Er man til socialrealistiske hverdagsfilm a la den engelske filminstruktør Ken Loachs såkaldte køkkenvaskrealisme fra 1960erne, ja, så er Clio Bernards film Ali og Ava lige sagen. Hjertevarmt og troværdigt. Et ægte britisk arbejder/indvandremiljø med mennesker af kød og blod – for ikke at sige varme følelser.

Ali (Adeel Akhtar), med pakistansk indvandrerbaggrund, er en slags betroet vicevært i et beskedent rækkehusmiljø, hvor han bl.a. for sin velhavende familie opkræver huslejen. Ali er en flink fyr med en fortid som DJ og musiker, med rytme og punk i blodet. Har han problemer kører han ud i naturen sætter fuld styrke på techno-musikken og danser vildt rytmisk på bilens tag. Han bor i det daglige sammen med hele sin familie. Gift med Runa – sådan udadtil - for de er i al hemmelighed ved at blive skilt efter hendes abortering. Vi forstår at Runa intellektuelt er vokset fra den altid igangværende Ali, der har indrettet sin hule med LP’er, højtalere og lydpult mm i husets kælder, og ikke længere deler soveværelse med Runa.

Ava, med irsk baggrund, er undervisningsassistent i folkeskolen og udstråler varme og omsorg. Hun er enke efter en stærkt voldelig mand, med to børn og fem børnebørn. Et fund af en lærer, fyldig og rund med en smittende glæde ved at være omgivet af børnene.

Det er Ali og Ava, der er filmens omdrejningspunkt.

Ali, altid tjenstvillig og hjælpsom, henter et af naboens børn netop ved Avas skole. Det styrtregner. Kontakten er etableret, da han tilbyder at køre Ava og et par af eleverne tørskoet hjem til kvarteret Home Wood, hvor alle udefrakommende står til øretæver. Aggressionerne er så voldsomme, at selv taxierne nægter at køre til det berygtede område. Ali modtages da også med stenkast og skældsord. Ali skruer resolut op for bilens højtalere og det brager med vilde punkrytmer. Hele banden af de voldelige unge vugger/danser nu med Ali – mens Ava ser beundrede til, selv om hun senere indrømmer, overfor Ali, at hun mere er til Country og Folk.

Nu kan romancen begynde.

Ali og Ava er en beskeden hverdagsfilm langt fra højdramatik, uden candyflossromantik eller sengekantsakrobatik. Om to mennesker, der stille nærmer sig hinanden, Hvor er det skønt at opleve en fyldig, rund, udadvendt kvinde, langt fra Sex in the City-idealerne. En kvinde, der udstråler sødme og varme. Claire Rushbrook er til fulde den hjertevarme mor og bedstemor, der finder sammen med en yngre mand, Ali, fjernt fra eget miljø.

Sammen skaber og deler de to en forståelse, der stille bryder med mange fordomme. Filmen tegner i sin loyalitet med de to, et fint og troværdigt billede af en hverdag, der med sine mange nuancer slet ikke er så trist og grå endda.

Har man lyst til en stille indførelse i et alt andet end et problemløst miljø, med ægte mennesker, så er nærbilledet Ali og Ava, den helt rigtige film.