Alle der var unge i 1990’erne kender helt sikkert til fænomenet Jackass. Ordet betyder ”narrøv” eller ”idiot” på engelsk, og det er faktisk utroligt dækkende. Det er en samling uforbederlige drengerøve, der udsætter dem selv og hinanden for en række grænseoverskridende ’pranks’ (oversættes muligvis med ’løjer’, men er ofte practical jokes af en ganske led art – red.) og stunts.

Drengene fra MTV-serien, inspirerede også efterfølgende en række andre til at gøre det samme, til trods for det obligatoriske ”Don’t try this at home”-advarselsskilt. Eksempelvis kan nævnes engelske Dirty Sanchez (hvis spillefilm til dato stadig hører til noget af det mest grænseoverskridende Kapellets redaktør nogensinde har set - red), finske The Dudesons, for slet ikke at tale om en endeløs parade af Youtube’ere der dag efter dag optager dem selv, mens de foretager sig den ene latterlige, stupide eller voldsomme ting efter den næste. Før der i det hele taget var et velfungerende internet, var der Jackass. Gruppen af drenge (som her i den seneste film faktisk har fået selskab af en enkelt kvinde) ledes af Johnny Knoxville, der ofte fungerer som sprechstallmeister. Han introducerer de enkelte segmenter eller også stiller han sig op foran kameraet for at udsætte sig selv for smerte eller komplet latterliggørelse.

Ud over en række personer som man kender fra de tidligere film (og fra tv-serien) er der som nævnt kommet et par nye medlemmer til, blandt andet en anden meget overvægtig fyr, der kan give Preston kam til sit hår. Han gør det eksempelvist muligt for gutterne at lave ”trippel-olfert”-stuntet. Hvad det går ud på skal man selvfølgelig selv se filmen for selv at finde ud af.

Filmen er dedikeret til Ryan Dunn, der omkom i en bilulykke i 2011. Sært fraværende er også en af gruppens andre faste medgøglere Bam Maghera. Ifølge flere kilder startede Bam godt nok også på optagelserne til den nye film sammen med de øvrige, men han blev smidt af holdet, da han ifølge andre medier ikke kunne styre sit stof- og alkoholmisbrug. Dette har været et problem tidligere, men bedstevennens død har ikke just hjulpet på de personlige problemer.

Opskriften i Jackass Forever er nøjagtig mangen til den man kender fra de tre andre film (fire hvis man tæller Bad Grandpa med - red) og tv-serien. Der præsenteres et stunt, en udfordring eller også laves der et set-up til en omgang skjult kamera. De forskellige stunts, pranks og udfordringer udføres, tit med hele gruppen storgrinende omkring den person, der er i centrum for udåden. I scenerne med skjult kamera, optræder de medvirkende ofte maskeret til ukendelighed og så kan vi mores over helt almindelige amerikanske borgere, der pludselig er vidne til at der sker nogle vildt bizarre ting omkring dem.

Jackass forever deler lige som tidligere med garanti vandene. Der er sikkert mange seere, der vil finde det ganske afskyeligt at se nærbilleder af nosser med blå mærker, efter en fyr har hoppet på dem med en kængurustylte, at se en tyk mand i sølvtøj skide i bukserne eller at se en smuk, ung kvinde blive stukket i ansigtet af en kæmpeskorpion. Selv om alt dette også er frastødende er der nu alligevel en sær fascinationskraft ved netop Jackass. Selv om man forsøger at kigge væk, så er det visuelle tæppebombardement af dumhed og overskridende adfærd så intenst, at det er svært ikke at blive ved med at kigge.

Grunden til at det er svært at kigge væk, er blandt andet fordi at de ting som gutterne finder på er så tilpas opfindsomme eller tåbelige, at det er svært ikke selv at blive grebet af stemningen, til trods for at det hele er utroligt fokuseret på nøgenhed, ulækre elementer eller at se de enkelte medlemmer i truppen reelt blive skræmt fra liv og sans, eller komme rigtigt galt af sted. Man kunne måske mene at det grænser til psykologisk terror og mobning, men da de medvirkende efterfølgende kan grine af det, så går det jo nok. Lønchecken er vist heller ikke helt fesen.

Der er med garanti mange, der ikke vil synes at Jackass Forever er en film de har lyst til at se, og de der ikke bryder sig om Jackass kan – måske med rette – indvende, hvorfor man skulle bruge tid på at se voksne mænd opføre sig som store teenagere? Et af svarene kunne være; fordi folkene i Jackass fortjener at komme på tv! Når man er villig til at gøre så dumme ting, som vises i filmen, så fortjener man også at få penge for det. Medlemmerne af Jackass kunne godt anses som moderne fakirer, klovne, kanonkonger eller gøglertyper, der synes at vægte det gode (chokerede) grin over egen sikkerhed. De gør det de gør, så du slipper for at gøre det med dine ”venner”.

I starten af Jackass Forever proklameres det at de her, ti år siden den sidste film, stadig befinder sig stort set samme sted. Håret er måske blevet langt mere gråt og stemmen hæsere, men idiotien og hittepåsomheden er helt intakt. Hvis man ikke bryder sig om eksploderende toiletter eller at se folk der beredvilligt stiller op til ting hvor de på forhånd ved, at de vil komme ret alvorligt til skade, bør selvsagt undgå denne film, men for alle os, der ikke kan lade være med at grine af en diller, der er klædt ud som Godzilla, så er det en film du bare skal se!

Kapellets udsendte grinte og gyste sig i al fald gennem hele filmen. Nærmest ved et tilfælde blev filmen genset et par dage senere – hvor oplevelsen var mindst lige så god. Ved andet gennemsyn ser man jo nærmest frem til nogle af de gags som man ved kommer. Efter de sidste ord i denne omtale er skrevet, så er det tid til at se på mange af de mange scener - over en halv times tid – af både fraklippede scener og folkene der taler om de mange forskellige scener.