Aliens. Terminator 2. The Empire Strikes back. Fælles for disse film er, at de alle er fortsættelser, der er mindst lige så gode, hvis da ikke bedre end originalfilmene.

Det samme gælder den nye film med det blå pindsvin Sonic the Hedgehog, for selv om den første spillefilm var overraskende god (især når man tænker på at det er en film baseret på et ultrasvært platformspil, der i sin tid var SEGAs modsvar til Nintendos populære Mariospil), så ender den nye Sonic-film faktisk med at være bedre end originalen.

Fortsættelsen er instrueret af selvsamme instruktør og skrevet af de samme manuskriptforfattere der også stod bag etteren. Derfor er der også en rigtig god sammenhæng mellem de to historier. Selvfølgelig er den ikke synderligt kompliceret, for lige som i spillene, så handler det primært om Sonic, der sammen med sine venner, skal forsøge at forpurre Dr. Robotniks (aka. Dr. Eggmans) skumle planer for verdensherredømme.

Uden at afsløre for meget for de blandt vore læsere, der ikke har set den første film, så blev den maniske superskurk i sin tid forvist til en fjern svampeplanet. Der finder vi ham også da toeren starter. Selv om han tydeligvis har forsøgt at skabe sig et bedre liv med de få midler han har til rådighed, er det endnu ikke lykkedes ham at flygte, når nu skimmel- og andre typer af svampe er det eneste han har til sin rådighed. Pludselig åbnes en mystisk portal og et rødt, behåret væsen træder frem. Denne ’nye’ figur, er kommet for at befri Robotnik, da de begge tilsyneladende har en fælles fjende i Sonic.

Imens på jorden forsøger Sonic, som en slags pelset, blå Batmantype, at agere selvtægtspindsvin om natten. Selv om han i bedste mening forsøger at hjælpe omverdenen, eksempelvis ved at stoppe en gruppe bankrøvere, så lykkes dette for ham, men ikke uden samtidig at forårsage massive ødelæggelser. Hans menneskevenner opdager Sonics natlige udflugter og tager herefter en alvorssnak med ham. Inden han dog kan nå at reagere på dette, så dukker den førnævnte rødpelsede skurk op og viser, at han er væsentligt stærkere end Sonic.

Det lykkes dog ikke den nye bandit at få Sonic ned med nakken, for en anden velkendt spilfigur – gul og lige så pelset – dukker også op og får reddet Sonic i sidste øjeblik. Denne nye figur fortæller Sonic om en magisk juvel, der for mange år siden blev delt i fem dele, men samles disse igen, vil de give brugeren uanede kræfter. Det er selvsagt noget som både Robotnik og dennes sammensvorne på den ene side, samt Sonic og hans venner på den anden side, er mægtigt interesserede i at få fingere i. Af samme grund udvikler historien sig derfor til en regulær skattejagt, der foregår på en række forskellige imponerende og eksotiske locations på vidt forskellige dele af vor planet.

Sonic the Hedgehog 2 er selvsagt en vild omgang forvrøvlet og fjollet computerspilsfilm, der – hvis du evner at finde dit indre legebarn frem og kan skrue lidt ned for din kritiske sans lidt – samtidig er en ustyrligt underholdende og visuelt meget flot actionfilm for hele familien. Selv om Kapellet har været så heldig at modtage filmen i 4K, der i øvrigt står knivskarpt i både lyd og billede, så ville det i anmelders optik have været en af de effektdrevne film, der ville have kunne udnytte 3D virkelig godt. Dette fordi en mængde af actionsekvenserne rent visuelt nærmest synes at lægge op til det. Filmen blev dog aldrig lavet i 3D, end ikke i en 3D-optimeret biograf- eller BluRay-version. Muligvis fordi 3D først igen bliver populært i både biograferne og vore hjem når Jim Cameron er klar med sin nye Avatar-film i slutningen af 2022. Det skal dog også nævnes, at det sagtens kan give både unge og ældre sus nok i maven at se Sonic drøne ned af en bjergside på snowboard mens raketter flyver om ørerne på ham, uden scenen vises i 3D.

Selv om hovedpersonen selvsagt er det blå, nuttede pindsvin der har lagt navn til filmen, så er det i Kapellets optik Jim Carrey i sin rolle som Robotnik der stjæler billedet hver gang han dukker op. Han er præcis lige så manisk, irriterende og gummifjæsagtig som man husker ham fra glansroller som eksempelvis The Mask. Der har forlydt rygter om at dette remaket af Pet Sematary, nok er Carreys sidste, da han har til hensigt at forlade skuespilleriet for at fokusere på andre ting i livet. I vores optik ville det være en skam, hvis han blev erstattet med en anden skuespiller i den tredje Sonic-film, der forventes at dukke op i 2023, for undertegnede kan i al fald ikke komme i tanke om andre, der vil være i stand til at lave en lige så morsom Robotnik, som ham vi ser i Carreys skikkelse. Der er garanteret flere af Kapellets læsere der ikke bryder sig om Carrey, idet han jo godt kan anklages for at overspille, men personligt forekommer denne evne at være nærmest perfekt hér.

Det er meget muligt at der er mindst lige så mange læsere, der hårdnakket vil påstå at film baseret på videospil også er triste – måske især fordi film pr. definition er lineært og spil altid er interaktive. Selv om dette til dels er rigtigt, så er Sonic the Hedgehog 2 en fin underholdningsfilm, der til trods for det ganske tynde plot serverer en masse lækre actionsekvenser, gags og skøre påhit undervejs.