Det er vist kun fair, at man som anmelder indledningsvist indrømmer, at man ikke har læst den roman, som den film man skriver en anmeldelse af er baseret på. Undertegnede har desværre aldrig læst Stefan Zweigs ellers så berømte Skaknovelle, selv om den ellers i efteråret 2021, sammen med flere af Zweigs andre fortællinger, blev genudgivet i anmelderrost, ny dansk oversættelse fra forlaget Turbine.

Når denne eklatante mangel på dannelse så er blevet luftet i al offentlighed, så er det vist på tide at kaste sig over omtalen af den tyskproducerede spillefilm, udsendt på DVD fra Angel Films. Det var en (af de mange) film der gik i meget kort tid i de danske biografer. Et faktum som vor gode anmelder Uffe Stormgaard gjorde vores læsere opmærksomme på i efteråret 2021. Ansporet af nysgerrighed, kærligheden til tyske film og ikke mindst Uffes rosende ord, virkede det derfor oplagt også at se filmen – og det skulle vise sig at være en rigtig god idé, for Skaknovelle er et virkeligt interessant bekendtskab, også i hjemmebiografen.

Ganske kort fortalt, så handler filmen om en advokat, der før udbruddet af Anden verdenskrig, arresteres af nazisterne i Østrig. Advokaten Bartok har, umiddelbart inden han pågribes, memoreret en række kontonumre på hans mest indflydelsesrige klienter, penge som nazisterne selvsagt er mere end blot en anelse interesserede i at få fingre i. Det kræver dog, at de får presset Bartok til det yderste, for han er – til trods for sit embede – en mand der vægter sin egen integritet ganske højt.

Vi møder dog først filmens hovedperson som en af de mange passagerer på vej tværs over Atlanten, væk fra krigens rædsler og på vej til et nyt liv i USA. Om bord på dette skib findes også en ganske introvert verdensmester i skak, som Bartok udfordrer, til trods for at han påstår aldrig at have haft en rigtig skakbrik i hænderne tidligere. Dette virker helt absurd, men filmen sørger selvfølgelig for at give en ganske plausibel forklaring på Bartoks ret vilde evner udi skakkens verden.

En af de kneb som Bartoks fangevogtere tilbage i Østrig benyttede i deres forsøg på at knække ham, var at holde ham indespærret på et værelse. Et tidligere luksushotel er i al hast blevet omdannet til fængsel og selv om Bartok får både føde og vand, så nægtes han alle former for intellektuel stimulans. Vi får i starten af filmen et kort indblik i hvordan vores hovedpersons liv havde været før fængslingen, et liv fyldt med fest, farver og ikke mindst kulturoplevelser.

Som (over?-)forbruger af kulturprodukter, er det derfor ganske nemt for undertegnede at sætte sig ind i hvor hård denne form for tortur i virkeligheden er. Har man ikke en bog, avis eller tegneserie at læse i, har man ikke et spil der skal klares, noget musik der skal lyttes på, et maleri der skal nærstuderes, men blot en seng og fire vægge, så synes sindssygen da at lure lige rundt om hjørnet. Konfronteret med ingenting, bare tid der går, kan for mange kulturfetichister virke som en straf værre end døden, og det er netop dét Skaknovelle italesætter. Idet Bartok er overladt til sit eget selvskab, så bliver det også som dagene går sværere og sværere for ham at skelne de pus hans hjerne spiller ham og så den virkelighed han desværre er en del af. Sindssygen lurer lige om hjørnet.

Uden at afsløre for meget [mindre spoiler følger, så spring til næste afsnit hvis du helst vil være fri – red.] , så lykkes det Bartok at holde sig mentalt beskæftiget takket være netop skak. Under et ubevogtet øjeblik stjæler han nemlig en tilfældig bog, der ellers skulle være kørt til et af de utallige Nazistiske bogbål, der var så populære. Da Bartok opdager at det han har stjålet er en samling tekster, der beskriver skakpartier bliver han først utroligt skuffet. Hvem ville ikke have foretrukket en samling af Shakespeares skuespil, en digtsamling eller en regulær knaldroman, til at fordrive de uendelige timer i fangenskab med? Til gengæld er denne samling af skakpartier også med til at holde Bartoks sind beskæftiget, for ved at gennemgå spillene i sindet har han noget konkret at fordrive tiden med, i stedet for at sygne hen på sit kammer, fanget i sit eget sind.

Skaknovelle er virkeligt flot iscenesat, den byder på vildt godt skuespil og så er fortællingen virkelig fint skruet sammen. Det er faktisk så godt lavet, at Kapellets udsendte helt bestemt regner med at få rettet op på fadæsen og få læst romanforlægget i løbet af sommerferien. Idet Bartok er meget uligevægtig, er filmen også interessant fordi den præsenterer en historie for seeren, hvor man ikke altid er sikker på om man kan stole helt på fortælleren. Uden at afsløre for meget, så synes handlingen at præsentere flere slags virkeligheder for os, virkeligheder de selvsagt alle udspringer fra hovedpersonen, men virkeligheder der også står i kontrast til hinanden. Hvad er så den rigtige? Ja, det bliver du selv nødt til at se filmen for at finde ud af – og gør det endelig. For ud over at være en film om undertrykkelse, håb og vigtigheden ved kulturen, så er det også en hyldest til den frie tanke og til kultur i den bredest mulige forstand.