”Det var en skyfri morgen
Det er mange år siden
To gik hen ad fortovet
Hånd i hånd mod den opgående sol”

Smukt og enkelt.

Sådan begynder Bergsveinn Birgissons skønne islandske kærlighedshistorie Svar på Helgas brev – og det samme gør Asa Helga Hjorleifsdottirs filmatisering af historien om Bjarni, den 90-årige fåreavlers forhold til den kvinde, Helga, han gennem årtier har elsket, men aldrig fik og alligevel forblev tro.

Igen en islandsk film, hvor landskabet spiller en afgørende rolle. Det vilde, den storladne, brutale natur, med store vider, klippeformationer og store afstande mellem husene. Indbyggerne tavse eller fåmælende, om vejret, afgrøden og dyrene – aldrig om følelser, da slet ikke om kærligheden.

Bjarni og Unnur lever et stille ægteskab fyldt hverdagens mange gøremål på deres lille gård, der er i familiens eje på 9.generation. Kærlighedslivet synes falmet - tydeliggjort med ingen børn og hver deres soveværelse. Hun kølig, distancerende, den perfekte hustru med broderi og smukke krøller. Han, drømmer, med humor og forstand på landbrug.

På Nabogården – og den er der langt til – bor Hallgrimur, der udover at være landmand også er hestehandler, med hang til sprut og kvinder og tit er bortrejst fra sin skønne hustru Helga, der med tre mindre børn og huslige pligter, alligevel får tid til litterære sysler.

Nok er der langt mellem gårdene, men en lille bogklub kan samle et par udvalgte. Det er her Bjarni og Helga (fremragende og troværdigt underspillet af Thorvaldur Kristjansson og Hera Hilmars) for alvor fatter interesse for hinanden. De mødes i forståelse og indlevelse i Knut Hamsuns roman Pan, om den ulykkelige løjtnant Glahns kærlighedskvaler. Øjenkontakt, en forståelse for værkets smerte, skiller de to ud fra den mere pragmatiske læsegruppe.

Ingen er i tvivl – sladderen løber hurtigt i det lille bondesamfund. Mere konkret bliver deres kærlighedsforhold da Bjarni, i Hallgrimur fravær, hjælper til på gården. Et passioneret, næsten desperat erotisk forhold opstår. Deres lidenskabelige kærlighed er ægte, men umulig. Begge vil gerne løsrive sig fra ægteskabet og flytte til Reykjavik, begynde forfra. Helga, romantisk og parat til at vove kærlighedens spil. Bjarni tøver, føler sig bundet af familietradition, skyld – og ikke mindst pligtfølelse overfor ægtefællen.

En lille, banal kærlighedshistorie?

Slet ikke.

Brevet fra Helga er en lavmælt gribende, sanselig erotisk fortælling, med fjorde, bjerge og store sletter, befolket med sunde arbejdsomme fåreavlere, tæt på jorden og dyrene. Alle er medspillere i denne, nok uforløste, men både poetiske og smertefulde kærlighedsfortælling, fortalt gennem flashbacks – og gennem Bjarnis drømme om den ægte kærlighed. Et forløb, der viser en nuanceret skala, fra begær til smerte, Om at tro, og det at ville mere med ægteskabet end blot tryghed og respekt. En higen efter den store (her) uopnåelige kærlighed i en natur fyldt med storhed og mystik. br>
Alt det lykkes i Brevet fra Helga, ikke mindst takket være filmfotograf Jasper Wolf, der har skabt et kærlighedsbrev til den islandske natur, der meget overbevisende viser, alt det Bjarni tøver med at forlade. En naturmystik, der tydeliggør det storladende i deres kærlighedspassion, men også øger desperationen og smerten.

En sjældent vellykket filmatisering af en lille lavmælt poetisk kærlighedshistorie (121 sider), som jeg vil anbefale alle at læse.

Derfor nyd filmen – læs bogen. Faktorernes orden er ligegyldig.

Bedre kan det ikke blive.