En af 50’ernes store internationale engelsksprogede krimiforfattere – langt før krimi- og kogebøger fyldte boghandlernes vinduer – var Patricia Highsmith (1921-1995).

Født I Texas og vokset op i en maskulin verden med cowboyhatte, lassokast og rodeoer. En barndom med en enlig fraskilt mor, der nærmest afskyede datteren, som hellere ville gå i cowboydress end i kjole og sløjfer. For Patricia var, helt fra sine tidlige teenager år, ikke i tvivl, forsøg med herrer manglede det just ikke på, men hun var og blev til damer.

Berømt forfatter og til en start skabshomoseksuel. Det er det Eva Vitijas dokumentarfilm, Loving Highsmith, handler om – baseret på striber af ældre filminterviews, interviews med nulevende, forhenværende elskerinder og ikke mindst på omhyggeligt førte dagbøger/notater (mere end 8000 sider!). Redigeret og udgivet efter hendes død.

Gennembruddet kommer allerede inden hun er fyldt 30 år, da Hitchcock valgte at filmatisere debutromanen Stranger on a Train (1950). Historien om to mænd, der tilfældigt mødes på et tog og aftaler at bytte mord. Den fuldendte forbrydelse, intet motiv, ingen fællesnævnere. Blændende spillet af Robert Walker, som den modersyge psykopat og Farley Granger, som tennisstjernen.

Patricia Highsmith bor nu i New York, hvor der er rig muligheder for den totale frihed, langt fra moderens racistiske, småborgerlige moral. Et dobbeltliv, som ’ærbar forfatter’ og entydig homoseksuel, hun heftigt søger tilfredsstillet i byens mange gay-klubber.

Den næste roman The price of Salt (1952) udgives da også under pseudonym. Historien om elskov mellem en ung og ældre kvinde – endda med noget, for datiden, så sjældent som, en lykkelig slutning - var dengang uhørt.

Anonymiteten er dog ikke større end Patricias mor får kendskab til værkets forfatter. Hun forarges og tager nok engang afstand fra datterens amoralske (køns)liv. En nådesløs kamp starter de to imellem – hvor Patricia, med en hær af advokater, kapper alle bindingerne til moderen. Romanen genudsendes 38 år efter under titlen Carol (1990) og filmatiseres senere med Cathe Blanchet, som den kærlighedsbesatte heltinde.

Næste roman, The talented mr. Rieply, bliver starten på en serie på fem bind om den amoralske og karaktersvage Ripley, der i sin higen efter succesen begår mord og skifter identitet. Fremragende beskrevet, hvor læseren, om end ikke holder med den psykopatiske kriminelle, men alligevel forstår og lever med i hans skæve asociale verden. Igen oplagt til filmatisering, hvor man nok husker Allan Delon og Matt Damon fra et par af Ripley filmene – det er blevet til 5 filmatiseringer. Læg dertil 24 romaner og 6 novellesamlinger – hvoraf det samlet blev til 25 på det hvide lærred.

I dokumentarfilmen følger vi, gennem samtaler med tidligere kærester, Patricia Highsmiths søgen efter kærlighed. En affære med en gift kvinde får Patricia til at købe en villa i Londons forstadskvarter tæt på ’kærligheden’ – men det er kun en kort stund. Succesen som forfatter gør hende økonomisk uafhængig, men også ensom. Hun bor nu skiftevis i Frankrig, Italien, og Schweitz. ”At skrive er for mig en erstatning for livet, som jeg ikke er i stand til at leve”, skriver hun i sin dagbog.

Loving Highsmith gør meget ud af Highsmiths kærlighedsliv. Marijane Meaker, Monique Buffet, Tabea Blumenschein, kunstnere og sandhedsvidner, alle nulevende, med stor kærlighed til den store forfatter, fortæller her åbent om deres relationer til hende. Kun få antydninger af den store forfatters misantropi, godt understøttet af hendes alkoholforbrug. Endnu mindre, om selve forfatterskabet, der i 60’erne inspirerede mange, ikke mindst den danske forfatter Anders Bodelsen.

Ærgerligt nok, får vi alt, alt for lidt at vide om forfatterskabet og inspirationen, som hun siger, er som fugle, der dukker op i øjenkrogene. På spørgsmålet om hvorfor mænd altid er hovedpersonerne i hendes forfatterskab, falder svaret kynisk: ” bøger om mænd sælger bedst”.

Patricia Highsmith er et spændende, foruroligende bekendtskab - og nok ikke altid lige tiltalende. Hun sætter i sine bøger moral og identitet på en svær prøve. Også sin egen. Den del af karakteren mangler filmen. Desværre/heldigvis?