Kort efter at Stefan Zweig, sammen med sin hustru Lotte, begik selvmord i deres eksil i Brasilien i 1942, udkom hans i dag mest læste værk, Skaknovelle i USA. En roman om nazisternes hjernevask og åndelige nedbrydning af den østrigske advokat dr. Bartoks modstandskraft, nuanceret og troværdigt spillet af Clemens Berndorff.

Historien byder på et psykologisk mareridt, hvor skakspillets elementære sort/hvide kampe bliver en del af Dr. Bartoks kamp for mentalt at overleve. Størstedelen af romanen foregår i den udsattes hjerne, hvor drøm og vrangforestillinger blandes. Ikke umiddelbart et logisk forlæg til en spillefilm. Den østrigske instruktør Philipp Stölzl, som vi husker fra Goethe filmen (2010), vover med stor indfølelse forsøget.

Tiden er 1938 og stedet Wien, ’Du Stadt Meiner Traume’, hvor champagnepropperne knalder og livet leves lystigt på trods af, at nazismen lurer og truer, fra nabolandet. Men overklassen, går fortsat ubekymret til operabal og danser veloplagte i fejende silkerober, til Strauss’ valse. Som Bartok beroligende, siger til sin hustru Anne: ”Så længe Wien danser, går verden ikke under”. Men i marts 1938 marcherer tyskerne, stærkt applauderet af østrigerne, ind i Wien. Advokat Bartok, der sidder inde med en række koder til mange velhavende klienters bankkonti i udlandet arresteres straks af Gestapo, med det formål, at tvinge ham til at udlevere koderne.

Den rettænkende og loyale advokat har lært de fleste kontonumre udenad, inden han brænder de afslørende dokumenter. Gestapo insisterer på at få koderne udleveret. Advokat Bartok isoleres til behagelig særbehandling på luksushotellet Metropol. Nu begynder en udspekuleret psykisk kamp, for at få Bartok til at afsløre de hemmelige koder. En isolation uden menneskelige kontakter, uden nogen informationer fra omverdenen. Isoleret, alene. Konstant alene, kun afbrudt af de allernødvendigste spisepauser– og gentagende besøg af Gestapoofficeren Shich (Samuel Finzi), hvis udtalte mål er, gennem totalisolationen, at knække Bartok psykisk. Det er næppe nogen plot-spoiler at afsløre, at en indsmuglet skakbog med gennemgang af 150 mesterspil, redder Bartoks intellektuelle ego.

Skaknovelle er ikke et oplagt filmplot. (Det er dog sket i 1960 med Hans Albert i hovedrollen). Den franske nybølge instruktør Jean Luc Godard, er ofte citeret for: ”Enhver handling består af, en begyndelse, en midte og en slutning, men den behøver ikke nødvendigvis, at fortælles i den rækkefølge” og instruktøren Philipp Stölzl, har i den grad helhjertet taget ordene til sig. Her jongleres med tiden, drømme, masser af vildspor, der gør os spændte og koncentrerede. Snart er vi på en luksusliner på vej til USA. Snart er hustruen sammen med vores hovedperson, eller er hun? En kvalificeret forvirring, hvor isolations helvedet stadig er i centrum med en ond og realistisk udvikling.

Centralt er modspillet Shick, som den dannede og kultiverede tysker, sat overfor ligemanden Bartok, der understreger sit intellekt ved gennemgående at citere fra Odysseen. Advokat Bartok evner at fastholde sine konti-hemmeligheder og til slut opgiver plageånden og standser den åndelige tortur og lade ham gå. Dog kun for at Bartok senere, ombord på Atlanterhavsdamperen, på vej mod det frihedselskende USA, stilles overfor en alvorlig skakudfordring. En skæbnekamp mod den tyske skakverdensmester, en grov og vulgær person, inkarnationen af al nazismens primitivitet.

En film, hvor før og nu rystes så grundigt sammen med drøm og virkelighed. Skaknovelle er en voldsom brutal film, som bæres frem af et ønske om, helt i Stefan Zweigs ånd, at vise at intellektet – verden af i går - vil vinde over nazismens primitive menneskesyn. En skakkamp er her, ikke kun brikkernes indbyrdes stilling – det er, sort på hvidt, humanismens overlevelse det gælder. Det er ikke kun et taktisk spil om store summer. Det er hele civilisationens overlevelse. Heldigvis fik Stefan Zweig ikke ret i sin pessimisme. Verden blev kun for en tid sat skakmat af nazismens barbari. Men humanismen endelige sejr lod også vente på sig. Derfor er Skaknovelles budskab også vedkommende i dag.