterære lån – der kun har gavnet hende som forfatter.

Frit Fald er nok et retssagsdrama, men først og fremmest en mikroskopering af et forfattersind, ikke mindst takket være den tyske Sandra Hüllers fremragende indlevelse i en kompliceret, essentiel dybdeboring i forskellen mellem eksistens og fiktion. Filmen er baseret på et klogt og minutiøst gennemarbejdet manuskript, skrevet af instruktøren og hendes mand Arthur Harari.

Frit Fald er bevidst visuelt uden udenoms værker, men til gengæld i nærbilleder og dialog, rystende ærlig i sin afdækning af ægteskabets mange lag.

Uskyldig eller skyldig?

Lad det stå hen. Eller bedre: se filmen og døm selv.